Ji'nan


Advertisement
China's flag
Asia » China » Shaanxi » Hua Shan
October 19th 2010
Published: October 19th 2010
Edit Blog Post

Team China 10Team China 10Team China 10

Volker, Ira, Walter, Alexandre, Camilla, Laurent, Linda, Shuvou, Unathi, Tugger og Christian
I går var teamet for første gang sammen med vores "kunder". Vi tilbragte formiddagen på hotellet med at forberede vores personlige præsentationer og kørte så om eftermiddagen ud til en af områdets store nye "softwareparker" - altså store områder hvor man etablerer it-virksomheder. Man må sige, at det er imponerende hvordan der tilsyneladende lynhurtigt kan etableres kæmpe kontorbygninger, der langt overgår alt hvad vi ser derhjemme, og hvordan alt dette skyder op imellem gamle faldefærdige beboelsesområder. Det er ikke fordi der gøres så meget ud af omgivelserne, men jeg er sikker på, at alting om få år ser radikalt anderledes ud igen. Det er så tydeligt, at man bygger en ny verden oven på den gamle, men mange steder, er det til nu ret facade-agtigt. Man skal ikke andet end rundt om hjørnet og så er man nærmest sat 50 år tilbage i tiden. Sådan synes det i hvert fald, men meget skyldes naturligvis også en helt anden livsstil, andre måder at gøre indkøb på, andre måder at spise på, andre måder at bo på osv.

Vores "kundemøder" gik fint. Vi blev samlet i et fint mødelokale, men store tunge møbler og omkring et ovalt "bord", hvor kunderne sad på den ene side, og vores team på den anden. Man følte sig meget betydningsfuld - som var man deltager i en FN konference eller noget i den stil :-) Så blev der ellers på bedste asiatisk vis udvekslet høfligheder. Det er meget interessant, hvor meget der gøres ud af dette. Vi er ligesom i Danmark vant til at man springer mere direkte ud i det, hvorimod man her naturligvis takker en masse mennesker og organisationer, ligesom der udveksles pæne ord om lande og byer osv. Selvfølgelig er det meget formaliteter, men alligevel også en ok måde at starte et samarbejde på. Efterfølgende mødte vi så de enkelte kunder i de grupper vi nu har. Jeg er sammen med Walter fra USA (egentlig er Walter faktisk fra Danmark - og det er helt tilfældigt at vi er i gruppe med hinanden). Sammen skal vi arbejde med Shandong Normal University. Vi skal holde forelæsninger for de studerende om IBM, international business, karriere og diskutere med lærerne hvordan de højner niveauet for deres MBA program. Det er jo alt sammen lige mig... :-)

Nu er vi så i gang med at forberede vores første forelæsning, men da de har travlt med at forberede universitetets jubilæum, kan vi lige nu selv planlægge tiden. Således brugte Walter of jeg formiddagen i dag til en sightseeing i Jinan, sammen med Wendy - en de kinesiske frivilige hjælpere fra Australian Business Volunteers som arrangerer vores ophold. Lidt underligt, har vi jo stort set kun set byen ved aftentide, så det var spændende at komme lidt mere rundt.

Vi fik set det moderne bycentrum af Jinan, med fancy butikker og var i butikker og så var vi i en af de lokale parker. Jinan er kendt som byen med kilderne. Der er nogle og 50 kilder der vælder op fra undergrunden og en af de kendte er Baotu. Her var rigtig hyggeligt, selvom kilden i sig selv ikke vildt imponerende - og dog så boblede den jo vældig fint op. Se selv på billedet :-)



Vejret er pludselig blevet en del koldere og der ligger en tung dyne af smog og tåge over byen. Jeg håber der kommer nogle dage med noget blæst, der kan rense det hele, for det er altså ikke nemt at vænne sig til den ikke så friske luft...

Det



Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement



Tot: 0.153s; Tpl: 0.014s; cc: 10; qc: 49; dbt: 0.115s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb