Advertisement
Published: July 20th 2010
Edit Blog Post
Vores fly fra Singapore til Bali var godt en time forsinket så vi var ikke på hotellet før klokken 22.00. Det kombineret med turoperatøren havde rykket afgangstiden for vores Komodotur frem to timer med opsamling allerede kl. 5.30 næste morgen, gjorde at vi alle startede med et pænt søvnunderskud.
Vi fløj en times tid øst på til Flores, hvor vi blev bragt til vores skib. Den gode nyhed var, at vi havde skibet for os selv sammen med en guide og to besætningsmedlemmer. Den dårlige var at, blandt de primitive skibe, var vores den mest primitive. Der var intet spisebord, døren til agter kahytten blev ved at falde af, og da det begyndte at blæse fløj stigen (til at komme op efter badning) over bord, taget (en presenning) fløj halvt af og styrehusets vindue faldt ned i hovedet på Ane, dog uden større skade. Pigerne sov i en lille kahyt, som bestod af en forhøjning med 1½ mands med madras. Drengene sov på dækket på et par tynde madrasser. Maden var simple men OK. Skibsdrengen kunne kun de samme få retter, som ikke faldt i alles smag, så Marie levede af ris, agurk og lidt kiks vi havde med. Men
Komodo varan på Rinca
De kan blive over tre meter lange og er ikke bange for noget - de er øverst i fødekæden på de to øer på trods af trætheden, det primitive skib og til tider ret hård sø, så var det en fantastisk tur som ingen af os ville være foruden. Vi var ude at vandre på både Rinca (2 timer)og Komodo (1½ time) som er de to øer, hvor varanerne lever. Vi så en hel del store og små varaner, som lever tæt ved rangernes ”kontor”. På komodo så vi et par rigtig ”vilde” varaner. Derudover så vi bla. rådyr, store vandbøfler, flyvende ræve og kakaduer. Det blev også til et par god snorkel dyk fra båden, og så er lykken (for Klaus) at sidde i stævnen med en kop Flores kaffe i den ene hånd og frisk bananafritter i den anden, imens solen står op over Komodo.
Vi havde en enkelt nat på Flores efter bådturen. Øen er endnu ikke ”udviklet” rent turistmæssigt, og derfor også fattig. Det betyder, at der bliver brugt lokale billige råvarer, så satay-spydende til aften var lavet af frisk tun, Juicen om morgenen var friskpresset papaja og marmeladen var hjemmelavet af en blanding af ananas, papaja, lime og ingefær (den opskift burde den ”Den gamle fabrik” stjæle) - alt sammen utrolig godt og eksotisk. Det knap så
udviklede oplevede vi også i lufthavnen, hvor de måtte jage en ko væk fra ladningsbanen og vores boardingpas var håndskrevne.
Vejret i Indonesien er mere behageligt end i Malaysia. Her er det vinter, eller den tørre tid, som de kalder det. Her er lidt koldere omkring 30 grader, mere vind og mindre fugtighed, så her kan man godt holde ud at vandre.
Vi skal rundt på Bali nu i 10 dage i lejet bil. De første 2 dage har vi tilbragt i Ubud midt inde på øen. Ubud er kendt for regnskov, rismarker, templer, kunsthåndværk og dans. Det er alt sammen fint, men vi nyder også de mange lækre cafeer og restauranter, som også er byens varemærke. I morgen kører vi videre nord på til nogle relativt øde snorkelstrande på nordkysten. - og nu sidder vi med te og rom imens børnene er lagt i seng og skriver blog samtidig med at vi følger live opdateringen fra touren
Advertisement
Tot: 0.043s; Tpl: 0.011s; cc: 8; qc: 24; dbt: 0.0239s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1mb
Fam. Andersen
non-member comment
Hej alle. Endnu engang en fornøjelse at læse. Vi glæder os til at høre jer fortællle og til at se alle de mange billeder. KH Fam. Andersen fra det eksotiske Toscana.