På toppen


Advertisement
China's flag
Asia » China » Shandong » Ji'Nan
November 10th 2010
Published: November 10th 2010
Edit Blog Post

På vej mod toppenPå vej mod toppenPå vej mod toppen

Noget af den lille trappe mod Tai Shan
Hej Alle

I får lige en blog, som jeg faktisk skrev i søndags. Desværre er der gået noget galt i publiceringen, så den er lidt forældet, men det går nok. Lige nu har jeg travlt med at forberede mig til en forelæsning i morgen, samt til at at holde møde med fakultets professorer om forbedring af deres undervisningsmetoder, så jeg sparer lige energien til dette. Så er det jo smart bare at genbruge nedenstående tekst:



Så blev det weekend og en god undskyldning for at tage på udflugt. Teamet var i denne weekend delt i to hold. Flertallet har brugt et par dage i Qingdao - en stor by ved kysten, mest af alt kendt for den gode Tsingtao øl (som sagtens kan købe i DK iøvrigt). Nu mente jeg at jeg så rigeligt ar fået dækket mit behov for denne ædle drik, så jeg valgte sammen med Linda og Walter at tage på pilgrimsfærd til Tai Shan.

Tai Shan er Kinas helligste bjerg. Allerede for 3000 år siden tilbad man guderne her, og sidenhen har de fleste store kejsere og betydende personer været deroppe. Heriblandt Konfusius - der efter sigende fra bjergets top udbrød "verden
På toppen...På toppen...På toppen...

eller rettere: det troede jeg...
er lille", kejser Qinshihuang (den første kejser - ham med terracottahæren), en bunke af de øvrige og så selveste formand Mao, der fra toppen sagde "Østen er rød". Ja og så kom jeg fra Danmark - mine berømte ord blev vist til - pyhaaa endelig!

For at komme til toppen måtte vi nemlig klatre godt 7000 trin. Ikke at jeg talte, men det passer vist meget godt. Det tog i hvert fald godt et par timer og så en halv mere. Der var virkelig tale om god trappetræning her. Trinene er så tilmed de fleste steder ikke ligefrem særligt venligt lavet, men meget små og stejle, så det var en hård tur. Men flot! Vejret var perfekt og årstiden kunne ikke være bedre - med blå himmel og efterårsfarver. Meget smukt. Som næsten altid i Kina var man ikke ligefrem alene. Nogle tusinder andre havde fået samme gode ide, men efterhånden ved man jo godt, at sådan er det bare, og så må man se igennem fingrene med alle de sædvanlige salgsboder og gøgl og gejl. Heldigvis er der naturligvis også en rigdom af gamle templer, hvor såvel Daoister som buddhister valfarter til for at bede og indhylle området i en tæt sky af røgelse.

På toppen fik vi lang tid til at gå med at vandre fra det ene udsigtspunkt til det andet tempel - og så indrømmer jeg: Vi tog svævebanen ned igen! Ja altså vi skulle jo nå ned til vores chauffør til aftalt tid, så det blev vores undskyldning.

I dag tog jeg så lige en ekstra bjergtur - til det lokale "Tusinde Buddhaers Bjerg". Det har vi ganske vist tidligere besøgt, men i dag var der mere eller mindre klart, så jeg fra toppen fik et perfekt fugleperspektiv på Ji'nan. Heroppe fra faktisk ganske imponerende og flot beliggende. I det hele taget er jeg kommet til at holde meget af Ji'nan. Vejret har efter den første uge været rigtig godt, temperaturen er dejligt efterårslun, byen er stadig lige støvet, støjende og forurenet, men alligevel er der faktisk hyggelige åndehuller, spændende små gader og masser af søde mennesker. Så godt som ingen udenlandske turister, og derfor bliver man som så ofte tidligere nævnt, betragtet som var man en eller anden alien - hvad man jo sådan set også er.


Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement

Udsigt over Ji'nanUdsigt over Ji'nan
Udsigt over Ji'nan

Fra de Tusinde Buddhaers Bjerg. Parret i forgrunden er ved at sætte deres hængelås op. Et symbol på evig kærlighed eller noget i den stil, som ses ved rigtig mange templer eller som her på toppen af et bjerg.
Mere udsigt over Ji'nanMere udsigt over Ji'nan
Mere udsigt over Ji'nan

Ja det er en ordentlig Buddha. Det er er dog ikke alle tusinde, der er så store...


Tot: 0.094s; Tpl: 0.019s; cc: 6; qc: 44; dbt: 0.014s; 1; m:saturn w:www (104.131.125.221); sld: 1; ; mem: 1.3mb