Advertisement
Published: February 20th 2018
Edit Blog Post
Efter vores lortedag gik turen mod øen Phu Quock, som vi havde hørt var et must-see på vores rejse i Vietnam. Phu Quock har i de seneste år udviklet sig til at blive en af de helt store spillere på det kommercielle turistmarked, og vi var ikke helt klar over, at vi skulle på charterferie, før vi landede på øen. Det var dog tydeligt at dette var tilfældet, da vi om aftenen landede på den billedskønne strand bare 400 m fra vores overnatningssted hvor flere kæmpe ressorter med egne private strande lå på rad og række klods op af hinanden langs hovedstranden på øen ”Long Beach”. Lua angreb stranden og kunne ikke vente med at få badetøjet på. Vi badede ved stranden mens solen gik ned i horisonten. Da mørket faldt på, kunne vi ud over havet se grønne blinkende lygter fra alle de lokale fiskebåde, der lå i vandet spredt udover hele området. Flot lækkert syn.
Ugen bød på eventyr i forskellige afskygninger. De første dage stod mest på badning ved stranden, snorkling i vandkanten, en tur til byen og det lokale ”Night market”, afslapning og masser af lækre smoothies samt lækker lokal mad. Lua havde om
morgenen, da vi ankom fået små røde pletter fra øret, som dagene efter udviklede sig ud til ansigtet. Vi blev selvfølgelig lettere bekymret og tog defor bussen til et hospital på den nordlige del af øen, som vi havde fået henvist af forsikringen. Besøget var hurtigt og smertefrit og de bekymrede forældre kunne heldigvis ånde lettet op, da lægen blot mente, at det kunne være en allergisk reaktion på et eller andet indtil videre ukendt stof. Lua var ikke berørt synderligt af situationen, udover at hun var særdeles utilfreds med at få stukket diverse pinde og apparater i ørene og næsen. Udslættet forsvandt stille og roligt i læbet af de næste dage.
Hospitalet var splinternyt (omkring 3 år gammelt) og placeret i midten af ingenting, så da vi skulle spise frokost, var der ikke nogle spisesteder i nærheden udover den splinternye og kæmpestore forlystelsespark ”Vinpearlland”. Så hvorfor ikke bare spise frokost derinde og se hvad det var for noget. Det viste sig at være alle pengene værd. De havde et kæmpe vandland, hvor vi endte med at bruge det meste af eftermiddagen på at genfinde vores indre legebarn. Det er lidt en udfordring at være i et
kæmpe badeland med et barn, når man selv er fyr og flamme for at prøve alle de store spændende rutsjebaner, men vi fandt dog en holdbar løsning, ved at én af os boltrede os på de store rutsjebaner, mens den anden legede med Lua i børnelandet. Simone var i sit es og nåede alle rutsjebanerne op til flere gange og fik endda shanghajet flere grupper af turister til at lege med på de rutsjebaner, hvor man skulle være flere end én. Jeg selv fik en super tur med i ”tornadoen” med 3 vietnamesere på 50+.
Som de ansvarlige forældre vi er, mente vi at det var nu her på Phu Quock, at Lua skulle komme sig over sin scooterskræk, og da vi allerede med succes havde prøvet Lua af på scooter en af de første dage, besluttede vi at leje en scooter fra den lokale udlejning og køre til et vandfald i nærheden. Dette var en lidt sjov oplevelse, da Phu Quock på dette sted så ud til at vise lidt mere af sine kommercielle ambitioner. Stedet var bygget op som en kæmpe dyrepark (vel at mærke med udstoppede dyr og hjemmelavede sten), flot opsat med restaurant,
bænke osv. Dyrene og de anlagte sten fulgte en, næsten helt til man nåede enden af stien, som førte derop. Da vandfaldet så kom til syne, kunne man ikke undgå at blive en anelse skuffet, da det mest af alt lignede et lille vandløb, som løb ud over en sten. Phu Quock ser ud til at have store armbevægelser.
Turen havde været en succes med Lua, og dagen efter var vi klar igen til at udforske den nordlige del af øen. Vi tog klapvognen med, hjelme på og så ellers afsted. Turen bød på lokal seafood på en flydende restaurant, offroad tracks på forladte grusvejen langs kysten, udsigt over Cambodia på den nordvestlige del af øen, besøg i et lokalt tempel, vandring på en øde vej i junglen, samt badning på den nordligste strand på øen. Det var en lang dag på scooter, og som man kan se på billedet var Lua helt færdig til slut og faldt i søvn i bærerselen på ryggen af sin mor på vej hjem. Vi fik tilsammen nok tilbagelagt omkring 100 km i løbet af dagen og var helt færdige men glade efter en god tur.
Sidste hele
dag på øen besluttede vi at booke en sejltur til den sydligste del af øen, der inkluderede besøg på en perlefarm, mulighed for at fiske, spisning på en flydende restaurant, to dyk og snorkling omkring nogle af øerne mod syd i forlængelse af Phu Quock samt besøg på Sao Beach, som eftersigende skulle være en af de flotteste strande på øen. Simone og jeg fangede intet men alle andre hev tilsyneladende den ene fisk op efter den anden (en familie fra Korea lige ved siden af os fik hevet i alt 4 fisk op på ingen tid). Vi fik dog taget en masse gode undervandsbilleder med snorkel på og var så heldige begge at kunne være i vandet på samme tid, da Lua havde timet sin søvn, så hun snorksov ved det første dyk.
Phu Quock havde alt i alt været en succes, og vi så frem til at køre til Cambodia næste dag.
Advertisement
Tot: 0.106s; Tpl: 0.012s; cc: 11; qc: 53; dbt: 0.0629s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb