Borneo - Wildlife

---

Vi er nu paa Borneo. Der er helt klart point for den flotte natur og det rige dyreliv, men maden kan altsaa ikke maale sig med Thailand. Tilmed er det et overvejende muslimsk land, hvilket til Cartsens store fortrydelse betyder, at man mange steder ikke kan faa alkohol. Efter Borneo rejser vi til den malaysiske oestkyst taet paa den thailandske graense, hvor de er mere troende og alkohol derfor efter sigende er svaert at opdrive. Vi har derfor koebt noedhjaelp i form af en flaske gin!!

Vi lagde ud i Kota Kinabalu. Vi havde hoert at byen ikke havde saa meget at byde paa, hvilket viste sig at holde stik. Det gjorde dog ikke saa meget, da isaer boernene havde mest behov for afslapning (laes: pool og strand) efter flere uger, hvor kulturen havde vaeret i hoejsaedet. Indlogerede os paa et luksushotel, hvilket man heldigvis kan goere til fornuftige penge her. Der er ikke nogen strand inde i byen, men vi tog flere dage en speedbaad ud til nogle oer lige uden for kysten, hvor man kan baade bade og snorkle. Strandene og vandet var dog ikke saa rent/klart, som vi havde troet, men det var OK, og for boernene var det sjovt at kunne se og roere de mange farvestraalende fisk for foerste gang. Anna viste sig ikke at skulle have introduktion/tilvaenning til at snorkle. Hun er helt vild med det, og hvis ikke man hiver hende op en gang imellem kan hun ligger der hele dagen. Laura er ogsaa blevet helt god til det, mens Marcus har lidt svaerere ved det, da han hvert 10. sekund stikker hovedet op for at fortaelle, hvad han har set, og saa sidder snorklen ikke altid godt bagefter. Selvom maden generelt ikke naar thai-niveau, og de tit "fucker" vores bestillinger op, overlever vi. "Redningen" i Kota Kinabalu blev en god sushi-restaurant, som vi var "noedt til" at frekventere et par gange. Boernene og Carsten naaede ogsaa en tur hos frisoeren. Her kan man vaere med prismaessigt - fire klipninger knap 100 kr!

Efter Kota Kinabalu floej vi til Sandakan, som er paa Oestkysten af Borneo. Sandakan var udgangspunktet for hvor dyrt indkoebte tur. Bor paa det eneste hotel i byen med pool - den er saa tilgengaeld super-laekker. Ville foerste aften spise i byen, men efter at have gaaet rundt og kun fundet kedeligt udseende restauranter, tog vi tilbage til hotellet. Byen er simpelthen et hul, men vi var blevet advaret, og det er jo heller ikke hverkens shopping eller museer vi er her for.

Vi har nu vaeret paa den tur vi bestilte hjemmefra. Foeste maal var “skildpaade-oen”. Skildpaddeoen bliver kaldt saaden, fordi der kommer mange hav-skildpadder og laegger aeg paa oen. Der er tre oer taet paa hinanden, hvor det kun den ene man kan overnatte paa. For at beskytte skildpadderne maa der kun vaere ca. 40 mennesker i doegnet. Der bliver foert statistisk over de skildpadder, der kommer, hvor mange unger der foedes osv. Havskildpadderne er foedt med en "naturlig GPS", som betyder, at de, naar de skal laegge aeg, vaender tilbage til, hvor de er foedt, selvom de i de forgangne aar har opholdt sig langt derfra. Ret imponerende.

Det startede med, at vi i speedbaad blev sejlet ud til skildpaddeoen, som er den mest fantastiske tropeoe 40 km. fra kysten. Undervejs paa sejlturen begyndte det at regne voldsomt og tordne, boelgerne blev hoejere og sigtbarheden nul. Hanne var alt andet end voldsomt begejstret. Hvordan er det lige man midt paa aabent hav tager vare paa tre boern, hvis det gaar galt? Heldigvis klarede det op igen inden vi naaede frem. Skildpaddeoen var fantastisk. Det leakreste klare vand og super strande. Indkvarteringen var meget basic (faelles bad), men vi skulle jo kun sove der. Dagen blev brugt i vandkanten og for isaer Annas vedkommende med snorkeling. Fik set mange flotte for forskellige fisk. Anna fandt ogsaa Nemo’er, saa dem maette Marcus og Laura ogsaa ud at se. Til aften blev vi samlet i “restauranten”, og efter at have set en udstilling og film om skildpadder samt spist, skulle vi vente til skildpadderne forhaabentligt kom. Der er jo selvfoelgelig ingen garanti. De kommer foerst, naar det er moerkt - ellers er det for varmt for dem. Udgangspuntket er at man venter til kl. 00.30, om hvis ikke der er kommet nogle der “afblaeser man”. Aftenen foer var forest skildpadde begyndt at laegge aeg kl. 23. Vi havde lige lagt boernene paa nogle stole, saa de kunne sove, da vi blev hentet allerede kl. 20.30, saa vi var heldige. Det var fantastisk at se det store dyr (skjoldet var godt 1 meter langt) ligge der i et hul I sandet og laegge aeg. De er i en tranche, naar de gaer det, saa man kan godt kigge paa. En ranger samlede alle 97 aeg sammen og efterfoelgende overvaerede vi at aeggene blev gravet ned I en indhegning og der blev sat net om, saa skildpaddeungerne ikke kan forsvinde, naar de efter 7-8 uger kommer op ad sandet. Bagefter gik vi ned til stranden, hvor en masse nyudklaekkede skildpaddeunger blev sluppet loes og kravlede ned i havet for foerste gang. Desvaerre overlever kun et faatal - hajer og andre rovfisk ligger paa lur!

Naeste morgen var det op kl. 6. Haardt program for boernene. Paa vej over at spise morgenmad, saa vi en lille skildpaddeunge kravle rundt. Maaske den var faret vild aftenen foer og ikke havde fundet havet. Vi samlede den op og gik ned til stranden, hvor Anna satte den i vandet. Sjovt for hende at prove. Aftenen foer havde vi ikke faaet nogle gode billeder, da vi ikke maatte fotografere med blitz for ikke at genere skildpadderne, Nu fik vi nogle gode billeder.

Saa gik det ind til Borneo med speedbaad igen. Var ude ved at af verdens fire rehabiliteringscentre for orangutanger. Lidt en skuffelse. Var der til fodringstid. Ingen af de halv-vilde orangutangs dukkede op - kun en masse fraekke aber. De hentede saa en af de orangutangs, der ikke var sluppet ud i friheden endnu. Det var fint at se, men det var tydeligt at den var tam.

Efterfoelgende sejelde vi 2,5 time langt ind i regnskoven ad en stor flod. Ganske flot. Undervejs saa vi krokodiller og flere aber. Isaer naeseaber var der en del af. Anna som allerede aftenen inden vi tog til skildpaddeoen var begyndt at faa ondt i maven, var daarlig, saa hun sov naesten hele vejen. Den lodge vi skulle bo paa var helt fantstisk. Vaerelserne var igen basic, men omgivelserne ubeskrivelige. I smaa baade blev vi sejlet en tur paa floden og ad bifloder. Anna var dog saa daarlig, at hun blev paa lodgen med Hanne. Anna fik noget junglemedicin (ekstrakt fra en lokal frugt), som smagte afskyeligt, saa vi maette tvinge det i hende. Om natten stod det for alvor klart at hun havde det saa daarligt, at vi ikke kunne blive - vi var immervaek 2,5 times sejlads fra naermeste by og dermed laege. Vi naaede dog at faa et par timers tur sejltur paa floden kl. 6 naeste morgen (Anna vblev dopet med noget smertestillende), inden vi blev sejlet tilbage til byen. Servicen fra bureauet side har vaeret i top. Chefen stod klar paa kajen, da vi kom i land og han ikke bare koerte os paa hospitalet og inisterede paa at blive. Efterfoelgende koerte han os til hotellet, og tog tilbage og ventede 2 timer paa apoteket paa hendes medicin. Diagnosen var heldigvis som vi havde forudset harmloes: Forstopeelse. Ja, saa er det jo godt at have piller mod diarre med i hundredevis!! Efter behandling var Anna heldigvis frisk igen, omend vi alle var traette efter ikke at have faaet vores nattesoevn de forgangne to naetter. Aergerligt at vi ikke fik det fulde udbytte af vores tur, men vi fik oplevet rigtigt meget og set mange dyr saa alt i alt har det vaeret super alligevel. Og heldigivis har vi faaet en frisk og glad Anna igen.

Kursen bliver nu sat mod den malaysiske halvoe, og med mindre vejret er daarligt tager vi ud og bader og slapper af paa nogle oer ud for kysten. Nedtaellingen er begyndt for alvor. Vi kunne sagtens tage 3 eller 6 maaneder mere......

---