Advertisement
Published: October 20th 2017
Edit Blog Post
D. 10/09-19/09 2017 Byen som jeg kun skulle have været i, i 4 dage, men endte med at blive til 9 lange dage...
Den første dag cheekede jeg ind på mit Hostel, og fik som altid et dorm. Her mødte jeg Parker fra Calfornien, som jeg endte med, at tage på café med om aftnen, hvor vi fik os en milkshake/øl. Derudover mødte vi en asiatisk pige på cafen, som var på en salgs forretningsrejse, og hun endte så med at joine os. Senere tog vi ellers på aftensmarkedet, hvor vi mødte en pige, som Parker havde mødt i flyet til Luang Prabang. På markedet spiste vi streetfood, jeg fik mig noget grillet kylling, og de andre fik sig nogle blandede nudler med grøntsager (det var vegetarisk, så det skulle jeg ikke nyde noget af...). Senere om aftnen gik vi lidt rundt i byen, og derefter tilbage til vores hostels.
Det var også den første aften, at min forkølelse fra bådturen blev meget værre (mine mandler var begyndt at hæve meget op), så dagen efter tog jeg til lægen.
På hospitalet kunne de ikke snakke et ord engelsk, så min tuktuk chauffør, som heller ikke snakkede
engelsk, fik mig heldigvis hen til det rigtige sted. Her kiggede lægen mig hurtigt ind i munden, og kunne dernæst erklære, at jeg havde en infektion i halsen (var meget skeptisk, da hendes undersøgelse ikke inkluderede spørgsmål eller yderligere undersøgelser), så hun udskrev ellers 3 forskellige slags piller til mig, hvor jeg ialt skulle tage 10 piller om dagen i 5 dage.
Da jeg kom tilbage til mit hostel, så skiftede Parker og jeg værelse, da airconditionen ikke havde virket hele natten, så ingen kunne rigtig sove pga det var for varmt, samt der var en høj bib lyd hvert tredje minut hele natten... Så vi fik et værelse med fem fyre fra forskellige steder i verden, som alle havde mødt hinanden på bådturen til Luang Prabang.
En af dagene tog vi til det populære vandfald i Luang Prabang, som man bare skal besøge, når man er i byen. Vi endte med at tage fem afsted heriblandt Parker, pigen fra Californien og et par fra hendes hostel. Vi ankom efter en times bjergkørsel og 15 minutter på gåben til det smukke vandfald. Vi fik vandret hele vejen til vandfaldets top, hvor det sidste stykke var stejlt
og glat, men det hele værd. Da vi var nede ved bunden af vandfaldet igen, så spiste vi frokost (fik nudelsuppe, hvilket var nemmere at spise I forhold til min hals), og så tog vi os ellers en svømmetur i det turkise vand. I vandet var der fisk, som nappede vores fødder, hvilket gav et lille chok hver gang, så vi stod næsten aldrig helt stille.
Ved vandfaldet var der også et bjørneredningscenter, som vi hurtigt lige fik set.
Om aftnen mødtes vi med dem alle igen samt en anden pige, hvor vi sammen tog op og besøgte et tempel på et lille bjerg, her så vi solnedgangen, hvilket var rigtigt smukt. Derefter tog vi på markedet for at spise aftensmad, men fordi jeg havde fået det dårligere, så tog jeg hjem med noget frugt under armen.
Den næste dag lavede jeg ikke meget, udover at slappe af ved poolen, snakke med forskellige folk, og tog ellers ud om aftnen med vores roomies. De havde deres sidste aften i Luang Prabang, så vi tog ud og fik en drink (jeg var på antibiotika, og havde det stadig skidt, så det blev til en øl og
ellers vand). Vi havde ellers en super hyggelig aften på en bar, som lå lige ned til Mekong floden. Efter baren tog vi hjem, hvoraf jeg blev nødt til at gå I seng, da jeg var så smadret, mens en del af de andre fortsatte festen udenfor.
Da drengene rejste, flyttede der hurtigt en pigegruppe ind, som alle endnu en gang havde mødt hinanden på bådturen, så dem tog jeg på aftensmarkedet med og dernæst bar, hvor jeg stadig kun drak vand.
I forhold til min sygdom, så var min hals ikke forbedret efter 4 dage på piller, så jeg tog fat i forsikringen, og blev henvist til en ny læge. Han sagde ligeledes, at det var en infektion (han stillede mig en masse spørgsmål, og undersøgte både øre og mund samt tog en blodprøve). Pillerne havde åbenbart ikke virket, fordi de ikke var stærke nok, så han udskrev nogle stærkere piller, så jeg var nede på 8 piller om dagen I 5 dage mere...
Det var ligeledes i Luang Prabang at min pandekage afhængighed startede. Hver morgen spiste jeg pandekager med banan, fordi jeg ikke kunne synke særligt godt, så
prøvede at spise det som var nemmest, samt de smagte SÅ godt! Derudover var jeg også blevet helt vild med crepes med Nutella (en af dagene spiste jeg hele 3 på en dag samt min morgen pandekage, mmmm).
En af de sidste dage tog jeg ud med 2 fra mit værelse og en fyr fra et andet værelse for at kigge på byen samt se nogle templer. En af morgener stod jeg op sammen med Hayley (Pige fra Australien) og Sible (pige fra Tyskland) kl. 05 for at se "munkene blive fodret", som vi kaldte det. Det foregår på den måde, at de lokale hver morgen sætter sig ud på gaden, hvor de medbringer noget mad til at give til munkene, dette er så munkenes morgen og aftensmad (de spiser kun 2 måltider om dagen). Ceremonien varede en halv times tid, hvor vi bagefter gik direkte tilbage i seng.
Vi hang ellers ud de sidste dage før, at jeg endelig kunne tage videre! Derudover var min hals blevet meget bedre efter de nye piller.
Efter 9 dage rejste jeg rask videre til Vang Vieng. Jeg har aldrig været så glad for at forlade
image
Munke fodringen et sted.
Advertisement
Tot: 0.098s; Tpl: 0.011s; cc: 6; qc: 44; dbt: 0.0613s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb