Advertisement
Published: November 29th 2005
Edit Blog Post
I dag ringede vækkeuret kl. 3.00, og bussen afgik 4.00.
Grunden til den tidlige afgang, er at vi skal opleve muren ved sol opgang, i håb om at undgå den store turist-mængde.
Muren er det mest ønsket turistmål i verdnen skarpt forfulgt af den forbudte by. Lidt op på dagen, kan man ikke se muren for mennesker !
Endnu en gang viste det sig at Jørgen ved hvad han taler om, vi ankom ca. 1/2 time før solopgang, og havde muren helt for os selv.
At opleve muren, langsomt dukke frem af morgendisen, var en fantastisk oplevelse, og det at gå alene rundt på den gjorde ikke oplevelsen mindre !
Muren er godt nok ca. 6000 km lang, men hvis man tæller alle murene (der ligger bag hinanden, alt efter hvor grænsen gik på det tidspunkt, hvor muren blev renoveret) sammen, er der i alt over 50.000 km.
Man kan ikke komme på hele muren, i Beijing området er der tre strækninger der er renoveret, det er kun de renoverede områder man får adgang til.
Dele af muren er meget stejl, og de trapper der eksisterer er ikke altid jævne, og trinhøjden kan svinge
fra 10 til 25 cm, mellem 2 trin. Mellem 2 vagttårne talte jeg 338 trappe trin.
Muren er et imponerende bygningsværk, og når man står på den, er det svært at forestille sig mentaliteten der kan resultere i sådan et byggeri, en tanke jeg har haft mange gange på denne tur.
Efter en times tid på muren, da der begyndte at dukke andre turister op, afsluttede vi vores besøg.
Næste stop var
Changling graven, hvor kejseren
Yongel ligger begravet.
Yongel var kejseren der byggede den forbudte by, og store dele af muren som vi kender den, han påbegyndte monumentet samtidig med at han påbegyndte den forbudte by.
Opbygningen af monumentet er ret traditionelt, med nogle pladser adskilt af bygninger. Den centrale bygning er Kinas største træ bygning, der i dag er museeum for kopier af de genstande, der er gravet frem i en af de andre grave i området.
For enden af monumentet, er en stor pagode med udsigt over gravhøjen, der i dag er bevoket med egetræer. Graven er ikke blevet udgravet, og indgangen er aldrig blevet fundet.
I samme område ligger de fleste ming kejsere begravet, med undtagelse af de to
Statue of the Ming emperor Yongel
In one of China's largest tree buildings(build in the 1400's), this statue of the emperor Yongelhas been erected. første og den 7. kejser (den 6. kejser blev taget til fange, hvorfor den 7. blev indsat, efter nogen tid blev den 6. frigivet, hvorefter den 7. blev fyret så da han døde var han ikke kejser længere, derfor ingen kejser-begravelse).
I nærheden af Changling graven, ligger et stykke af
Udødlighedens vej, som blev brugt til at transporterer den døde kejser, til hans gravsted.
Vejen bevogtes af en stribe statuer af diverse dyr og mennesker, i grupper af fire af samme figur, med 2 på hver side, hvoraf en står vagt og en slapper af.
I starten af vejen, står en pagode med en skilpadde, der bærer en stensøjle med en masse tekst på, inden i.
Vejen er ikke hel længere, og kun stykket fra pagoden til lidt forbi statuerne er bevaret i dag.
Derefter gik turen til en jade smykke fabrik, hvor vi fik en hurtig gennemgang af jade typerne og produktionen af smykker og pyntegenstande i jade.
I fabrikkens show room, var der udstillet regulære mesterværker (som en kæmpe junke, 3-4 meter lang og et par meter høj, skåret i et stykke jade. Den var ikke til salg.
De havde også statuer af tigere / pantere eller leoparder i næsten fuld størrelse til 320.000 RMB !
Jade fås i næsten alle nuancer, og mange hårdheder. Visse former for jade (jadeite) er hårdt nok til at man kan ridse glas med det.
De havde rigtig meget, der var rene kunstværker, og i forhold til kvaliteten, var det ikke dyrt, men det var for dyrt til mig.
Derefter gik turen til en Cotillone (tror jeg nok det hed) fabrik.
Her laver de nogle fantastiske smukke kobber genstande udsmykket med emalje.
De tager (fx) en kobber vase, og klistre små kobber strimler på, i komplicerede mønstre (en stor vase kan tage op til 14 dage). Derefter varmes vasen op til lige under kobbers smeltepunkt, det gør at kobberstrimlerne smelter fast i overfladen.
Næste process er emalieringen, her fylder de mønstrene med en pasta af knuste mineraler og vand, hvorefter vasen varmes op til 830 grader. Dette gøres 5 til 6 gange.
Derefter slibes ovefladen med grove slibesten, fine sten og til sidst trækul, for at give en fin blank overflade.
Også her er resultaterne rene mesterværker, som prisen passer godt til, men endnu en gang var det meste for dyrt til mig.
Så gik turen til
Lama templet, det største gulhat-buddist tempel i Kina.
Det var en lidt blandet oplevelse, templet er et aktivt udøvende gulhat-budist tempel, samtidig med at det er en turist attraktion.
Templet har den klassiske opbygning, med nogle pladser, adskilt af porte og bygninger, her er en del pladser, med gradvist vigtigere bygninger, jo længere man kommer ind.
I den midterste bygning, var der tre gyldne budda statuer, i den næst sidste var der en på op mod 5-7 meters højde, og i den sidste var der en budda statue på 17 meter, skåret ud af én træstamme.
I sidebygningerne var der forskellige udstillinger, bla. af klassisk buddistisk kunst.
Omkring kl. 16.00 var vi tilbage på hotellet, hvor vi kunne slappe af et par timer, inden vi skulle have aftensmad.
Så var det også sengetid.
Alle dagens billeder
Advertisement
Tot: 0.077s; Tpl: 0.009s; cc: 5; qc: 44; dbt: 0.0358s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb