In the jungle (25. feb.- 2. marts)

---

---

Fra Kampot gik turen videre til øen Koh Rong Sanloam, hvor vi havde booket overnatning i en øko lodge for at starte vores vej på den økologiske landevej. Da stedet kørte på minimum af strøm og internetforbindelsen eftersigende skulle være relativt ustabil besluttede vi at lave det til 5 dage uden wifi og ipad, hvor fokus var på at være sammen og bruge tiden i naturen.

Turen derhen blev igen en del længere end forventet, da vi blev nødt til at bruge en del af tiden på et rejsebureau i Sihanoukville og kom derfor først med en senere færge end planlagt. Simone udnyttede dog ventetiden og købte et nyt musikinstrument som I sikkert kommer til at høre mere om.

Fra havnen på øen (der var en del havne og man skulle være lidt opmærksom på hvilken en man blev sat af på så man ikke endte det forkerte sted) blev vi hentet med en speedbåd (der var ikke andre transportformer på øen udover taxibåde), som tog os hen til overnatningsstedet. Stedet som hed Jungle Bay var en relativt nybygget lodge som lå helt ud til vandet og praktisk talt inde i junglen. Der var mange forskellige overnatningsmuligheder på stedet her inkluderet forskellige former for bungalows og hytter (en af dem placeret oppe i et træ). Derudover kunne man sove i telte og endda en hængekøje imellem nogle af træerne. Vi havde pga. budgettet fået en af de lidt billigere løsninger og skulle sove i en såkaldt traditionel Khmer hytte.

Dette blev en spændende oplevelse som vi ikke ville have været foruden, selvom den gav ”røre i vandende”. Hytten var bygget af palmeblade og bambus og var ikke lukket af på andre måder (det var ikke helt optimalt i forhold til Lua som kunne falde ned til alle sider). Vi fik dog sikret hytten af så godt vi kunne og indrettet os derinde, så det blev rigtig hyggeligt. Midt om natten den første nat vågnede Benjamin dog med et sæt, da han mærkede et større dyr kravle over hans arm. Han satte sig op, imens han fik vækket både Lua og Simone overbevist om at der befandt sig en kæmpe edderkop under myggenettet. Lua begyndte at græde over chokket og Simone græd næsten også og havde svært ved at bevare roen. Heldigvis var Benjamin ret fattet fik pandelampen på og prøvede at få styr på situationen. Det viste sig, at den såkaldte kæmpe edderkop var en lille fed mus, der havde fundet vej ind under vores myggenet og som nu sad i hjørnet af hytten med et dejligt stykke chokoladepapir som den fredeligt gnaskede løs på. Simone gik endnu en gang i panik, imens Benjamin ihærdigt jagtede musen. Til sidst lykkedes det dog at få den ud, men da lyset blev slukket fandt den hurtigt vej ind i hytten igen. Resten af natten blev med meget lidt søvn for Benjamins vedkommende, da han lå og vågede over sin lille familie. Når en mus kan komme igennem myggenettet, så kan slanger og andre dyr vel også. Dagen efter var Simone fast besluttet på, at hvis vi skulle blive i Jungle Bay, så skulle vi have et mere sikret sted. Hun fik forhandlet sig frem til at rigtig fint aflukket telt, som vi kunne benytte de næste to nætter.

Opholdet var virkelig fantastisk, og vi følte alle sammen at vi kom tættere på hinanden og naturen. Lua glemte alt om ”aja” og brugte i stedet tiden i vandkanten med at samle sand, bade eller jagte de lokale hunde rundt på stedet. Vi andre nød de mange flotte solnedgange ud over vandet, de kridhvide strande, en ”mandetur” igennem junglen til et fyr på den sydlige del af øen sammen med de andre mandlige beboere på Jungle Bay og en familiekajaktur til en forladt strand i nærheden. Alt sammen i ro og mag.



.

---