Advertisement
Published: February 11th 2010
Edit Blog Post
Fredag den 22.1.2010
Minibussen er bestilt til klokken 8, da der er syv timers kørsel til Tham Kong Lo. Som sædvanlig må vi ringe efter minibussen der kommer ved halv nitiden.
Vi prøver det første der ligner kø i Vientiane, da vi kører ud af byen. Chaufføren har aldrig kørt turen før, så vi følger med på et kort for at være helt sikre på, at komme det rigtige sted hen og uden for store omveje.
Det går forbavsende hurtigt og inden der er gået fem timer er vi ved hotellet.
Hotellet er ikke lige så pænt som i brochuren eller som hotellet i Vientiane. I forhold til prisen er det lidt nedslidt, men beliggenheden er flot. Vi bor i to sammenhængende bungalows lige ned til floden. På floden er det er pæn trafik med små kanoer.
For indtil et år siden var der kun et hjulspor herud, og i regntiden var ”vejen” fuldkommen ufremkommelig. Nu er der blevet lavet en fin asfalteret vej og der er lavet broer over de små bifloder der går på tværs, så nu kan man komme hertil i bil hele året. For de fleste lokale foregår trafikken dog stadigvæk i båd, og da
vi går en tur igennem den lokale landsby ser vi ikke en eneste bil. Heldigvis er der nogle fine busstoppesteder langs vejen, så vi tænker, at det nok bliver muligt at komme væk fra stedet igen.
Hotellet er ret ødet. Faktisk er vi de eneste gæster. Der er dækket op til fire gæster mere, men de kommer aldrig. Der er ca. 10 km. til grotten så vi skal finde ud af, hvordan vi kommer dertil. Hotelbossen fortæller, at der er to muligheder: enten lejer man både af ham eller også kører man der til i bil. Da vi ikke har nogen bil, så er valget ikke så svært. Vi tager to langbåde. Den manglede konkurrence afspejler sig i prisen, men de skal jo også tjene penge og det ser jo ikke ud til, at der kommer gæster her hver dag, så det er dem vel ondt.
Lørdag den 23.1.2010
Det er holdt op med at regne, da vi står op. Vores bådfører er i fuld gang med at tømme bådene for vand. Vi håber at vandet kommer fra regnen…
Efter en intetsigende morgenmad er vi klar til at sejle. Der er ikke så meget vand
i floden på denne årstid, så et par steder går vi på grund og må ud at skubbe. Det er rart at få fødderne i vand og få strækket ryggen.
Det er en flot tur. Der er mange landsbyer langs floden og mange flotte marker/køkkenhaver. Vandet er meget klart og vi kan se, at der er mange der har sat fælder op til at fange fisk. Der ligger vandbøfler i vandkanten og alle mulige husdyr løber rundt. Der er meget jungle omkring floden og mange store træer der er faldet i vandet, så vi er glade for, at bådsføreren kender floden. Det er lidt underligt, at der ligger så meget træ og flyder i floden, da det må have en stor værdi.
Det tager halvanden time før vi er ved grotten. Her skal vi skifte både og bådsfører. Vi går ind i grotten og finder bådene. Vi kan ikke se langt ind i grotten, da det hurtigt bliver mørkt.
Der er to mand til at styre båden. En der sidder foran med lys og en der sidder bag i og styrer båden. Vi sejler ind i grotten og det bliver hurtigt mørkt omkring os. Børnene synes det er
uhyggeligt og spændende på samme tid. Heldigvis har bådsmændenes stærke lygter, så vi kan se grottens vægge og ”loft”. Nogle steder er grotten meget høj og andre steder er den meget smal og lav. Enkelte steder er der sat træstammer op, der ser ud som om, at de holder på grotten… Ca. halvvejs er der lavet en lille udstilling, hvor man kan stige ud af bådene og se nærmere på grotten. Der flyver flagermus rundt ind og ud mellem formationerne i grotten.
Tre kvarter tager det før vi er gennem grotten og kommer ud i dagslys igen. Vi har fået madpakke med, som vi spiser inden vi sejler tilbage gennem grotten.
Efter tre timer er vi tilbage ved vores langbåde. Og efter endnu halvanden time er vi ved vores hotel. Vi har fået langbåde nok for en tid, men er glade for at vi tog turen. Det har indtil videre været en af de største oplevelser for os alle.
Det er ved at være tid til at planlægge, hvordan vi kommer videre. Hotelbossen fortæller, at godt nok har de fået busstop skilte ved vejen, men der kører ingen bus. Det eneste der kører er en sawngthaew kl.
7 om morgenen. Så endnu engang er det nemt - vi tager kl. 7.00 sawngthaewen.
Mens vi har været væk er der kommet flere gæster. Et ældre engelsk par har også taget turen herud. De arbejder på 5. år i en by i Kina, hvor de underviser gymnasieelever i engelsk. De fortæller, at der lige nu er minus 15 grader, der hvor de bor og ingen opvarmning i skolen, så de har valgt at tage fri og få noget varme. De fortæller om hvor håbløs undervisningen er i Kina. Eleverne går i skole i 12 timer om dagen og lærer ingen ting. Det eneste de foretager sig, er at gentage hvad læreren siger. Fra 1. til sidste klasse. De forsøger i deres undervisning, at få de unge til at komme frem med deres holdninger og diskutere dem, men det er ikke en let opgave. Lærerne holder mange møder med mange informationer ovenfra, men igen ingen udveksling af ideer.
Advertisement
Tot: 0.109s; Tpl: 0.012s; cc: 12; qc: 48; dbt: 0.0556s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb