hverdagen paa Sandapetti

---

(h2)En dag på hospitalet i Sandaptti..(h2)

Vi vil denne gang fortælle om en anderledes travl dag på det lille hospital her i Sandapetti.
Vi startede dagen som altid med at gå ned på vores faste tilholdssted - Skadestuen. Der har imens vi har været på ”ferie” i Pondicherry kommet forholdsvis mange patiner så der var rigelig at opleve og observer for os. Vores kære doktor Væmelin kommer som han gør hver dag og tilså alle patienterne. Der var mange forskellige typer sygdomme - en havde leverbetændelse, en anden sukkersyge han ikke kunne kontroller, og derved havde han fået det dårligt. En tredje havde åndedrætsbesvær og så videre. Doktoren undersøgte dem alle sammen og gav dem medcien så lige netop deres sygdom kunne blive helbredt. Medicien bliver givet noget anderledes her end i Danmark det bliver givet på dagsbasis. Grunden til dette er at patienterne og pårørende betaler alt så hvis man f. x. køber medicinen til 2 dage kan man risikerer at noget vil gå til spilde og patienter vil i sidste ende spilde penge. Derefter køber familierne til at patienterne medicinen i en lille biks her på hospitalet og sygeplejskerne går straks i gang med at give det til den enkle patiner. Da det var gjort havde vi sådan set fri og havde pause indtil klokken 17 hvor vi skulle på skolecamp.

Vi mødes klokken 17 med 3 andre sygeplejsker og 4 sygeplejske studerende der skulle med på skolecamp. Vi kørte indtil Tirukoliur hvor vi skulle være på et center for børns rettigheder oprettet af en søster organisationen il ALC. Vi blev mødt af 150 glade, livlig og nysgerrige børn. De skulle alle undersøges for helt almindelig børnesygdomme. De blev delt op drenge og piger og blev ellers sat op i rækker. Imens der var nogle børn der blev undersøgt sad Katrine og jeg og underholdte børnene med bare at være der. Jeg tror nogle af dem aldrig havde set en hvid i deres liv - så vi var utrolige spændende. 150 børn blev undersøgt og til sidst fik vi indisk kaffe og kage.

Vi tog hjem og senere på aften skulle vi være med til operation - en mand skulle have amputeret 3 tærer fordi de var fuldsændig rådende. Han fik noget lokalbedøvende og så begyndte kirurgen ellers at skærer i ham. Da de havde skrået tåen fri tog de det der lignede en grensaks for os og brækkede tåen af. Sådan amputerer man træer i Indien. Derefter blev alt det døde, rådende hud skåret af og såret blev renset godt og grundigt. Patienten fik en forbinding på og selve operationen var slut.
Da det er vores sidste blog vil vi sige farvel for nu.. Vi har lært utrolig meget på de her 5 uger. . Fået nogle oplevelser vi nok aldrig vil glemme og blevet klogere på den almindelige inder, hinanden og os selv.
Vi ses hjemme i dannevang i sensommeren /efteråret
Hej for nu
Katrine og Kristine

---