Advertisement
Published: April 8th 2008
Højdespring
Her er hverken brug af måtter til at afbløde faldet, eller mærkelige måder at hoppe påI dag var vi til sportsdag i Mathonkara. Landsbyen ligger ca. 3 km væk på den anden side af floden og stien dertil går igennem jungle og over vandløb. Det var Mathonkara Primary School, der arrangerede sportsdagen, og alle eleverne var der. Eleverne var delt op i huse: blåt, hvidt, pink og gult. Deres indmarch var virkelig flot. Hvert hus kom gående/dansende med deres fane forrest og stillede sig op foran flagstangen, hvor flaget endnu ikke var hejst. Arrangementet var ikke særlig godt organiseret, så de fik først hejst flaget da den første sportsaktivitet var overstået.
Jeg synes at arrangementet var bedre end skolernes idrætsdag. Sportsgrenene var mere interessante. Der var f.eks. sækkeløb, tovtrækning og stoledans. Erik, Sampha, Abdul, Santigie, Samuel og jeg deltog i stafetløb mod nogle af drengene fra Mathonkara. Mit hold tabte, men Eriks hold vandt.
International stoledanskonkurrence var der også. Danmark, repræsenteret af Lea, og Julie og England, repræsenteret af Sarah, tabte med stil til den sierra leonske kompetent.
Det var rigtig fedt at se hvor mange, der var mødt op og fulgte med i begivenhederne. Stemningen var rigtig god, men som sagt var arrangementet ikke særlig godt organiseret. Det skulle være
Banana island
Afslapning på Banana Island. Fra venstre er det Lea, Finn og Erik startet kl 12:00, men begyndte først omkring kl 16:00. Det kan man vidst kalde BMT!
Om aftenen hyggede vi på terrassen. Det var Leas og Finns sidste aften i Masanga, så de fik gaver af hospitalet: et traditionelt afrikansk sæt tøj.
Lørdag den 1/3 -08 Lørdag gik turen mod Freetown. Vi kom endnu en gang for sent afsted, men det burde ikke overraske nogen. Turen til Freetown gik det nogenlunde. Vi punkterede godt nok en enkelt gang, men det var hurtigt klaret. Vi ankom til Freetown om aftenen og tog så til King Davids Restaurant. En virkelig god fast food restaurant, hvor burgerne lige frem smager godt og ikke er McDonalds agtige. Lige præcis McDonalds, Burgerking og alle de andre fastfoodkæder har faktisk ikke fundet vej til Sierra Leone endnu. Så er man virkelig kommet til udkanten af verdenen...
Efter vi havde spist kørte vi til Lakka Beach hvor vi indlogerede os på ”At Pauls”. Et guesthouse, der ligger ud til en ret lækker strand. Vi betalte 120.000 Le for et dobbeltværelse hvilket er ca. 240 kr. Da vi havde installeret os, satte vi os og fik noget lokalt whiskey-agtigt at drikke. Ejeren Paul, der også bliver
Motorcykel
Sådan ser min nye motorcykel ud. Her med Joseph ovenpå kaldt Shineynose er flink og meget snaksagelig
Før krigen var der en hel del danskere, som tog til Lakka beach og boede. De boede på et hotel, der nu er lavet om til et rehabiliteringscenter for tidligere børnesoldater.
Søndag den 2/3 - 08 Søndag tog vi ned og besøgte Ivan og hans farm. Rent landbrugsmæssigt fik vi ikke det store ud af at besøge farmen, men den ligger rigtig flot med bjerge i baggrunden og lige ud til havet.
Efter vi havde set farmen, kørte vi til Tumbo hvor Ivans båd lå.
Tumbo er en fiskerby, hvor de fleste indbyggere sjovt nok ernærer sig ved at fange fisk. Det kunne man tydeligt se på havnen hvor små og store både kæmpede om pladsen i havnen, og fiskerne sad og reparerede deres net på kajen.
Fra Tumbo sejlede vi til Banana Island i Ivans båd. Banana Island er en rigtig flot ø med masser af frugttræer, og jeg kan godt forstå når Ivan kalder den paradisøen. Vi spiste hummer på et guesthouse på øen. 80 kr. tror jeg ikke man kan få meget frisk hummer for i Danmark, men her fik vi en fuldvoksen en.
Da vi kom tilbage
River no. 2
Velkommen til en af de lækreste strande jeg nogensinde har været på: River no. 2 til Tumbo, var det ved at være mørkt. Ham, der førte os gennem byen og hen til bilen, bad os om at være hurtige og gå tæt sammen. Det var ikke noget han behøvedes at sige to gange til mig. Boderne, der tidligere på dagen havde sprudlet af liv, var nu fuldkommen tomme og der var masser af steder hvor en enlig dansk turist uden besvær kunne trækkes ind og blive lænset.
Mandag den 3/3 -08 Mandag var en ren afslapper dag, hvor vi sad ved stranden og ikke lavede så meget andet. Vi mødte en fyr, der hedder Billy. Han sælger souvenirs, arrangerer ture til den nærliggende chimpansepark, er ved at bygge et guesthouse på stranden, og så har han en lille tam abe. Heldigvis købte Erik den ikke selvom han altid har haft en drøm om at få en kæleabe.
Tirsdag den 4/3 -08 Tirsdag skulle vi sende Lea og Finn afsted til DK, men først tog vi ind til Sierra Leone Booktrust og fik fat på en masse gode medicinske bøger. Sierra Leone booktrust er en organisation, der får doneret en masse bøger fra USA som de derefter donerer videre til værdigt trængende organisationer i
Sierra Leone. Det eneste de kræver er, at det ikke er til privat brug og at man donerer nogle penge til foreningen.
Efter vi havde afleveret Lea og Finn i lufthavnen fik vi lov til at sidde på færgen i 3 timer før den sejlede.
Fredag den 7/3 - 08 Så fik jeg min første omgang alvorlig diaré. Det startede stille ud med ondt i maven, men lige så snart jeg lagde mig til at sove i brød den ud. Det blev ikke til mange timers søvn, og jeg fik rigelig med tid til at studere myrernes gang op og ned af vores toiletdør. Sikkert ganske interessant hvis det ikke lige var fordi de også kravlede op og ned ad mine ben mens jeg ventede på at min mine tarme blev tømt for vand. Heldigvis fik jeg det bedre i løbet af dagen, og om aftenen var afføringen blevet nogenlunde fast og er knap så hyppig.
Lørdag den 8/3 - 08 I dag tog vi til fest i Magburaka. Der var rigtig mange folk til festen, der foregik på en taxiholdeplads. Selvfølgelig startede festen for sent, så selvom vi kom 2 timer efter festen skulle være startet, var dørene først lige blevet åbnet. Det var en god fest, og selvom vi var de eneste hvide, vakte vi heldigvis ikke så meget opsigt som man kunne have frygtet.
Jeg lagde mærke til at afrikanske piger virkelig er svære at få en samtale op at køre med. For det første er deres engelske ikke lige frem det bedste, men udover det, virker de kronisk uinteresserede i hvad man siger, og læser i stedet sms’er og kigger alle mulige andre steder hen end på den, der taler med dem. Lidt efter lidt kan man dog få en egentlig samtale i gang med dem og det er vist bare deres natur at virke uinteresserede selvom de i virkeligheden hører alt hvad man siger.
Mandag den 10/ 3 -08 Vi begynder at lave 2-ugers kurser i pc-undervisningen fra nu af. Som vi gør det nu, glemmer nursing aid students det meste af det de har lært inden næste lektion ugen efter.
Tirsdag den 11/3 -08 Talte med Thomas om at lave en købmandsforretning på stedet. Det var han meget begejstret for. Der var også en forretning her, før krigen, som blev kørt af de ansatte og Thomas var en af dem. Jeg tror virkelig det ville være en god ting at få en butik hernede. Som det er lige nu, bliver indbyggerne i Masanga nødt til at tage til Magburaka for at købe de fleste af deres madvarer. Hvis vi istedet kunne sælge dem i butikken på hospitalet, ville det spare dem megen tid og selvfølgelig også tjene penge til hospitalet.
Vi havde et kæmpe regn- og tordenvejr denne aften, så generatoren var slukket. Derfor besluttede Erik og jeg mig for at løbe fra hostellet og op til hospitalets port kun iført underbukser og sko. Det var ret vådt, men også ret forfriskende. Heldigvis var der ikke mange ude i regnen, så de fik ikke mulighed for at tænke dårlige tanker om de skøre danskere.
Onsdag den 12/3-08 Onsdag var det Sarahs fødselsdag så der var fest og hygge på hostellet til langt ud på natten.
Vi fik føjet endnu en mand til vores Masanga crew. Han hedder Cambell og har været logistiker for MSF. Han skal være her på Masanga de næste to måneder og skal vidst prøve at skaffe rindende vand til hospitalet (hvilken luksus).
Torsdag den 13/3 -08 Så har vi fået vores motorcykler. De har kostet 850$ og Erik og jeg har købt en hver. Jeg mangler stadig at få styr på motorikken, men kørte til og fra pc-undervisning i dag. Der er endnu ingen nummerplader på, men de burde komme snart.
Var nede og besøge Daniel vores spedalske ven i dag. Han er syg, så det var en smule nedslående at besøge ham. For første gang bad han direkte om noget, nemlig et bælte. Han plejer ellers at lægge meget vægt på at han hellere vil arbejde for føden end tigge sig til den. Bagefter blev jeg budt på bulgur af nogle andre spedalske. Vi talte ikke så meget, men de virkede ret flinke.
Thomas (nursing aid student) kom forbi. Han ville høre om jeg vil bygge en secondary school her i Masanga. Jeg sagde nej, og forklarede ham at det ikke ligefrem var det, jeg som fattig studerende i DK havde råd til. Men hvis der er nogle derhjemme, der brænder for at bygge skoler i Afrika, så må i endelig sende mig en mail.
Talte med Thomas Fortune om internet i dag. Cambell har fortalt, at Celtel, et mobilselskab, tilbyder internet alle de steder hvor deres net dækker. Jeg håber vi får mulighed for at tage forbi deres hovedkontor og tale med dem i morgen, hvor vi tager til Freetown.
Fredag den 14/3 -08 I dag kørte vi til Freetown. Vi skulle have været afsted klokken 8, men kørte først 9:15. Hvorfor vi kom afsted så sent er et godt spørgsmål. Det var sikker BMT, der gjorde sit indtog. Kørte motorcyklen ned til garagen. Bessie vil ordne den så man kan se km/t og omdrejninger. Det er åbenbart ikke normalt at bruge det til noget hernede.
Turen til Freetown gik let og smertefrit. Sarah, Erik, Santigie og jeg blev sat af i Freetown mens Julie og David kørte til Lungi for at samle Henrik, Julies kæreste, op. Vi spiste frokost på en restaurant, der klart var for jetsettet i Freetown, og priserne afspejlede dette tydeligt. Men selv en rigmandsrestaurant har ikke alt hvad de reklamerer med. Vi spottede bananasplit på menukortet, men de havde ingen is. Det virker som om det kun er i Magburaka man kan få stationær is.
Efter at have spist tog vi hjem til Santigies mor. De har åbenbart et kvindeligt familiemedlem i London, der betaler huslejen så hele familien bor gratis i en ret stor lejlighed. Det overraskede mig virkelig at se hvor store huse man kan opleve hernede. De var meget stolte af deres engelske godtgøre. På væggen hang der i hvert fald et billede af hende med ordene ”Follow your dreams” eller noget i den stil.
Mens vi var hos Santigie, fik vi et bevis på hvor lille verden er. Ind af døren kom nemlig en af familiemedlemmerne, som talte dansk til os. Han fortalte at han bor i Virum, og arbejder som hjemmehjælper. Han har boet i DK siden ’86, men har nu været her i SL i to år, så han var lidt nervøs for om han kunne komme hjem igen. Han har nemlig ”kun” permanent opholdstilladelse og ikke dansk statsborgerskab. Det skyldes at han ikke føler sig dansk, men sierra leonsk.
Efter vi havde spist, tog vi til Paddys. Paddys er nok den kendteste sierra leonske natklub. Alle guidebøgerne nævner den og alle man taler med siger at den bare skal besøges.
Da vi ankom, var vi dog ikke ligefrem imponerede over mængden af gæster. Vi ankom halv elleve og i alt var der 16 personer. Heldigvis blev det bedre i løbet af aftenen, og omkring tolv var der gang i den. Dog var en stor del af dem callgirls, som vist bare håbede på gamle hvide rige mænd som havde brug for lidt ungt kød.
Der var mange sjove typer samlet her. Bl.a. mødte vi en hashrygende rasta bankmand. Meget interessant..
Lørdag den 15/3 - 08 Vi tog videre til River no. 2 i dag. River no. 2 koster 150.000 Le for et dobbeltværelse pr. nat (300 kr.), og er klart de 30.000 ekstra Leoner værd. Stranden er virkelig lækker, maden er god og værelserne er fine. Der er rindende vand hele dagen, og sengene er gode med myggenet, der passer til sengene. Det er sådan en strand som rejsebureauerne helt sikkert vil bruge til at lokke turister til landet. Det eneste, der ikke er helt godt, er at toilettet ligger i komplet mørke hele dagen.
Henrik havde taget diverse ting med hjemmefra. Især hans dåseleverpostej og -makrel vakte glæde.
Søndag den 16/3 - 08 Sierra Leone er endnu ikke et land, der er klar til turister. Det fandt vi ud af i dag.
Vi skulle på tur op ad den nærliggende flod. Vi havde aftalt at spise morgenmad kl 9:00 og så tage af sted 10:00 GMT og ikke BMT. Morgenmaden kom halv ti, båden var der halv elleve, og så skulle de lige have hentet vand til os. Vi var blevet lovet et viewpoint, et flot vandfald, 7 flasker vand, mange dyr og afgang præcis 10:00. Vi fik intet viewpoint, et meget ordinært vandfald (vand, der flød ned over sten), 4 flasker vand, et par fugle og afgang 11:30. Ikke ligefrem noget man vil betale 90$ for, hvilket arrangøren ikke kunne forstå. Efter en hel del diskuteren blev prisen dog presset ned på 50$, men hvis landet vil have turister, som vil andet end at ligge ved stranden, får de virkelig brug for en mentalitetsændring.
Mandag den 17/3 I dag var vi forbi Celtels hovedkontor og talte med dem om internet. Det var som at gå ind i en anden verden. Deres hovedkontor ligger oppe på en bjergside med udsigt over hele Freetown. For at komme ind skulle vi først igennem en sikkerhedspost hvor vi blev udstyret med et gæstepas. Fra sikkerhedsposten blev vi eskorteret op til selve hovedbygningen, hvor der kun har været omkring 20 grader. Det var noget af et chok, men egentlig også ret lækkert.
Vi punkterede to gange på vej hjem til Masanga, så vi var først tilbage omkring klokken otte. Til gengæld stod aftensmaden på rugbrød med makrel og leverpostej. Lækkert.
Tirsdag den 18/3 Fik i dag at vide at der fra torsdag til mandag er påskeferie. Ret irriterende at vi først får det at vide nu, to dage før. Hvor længe nursing-aid-students har ferie er der ingen der ved. Nogle siger til mandag, andre siger tirsdag og så er der også nogle der siger de først kommer tilbage mandag den 31/3. Forhåbentligt får vi det at vide i morgen, men det er godt nok svært at planlægge ting når man først får noget at vide i sidste sekund.
Onsdag den 19/3 Havde kun en times engelskundervisning i dag. De andre to aflyste vi pga. påskeferien.
Alle patienterne, der var indlagt, blev i dag mirakuløst raske og udskrevet. Påsken hernede er åbenbart så hellig at den kurerer alle. Også dem, der ligger på hospitalet.
Vi (Erik og jeg) havde møde med The big 5 social club i dag. The big five er en klub/forening startet af nogle unge skolelærere her i området. De arrangere ting til gavn for lokalsamfundet. F.eks. skal vi nu i gang med arrangere et sportsstævne for hele lokalsamfundet. Det bliver noget af et projekt og det skal løbe af stablen om 2 uger..
Torsdag d. 20/3 I dag var vi til sportsstævne på en skole i Fortaneh.
Stævnet var bygget op på samme måde som i Mathonkara men det virkede som om de havde mere styr på sagerne her. Selvfølgelig var de forsinkede og selvfølgelig gik det ikke altid lige hurtigt med at komme i gang med disciplinerne, men det gik hurtigere end i Mathonkara.
Jeg lagde mærke til at hver gang musikken bliver sat på begynder alle at vrikke lidt og danse halvt med. Det er virkelig fedt at opleve og meget svært at beskrive.
Blue house som vi støttede (det var dem, der havde inviteret os) havde bygget en ekstra tilbygning til deres ”hus” hvor vi kunne være. Desværre kunne vi intet se derfra, men det var lækkert at kunne komme ind et sted hvor der var en smule køligt (nok et sted mellem 25 og 30 grader).
Lørdag den 22/3 I dag havde vi møde med Big Five om et infomøde vi skal holde i morgen kl 8 ved community centret. Det er virkelig vigtigt for Abibu (præsidenten i big 5) at så mange som muligt fra big 5 er til stede til de offentlige møder. På den måde viser vi at big 5 har engagerede medlemmer og derigennem får de mere støtte fra lokalsamfundet
Om aftenen tog vi til fest i Magburaka. Denne gang var det Magburaka secondary boys school, der var værter. Det var en gammel elev fest hvor alle, der havde råd kunne komme (indgangen kostede 10 kr.). Magburaka secondary boys school er en af de bedste i Sierra Leone, og mange af de tidligere studerende er nu rige og magtfulde, hvilket man godt kunne se på taljemålene. Sierra Leones præsident er en tidligere student fra skolen, og vi var blevet lovet at han ville komme. Desværre kom han ikke, og istedet brugte han aftenen på at drikke øl med Bessie, hospitalets spedalskheds specialist og vores guide i Sierra Leones natteliv.
Søndag d. 23/3 Vi var ved communitycentret kl. 8 i dag for at holde infomøde om vores sportsstævne.
Der var omkring 5 personer ud over folk fra Big 5. Ikke lige frem det store antal vi havde håbet på.. Heldigvis kom de lidt efter lidt, og kl 9 kunne vi starte mødet. En stor del af mødet gik med at diskutere husenes farver. Husenes farver er blå, hvid, grøn og rød. Problemet var farverne rød og grøn. Grøn er SLPP’s farve, rød er APC’s farve, to politiske partier. Folk var bange for at man ville støtte husene på grund af de politiske farver og ikke på grund af deres præstationer. Vi endte med at beholde farverne. De symboliserer Dannebrog og Sierra Leones flag.
Folk er virkelig glade for Big Five. Flere af talerne startede ud med at takke Big Five for deres arbejde og mange udtrykte også ønske om at være medlemmer, hvilket koster 100 kr.
Efter informationsmødet tog vi til fodboldkamp. Først var der en kamp mellem de spedalske, som ikke var særlig spændende, men så kom Masangas og Mabontos hold på banen. Det var straks mere spændende. Der var en hel del mere kropskontakt og farlige finter end jeg normalt ser i fodbold, men til gengæld var der også rigtig mange, der fakede ved den mindste berøring. Kampen varede absurd længe fordi dommeren (pastoren) og Masangaholdet ikke var enige om hvorvidt der var offside på et af Mabontos mål. Det endte med at blive talt som et mål og kampen endte 2-2, hvilket vist ikke var helt fair.
Mandag den 24/3 I dag havde vi det første møde med de kommende housemasters og - mistresses. Det hele foregik på krio, så jeg forstod kun hvad de overordnet talte om. Housemasters skulle trække lod om hvilke huse de skulle være i, og så sættes ind i hvad det hele handlede om. Da de var færdige med at trække lod, begyndte de at diskutere hvorvidt det var smart med to skolelærere på et hold og at nogle synes der skulle være 1 kvinde på hvert hold. Hvis jeg ikke havde sagt at man ikke kunne diskutere udfaldet af lodtrækningen efter den havde fundet sted, havde de sikkert diskuteret i en halv time mere, og var sikkert aldrig blevet enige.
Tirsdag den 25/4 Dagen startede ud med endnu et infomøde ved communitycentret. Denne gang for forældrene. Jeg var der lidt i otte, og det var vist meget godt. Endnu engang blev det nemlig forsinket (mødetiden var halv otte). Mødet i dag foregik på temne, så jeg forstod intet, men det er vist meget vigtigt for Abibu at de hvide møder op, og viser at de er medlemmer og støtter Big 5.
Om eftermiddagen var der lodtrækning for alle, der ønskede at deltage i sportsaktiviteterne. Det var et værre gedemarked og der var usandsynlig meget larm fra alle de tilstedeværende. Især når folk var blevet delt ud til de forskellige huse blev der klappet og hujet. Indtil videre er der omkring 50 personer i hvert hus, men der afholdes også balloting på fredag, så det bliver spændende at se hvor mange der tilmelder sig.
Onsdag den 26/3 Underviste ikke class 3 i dag. Der var ingen til tiden. Dem, der valgte at komme, kom 20 minutter for sent og forventede at få undervisning fik mit knap så flinke jeg at føle. Det er meget ærgerligt at eleverne efterhånden bliver mere og mere afslappede i forhold til mødetider, og at vi bliver nødt til at være mere og mere strikse og sure hver gang de kommer for sent.
