Bangkok - Meget mindre crazy end Vietnam


Advertisement
Thailand's flag
Asia » Thailand » Central Thailand » Bangkok
February 1st 2015
Published: February 8th 2015
Edit Blog Post

Fra Vietnam til Thailand




Så jeg nåede lige et par timers søvn inden jeg skulle op og mod lufthavnen. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle komme derover, da jeg ikke rigtig havde mulighed for at hæve flere penge og jeg havde ikke nok til taxaturen. Mit held var, at der var et par fra England der tjekkede ud samtidig med mig, så jeg spurgte om jeg ikke kunne kører med dem. Det var intet problem og de havde allerede betalt for taxaen. Jeg endte med kun at betale 50.000 dong, hvilket svarer til ca. 15 kr. Virkelig fantastisk!!

Så var det bare at vente til flyet kunne boardes. Ventetiden er virkelig kedelig når man er alene, men jeg har da altid været god til at underholde mig selv, så det gik. Det er nok den korteste flyvetur jeg kommer ud på under mit lille eventyr 😊. Det var virkelig dårlig mad vi fik om bord på flyet, men det var fair nok, jeg fløj ikke med Emirates. Savnede dem virkelig meget der!


Bangkoks lufthavn




Jeg har allerede været igennem tre lufthavne før Bangkok og jeg har endnu ikke oplevet så mange mennesker på en gang! Dubais lufthavn fungerede bare selvom der var mange mennesker. Man kan komme til alle steder fra Dubai, så det havde været naturligt med lidt ventetid både ved ankomst og afgang, men ingen problemer, alt kørte bare. Bangkok… Oh my Buddha(Thailands udtryk for oh my God).

Det var et stort kaos af mennesker. Det tog evigheder at komme frem til paskontrollen!! Men sådan var det, ingen grund til at stresse, selvom rigtig mange gjorde lige præcis det. Jeg slappede af og lod tankerne løbe frit.

Jeg kom igennem paskontrollen og så var det ud og finde min taske og mod hotellet. Jeg blev guidet hen til en taxa(som altid) og så var det ellers bare at sætte sig ind og lade en anden bekymre sig om, hvordan han fik mig til mit hotel. Det tog ca. en halv time at kører til hotellet. På den lille køretur, kunne jeg tydeligt se forskellen mellem trafikken i Vietnam og i Thailand. Der var helt klart regler i Thailand, der skulle overholdes. Så nu skal jeg ikke bare krydse gaden uden at kigge mig for, da det kan ende galt her i Thailand. De kører også i venstre side, det er sgu forvirrende. Kunne alle lande ikke bare kører i den samme side? Meget mere simpelt.


Bangkok Centre Hotel




Da jeg ankommer til hotellet bliver min taske pænt taget ud af taxaen og båret ind. Meget fin service, selvom jeg har det bedst med selv at bære min taske, da den er lidt tung. Andre skal ikke bære på alt mit tøj, som jeg enten har købt eller har haft med hjemmefra.

Jeg fik nøglen til mit værelse og fandt ud af at jeg ingen roommate havde og der ville hellere ikke komme en senere. Det var faktisk lidt rart, da jeg havde brug for bare at være mig i et lille stykke tid. Min plan var bare at sove og slappe af, men jeg vidste ikke hvor meget tid vi havde dagen efter og jeg ville gerne se weekend markedet, så jeg tog mig sammen og kom af sted.

Weekend Markedet




Det var så simpelt! Jeg skulle med metroen, der ligger lige ved hotellet, fra Hua Lampong til Kampaeng Phet. Hua Lampong var det første stop og Kampaeng Phet det andet sidste. Det kunne ikke være mere simpelt! Da jeg kom ud af metroen på Kampaeng Phet, gik jeg direkte ind på markedet. Det var helt op til metro stationen.

Jeg tabte kæbe da jeg så markedet. Det var gigantisk!! Der var stande alle vegne!! Man kunne købe alt fra tøj til grøntsager, intet manglede. Det var så vildt!! Jeg gik rundt i ca. en time inden jeg var nød til at smutte tilbage til hotellet til fælles mødet. Det var en fantastisk oplevelse!


Den nye gruppe




Jeg mødte allerførst Frederique(Freddie) fra Holland. Hun var virkelig sød! Vi ventede pænt på resten af gruppen og vores CEO. Imens vi ventede kom Freddie's roomie, Estrid fra Norge. Hun var også virkelig sød og hun kunne snakke dansk!! Vi gik ud til poolen da vores CEO kom og samlede hele gruppen. Han fortalte lidt frem og tilbage om turen, kulturen, påklædning, tyverier etc. Med andre ord så klædte han os rigtig godt på til turen og han fortalte os hvordan vi skulle opføre os respektfuldt. Vi var 16 fra gruppen der var kommet, vi manglede to stk. Der var fem par i gruppen. Jeg var spændt på hvordan det ville blive. Efter mødet gjorde vi os klar til at gå ud og spise. Vi gik over til en restaurant meget tæt på hotellet. Det var virkelig lækker mad vi fik der.

Da vi var færdige med at spise var der et par stykker der gik ud og fik et par øl og resten af os tog over til hotellet og fik nogle øl. Vi havde hele dagen i morgen til at lære hinanden at kende.

Vi aftalte med vores CEO at mødes med ham kl. 10.00 for at gå rundt i byen. Han viste os rundt over det hele og fortalte om de forskellige steder. Han sikrede sig hele tiden at alle var med og at vi alle havde det godt.

Vi gik forbi China Town, Little India, Blomstermarkedet og the reclining Buddha. The Reclining Buddha var kolossal!! Kæmpe stor Buddha figur der lå ned. Jeg kunne ikke få et billede med hele figuren. Det var så vildt. Den lå også et rigtig flot sted med masser af templer rundt om. Det var virkelig så fantastisk flot!! Det var så hyggeligt at Ken tog sig så godt af os alle. Det var virkelig lækkert i forhold til den sidste tur.

Da vi var færdige ved The Reclining Buddha, tog Estrid og jeg over til Weekend Markedet. Vi tog en båd fra havnen, hvilket var lidt af en oplevelse. Der gik en rundt og samlede penge ind for billetter, men hun opdagede tilsyneladende ikke at Estrid og jeg var hoppet på, for vi betalte aldrig for at sejle med. Da vi ankom til stoppestedet, var det lidt svært at komme hen til Weekend Markedet. Taxachaufføren forstod ikke hvor vi skulle hen og det var for langt at gå. Det endte med at der var en Thaipige der forklarede en af taxachaufførerne hvor vi skulle hen. Da vi endelig kom derover havde vi ca. tyve minutter inden vi skulle med metroen for at mødes med resten af gruppen og af sted med nattoget. Vi blev lidt stresset, men det gik alt sammen og vi nåede lidt shopping! 😉

Nattoget




Da vi kom over til hotellet tog vi alle vores ting og fulgte så efter Ken over til toget. Det tog ca. fem minutter. Nattoget i Thailand var anderledes fra det i Vietnam. Det var en lang gang med fire siddepladser på hver side. Siddepladserne kunne laves om til senge, når det var tid. Der var meget mere plads til at hyggesnakke og spille spil i det her tog end i Vietnam. Det virkede også mere rent. Det var virkelig rart at kunne sidde ordentligt op, når man ikke skulle sove. Vi hyggede os gevaldigt på toget. Freddie og jeg delte en kupe og Adnan og Estrid delte den der lå overfor vores. Vi spillede nogle forskellige spil, bl.a. tabu der går ud på at man skal forklare et ord, men uden at bruge nogle bestemte ord. F.eks. hvis ordet var Sne, måtte man ikke bruge ord som hvid, koldt og vinter. Det var virkelig sjovt, specielt fordi det var på engelsk, så os der har engelsk som vores andet sprog, blev virkelig udfordret engang imellem. Freddie fik på et tidspunkt ordet Phat, hvilket er slang, og vidst nok betyder at noget er en trend. Det var kun dem fra Canada og Amerika(Briterne spillede ikke med på toget) der vidste hvad det betød, så Estrid og jeg havde været på lige så barbund, som Freddie. Jeg sov virkelig godt på toget, var dog lidt nervøs for kakerlakker, men det var jeg også på Vietnam toget.

Jeg har det fantastisk hernede og jeg er omgivet af
Melissa og EstridMelissa og EstridMelissa og Estrid

På besøg i The Recilning Buddha
fantastisk medrejsende og en helt utrolig Guide!!


Additional photos below
Photos: 71, Displayed: 27


Advertisement



8th February 2015

Spændende at læse om din tur
hej Natalia. Dejligt at høre at du er omgivet af flinke og rare mennesker. Kan du ikke få nogen af dem til at tage nogle billeder af dig?? kærlig hilsen Bodil
8th February 2015

Hygge
Dejlig lille update og skønne billeder. Skal hilse fra Torben og Majbritt,de vil meget gerne følge din blog,så her er deres mail :majbritt@top92.dk Knus og kram Mama
8th February 2015

skønne billeder - herlig Budda
Hej Nathalia Du får da en ordentlig en på opleveren! Dejlig måde du skriver om dine oplevelser på . Hvor er det også godt at høre,at du møder så mange rare rejsekammerater. Vi har nærmest fået forår med sol og varmegrader her i vinterferien... kh Kirsten

Tot: 2.048s; Tpl: 0.053s; cc: 7; qc: 45; dbt: 0.0331s; 1; m:saturn w:www (104.131.125.221); sld: 1; ; mem: 1.4mb