Lidt af hvert

---

Nu er det allerede fredag igen, og om halvanden uges tid er vi hjemme i Danmark igen. Denne uge er, som alle andre uger, floejet afsted. Vi har brugt en masse tid paa bazaren, og opdaget, at man kun maa have een taske med i flyveren. Heldigvis opdagede vi det foer vi koebte thesaet. Saa de er altsaa blevet uden kande, men med nogle meget fine kopper. Vi haaber vi kan have det hele.

De handicappede boern var helt skoere i tirsdags, og umulige at styre. Det var ret irriterende, for vi proever at finde paa noget spaendende til dem at lave, og saa er de bare helt umulige. Saa idag har vi planlagt at lave nogle stafetter med dem, saa de kan faa braendt noget energi. Problemet er, at det er lidt svaert at forklare det til dem, hvad de skal lave, fordi vores tolk ikke altid er saa dygtig. Men vi finder nok ud af det.

Igaar havde vi inviteret min hostfamilie ud at spise, som en slags afskedsgave. De havde saa valgt at invitere nogle af deres venner med ogsaa, saa det blev ikke lige helt saadan som vi havde troet, da min "mor" og hendes veninde fandt et andet bord sammen, og vi sad sammen med Aizhan og hendes veninde, som sludrede paa russisk uafbrudt. Paa en maade var det ok, fordi vi alligevel ikke havde saa meget at snakke om, men paa den anden side er det da ret uhoefligt af dem. Men nu har jeg i det mindste gjort min pligt, og jeg betalte ogsaa, men ikke for veninden og hendes mor.

Andrey har aendret vores afrejsedato fra d. 22. til d. 23. Han ville foerst have, at vi skulle rejse hele natten til d. 24, og derefter have 2 dage i Almaty - d. 24 og 25. Men vi sagde, at vi meget hellere ville rejse om dagen d. 23, og saa sove ordentligt. Han vidste vist ikke helt om det kunne lade sig goere, men vi haaber. Han har ikke bestilt billetter endnu, han har sagt han vil goere det til i morgen. Det haaber vi virkelig han goer. Det er meget irriterende hvis han ikke faar det gjort, for vi har planlagt allerede fra foerste uge, at vi skulle til Almaty, saa det kan da umuligt komme bag paa ham. Men nu faar vi se, det plejer jo ikke ligefrem at vaere planlaegning, der er deres staerke side.

Vores danskhold er skrumpet ind til een elev. Det er ligesom ikke det samme som at undervise en klasse. Men vi goer det selvfoelgelig.

Spry har forresten inviteret sig selv paa besoeg i Danmark i oktober naeste aar. Vi sagde selvfoelgelig at han var rigtig velkommen. Nu maa vi se om det bliver til noget. Det kunne da vaere meget sjovt at vise ham Danmark.

Mettes beundrer er vendt tilbage. Han skulle ellers vaere i England siden engang i maj, men han er netop kommet ind paa Internetcafeen. Han er ikke saa laekker, og han har meget svaert ved at forstaa, hvorfor Mette ikke vil paa restaurant med ham. Hun har proevet at sige, at hun har meget meget travlt, og hun har selvfoelgelig forklaret ham, at hun har en kaereste. Men i dag kunne det vaere nok. Hun sagde simpelthen, at hun var gift. Det tror jeg, han fattede.

Ellers er der ikke sket saa meget. Jeg tror jeg vil slutte her.

- Hanne

---