Torsdag den 27/3 Jeg tog til Makeni i dag med Bessie. Først var vi inde hvor motorcyklerne blev købt. De havde selvfølgelig ikke fået nummerpladerne endnu, selvom de burde være kommet i går.
Bagefter var vi inde på Celltels kontor og spørge om internet. Efter at jeg havde prøvet hastigheden og diskuteret frem og tilbage med sælgeren blev vi enige om at han kommer herud i morgen for at se om det virker så langt væk fra deres master. Hastigheden er ok, og jeg har fundet et hotspot oppe bag Thomas’ hus hvor vi nok kan sætte modtageren op.
Prisen kan Celtel ikke blive helt enige med sig selv om. I Freetown siger de at prisen dækker ubegrænset op- og download mens de i Makeni mener at det kun dækker 600 MB op- og download.Det er herligt når folk inden for samme virksomhed ikke er enige.
Fredag den 28/3 I dag kom celtel manden, og vi har nu internet. Det er en ok hastighed, men ved stadig ikke hvor meget vi skal betale om måneden. Håber på at finde ud af det meget snart.
Lørdag den 29/3 Vi befinder os åbenbart ulovligt her i Sierra Leone. Manden i paskontrollen har stemplet vores pas så vi allerede skulle være rejst hjem den 2/3. Vi tager til Freetown i næste uge for at få reddet trådene ud. Det er vist ikke et særlig stort problem.
Erik og jeg var til den 13. sabbat i Yele, inviteret af Abdul, Idrissa og Sampha. Vi kom ved en ti-tiden og fik noget at spise. Mens vi sad og spiste slæbte de en kæmpe klase bananer og virkelig mange annanasser og kokosnødder ud i bilen som en gave til os. Det var virkelig overvældende, men egentlig ikke helt fedt. Det er trods alt ikke de rigeste mennesker vi besøgte, og alt det frugt kunne de have tjent mange penge på. Desværre bliver de meget fornærmede og kede af det hvis man siger det er for meget, selvom man mener det godt.
Da vi havde spist tog vi hen til selve gudstjenesten, der i dagens anledning var flyttet udenfor. Der var ret mange mennesker og den tog exceptionelt lang tid. Tror vi var der omkring 11 og den sluttede klokken 3. Det var virkelig kedeligt til tider, især fordi de havde tendens til at gentage sig selv.
Vi kom forbi en ikke færdiggjort primary school, som var blevet påbegyndt af SLPP-regeringen, men nu var blevet stoppet efter APC havde fået magten. Virkelig åndsvagt at politik skal styre opførelsen af allerede påbegyndte skole-projekter.
Søndag den 30/3 Så er folk gået over til sommertid i størstedelen af verden, men ikke her. Her beholder de den samme tid året rundt, så nu er vi to timer bagud i forhold til Danmark.
Vi var nede på fodboldbanen i dag for at tegne den op til sportsdagen. Synes godt nok ikke vi har meget tid til at arrangere stævnet, men det er åbenbart sådan de er vandt til det.
I morgen kommer der cubanske doktorer hvis alt går vel. Vi deler dem med et hospital lidt udenfor Magburaka så de kommer kun til at være her 3 dage om ugen, men det er trods alt bedre end ingenting.
Advertisement
Tot: 0.114s; Tpl: 0.014s; cc: 8; qc: 44; dbt: 0.0498s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
Casper
non-member comment
Godnat
Nu har jeg læst hele din lange dagbog, og nøj hvor skriver du meget man! Det er rart at høre at I gør nytte dernede, modsat os her i nordsjælland der dovner og smidder for gammelt toastbrød i skralderen, uden at tænke på de fattige børn i Afrika.... Det er faktisk løgn... jeg har ikke smidt det ud, det står sammen med skinken og leverpostegen i en Odinøl-papkasse oven på en masse flasker... fordi man jo er for doven til at gøre noget ved tingene... årh man.. jeg burde virkelig være gået i seng for længe siden, men nu blev jeg lige fanget af din blog (og Annas før den, hun er i øvrigt på vej hjem i skrivende stund, sjovt:-) ). Hvornår vender I snuden hjemad? Jeg glæder mig til at se en masse billeder (som du selvfølgelig har taget med dit fine kamera), og høre historier fra førstehånd. Årh... I seng med mig. Hils Sterik. Det er FEDT at han har sådan et rådyr!