Advertisement
Published: September 23rd 2011
Edit Blog Post
Ankomst og første dag i Singapore
Efter 12 timers ventetid i Doha lufthavn fortsatte rejsen kl. 7 om morgenen hvor vi fløj mod Singapore. Jeg var allerde godt træt pga. søvnmangel og ubehagelige stole i lufthavnen, så turen føltes længere end de 7 en halv time den varede og selvfølgelig havde vi en konstant turbulens som gav Camilla køresyge (eller flysyge?). Vi ankom til Singapore efter det var blevet mørkt og havde derfor ikke rigtigt set dagslyset i 2 dage. Vejret var fugtigt og meget varmt. Vi var trætte og det eneste vi havde til at vores hostel var en kort beskrivelse på vores regning. Efter 2 toge og en taxa var vi på den gade hvor vi skulle finde vores hostel. Desværre var det ikke helt nemt at finde og først efter at have gået modsat retning af hvad både taxachaufføren og en mand på gaden havde sagt, fandt vi det.
Heldigvis var hostellet en glædelig overraskelse. Dejlige lokaler og faciliteter, samt gode senge i et lokale sammen med 10 andre rejsende. Der var intet at klage over og humøret blev hurtigt bedre.
Det krævede lidt tilvænning af falde i søvn, da et lokale med 10 personer altid har
lidt larm. Men jeg faldt dog i søvn og vågnede først efter 12 timers tiltrængte timer. Efter morgenmad ville vi bare gerne ud og opleve lidt efter 2 dages rejsen. Vi trådte uden for hoveddøren uden nogen plan og jeg spurgte Camilla ”Nå, i hvilken retning har du lyst til at gå?” og så var vi afsted.
Fugtigheden var voldsom og vi fik det hurtigt varmt selvom det var overskyet. Efter 2 times gåtur langs uendelige kæder af butikker og en promenade, kom vi frem til Suntec City Mall. Suntec var enormt (rosengårdscenteret gange 2 tror jeg) og proppet med butikker. Det helt specielle var dog ikke størrelsen, men at der lige netop i de dage blev afholdt Formel1 i de omkringliggende gader. Vi havde set på vores kort at Marina Bay lå bag ved centeret og der ville vi gerne hen. Derfor var planen at gå gennem centeret og komme ud til Marina Bay og derved slå 2 fluer med et smæk! MEN sådan skulle det ikke gå. Næsten alle udgange var spærret på grund af Formel1 og efter 2 timers forsøg på at komme ud, gav vi op og gik ud samme vej som vi kom ind. Det
var simpelthen umuligt! Vi valgte derfor at bruge vores resterende kræfter på at finde hjem og måske prøve igen i morgen.
Tæt på vores hostel var der et lokalt Foodsquare med 25 forskellige butikker. Der valgte vi at spise aftensmad, selvom vi nok var de eneste turister tilstede. Vi fik peget på nogle billeder af noget lækkert mad og håbede så på at smagen var lige sådan. Det lykkedes nogenlunde og vi fik spist selmom der var mange der kiggede på os, mens vi famlede med vores spisepinde. Jeg gik derfra med et par brændende overlæber og en idé om at lidt spicy betyder noget lidt andet end det gør i Danmark. Men det er det jeg er her for, oplevelser!
Billeder af vores hostel nederst paa siden!
Advertisement
Tot: 0.089s; Tpl: 0.011s; cc: 7; qc: 51; dbt: 0.0443s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Camilla Kristiansen
non-member comment
Hej putte (:
Hej søde! Godt at hører i er kommet godt frem. Det ser da fint ud, altså jeres hostel (: Surt det med Formel 1, men hey, i har da et par dage at nå at opleve Marine Bay endnu :b Jeg er SLET ikke misundlig over vejret, jeg kan godt lide det skønne våde vejr herhjemme! :b Husk nu, pind og kniv :b så virker det!! Pas på dig selv, og glæder mig til at læse mere (; Hils Camilla (: Knus din skat :b (Blink' Blink gammel joke)