Advertisement
Published: October 28th 2008
Edit Blog Post
Julia
Julia ser en smule crazy ud - aftenen før min fødselsdag. ”Nyt nyt nyt” fra det regnfulde Afrika - eller måske ikke så nyt igen, da jeg igen har været noget tid om at skrive herinde. Måske er det fordi, at der egentlig ikke sker så meget spændende igen… dagligdagen kommer også til Sydafrika.
Jeg har fejret min fødselsdag hernede, hvilket var lidt spøjst. Pga. det upålidelige postvæsen, kom der ingen pakker frem hjemmefra til min fødselsdag, til gengæld kommer de dumpende ind nu - med masser af lakrids, så dejligt at have en fødselsdag, som strækker sig over flere uger.
Men det var meget hyggeligt at have fødselsdag hernede. Aftenen før havde vi hus-middag, og mine hus-fæller havde købt champagne til kl. 12, hvilket jeg dog ikke vidste, så jeg gik i seng før midnat, og deres overraskelse gik i vasken. På selve min fødselsdag tog vi dog revanche med champagne, pool og dans i haven, samt mærkelig mælke-fødselsdagskage, før vi kørte til Jo’burg, hvor vi skulle i byen om aftenen. Det var super fedt at være rigtig i Johannesburg. Indtil videre havde jeg kun været der til konferencer og møder, og det bliver man ikke meget klogere på byen af. Johannesburg er markant anderledes end Pretoria. Ikke alene er
den større, men folk er også bare mere afslappet, smarte og blandede end her i Pretoria, hvor man for det meste kun møder bleghvide, pumpede, fulde og unge afrikaanere i byen.
Kl. halv to gik alt strømmen dog på hele 7th street, som er det centrale gå-i-byen område i Melville, hvor vi var. Om det var load-shedding (planlagt strømsparing) eller simpel strømsvigt vides ikke, men da det både tog lys og musik, slog det rimelig meget festen ihjel, og inden 5 min. var der nærmest trafikprop af biler, som var på vej væk fra området - enten hjem eller til et andet sted i byen.
Allan og Katrine tog tilbage til vores hostel, mens Mine, Julia og jeg fortsatte til en afrikansk klub, som Mine havde fået anbefalet af en veninde. Det var super fedt der. Meget chillet, meget afrikansk, lækker musik og afslappede mennesker. Tror ikke, at det bliver sidste gang, at vi tager dertil.
Sidste weekend var jeg i Limpopo med Mine, Julia, Allan og Julika, samt nogle franskmænd og tyskere, som Mine kendte en smule. Det var meget hyggeligt - og mest af alt bare dejligt at komme udenfor Pretoria, som virkelig ikke er særlig
Fødselsdag
- nu med mærkelige hatte og nytårsgejl. spændende i weekenden. Stedet, hvor vi boede, var super lækkert - midt ude i ingenting - og det var et flinkt, ældre hollandsk par (som bød os på Heineken og en snak som det allerførste, da vi kom sent fredag aften - kan man så være andet end begejstret for dem?), som havde købt stedet for et par år siden. Det var en nedlagt farm, som de nu havde indrettet til et lille overnatnings-sted. Der var plads til 16 mennesker alt i alt, indlogeret i self-catering hytter isoleret fra hinanden. Vores hytte var den ældste og havde været der, før de kom dertil. Det var en gammel træhytte, meget lig danske sommerhuse - med masser af knirken. Vi havde også en del gode husvenner i kraft af forskellige firben i stue, køkken, soveværelse og badeværelse, men det var da bare hyggeligt! Udenfor var der veranda (meget Pippi Langstrømpe-stil), samt bål- og grillsted. Området var fyldt med bavianer og aber, og søndag morgen fik vi besøg af en hel abefamilie (igen Pippi Langstrømpe/Hr. Nelson-stil), som spiste resterne af vores grillede majskolber fra aftenen før.
Lørdag slappede Julika og jeg af ved hytten med hver vores bog, mens de andre var
Mine og Julia i Poolen
- igen med mærkelige hatte og børne-krus med champagne. aktive og ude at trave i bjerge, trods tømmermænd. Det var dog ikke ren idyl, da der kom to små drenge, hvis forældre arbejdede og boede på gården. De kedede sig vist rimelig meget og synes, at vi åbenbart var mere spændende end det gennemsnitlige underholdningsmoment i området, så de blev hængende og slog sig ned, mens Julika og jeg læste videre. De var meget fascineret af Lonely Planet-bøgerne, som lå rundt på bordet, og især billederne af sydafrikanske dyr var et stort hit. Jeg endte ud som en anden biologilærer og fortalte om de forskellige dyr. Nok har Sydafrika mange spændende dyr, men de er altså for det meste i de afhegnede naturreservater, så det er ikke meget afrikanske børn ser til dem udenfor dyreparkerne. Bavianerne var de dog helt med på, og de kunne fortælle historier om, hvordan de kom op at slås med aberne, når de stødte sammen i området omkring gården.
Søndag var der højt solskin og grundet nye tømmermænd, blev det en dag ved poolen i Limpopo, hvilket kunne ses på mig hele ugen efter, da jeg havde fået alt for meget sol i ansigtet og på skuldrene. Selv den mest intense foundation kunne
Fødselsdags-frokost
På Harrie's pancake house. ikke skjule, at jeg nærmest var glødende rød, så jeg tror, at jeg kommer hjem herfra som en rynket rosin, hvis jeg ikke snart tager mig bedre sammen med den solcreme. Farven - både den røde og den brune - er dog allerede forsvundet igen, da det har været regnvejr og tordenvejr hele den sidste uge i Pretoria. Ret trist sommervejr - men meget dansk.
Advertisement
Tot: 0.054s; Tpl: 0.012s; cc: 10; qc: 28; dbt: 0.0243s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 2;
; mem: 1.1mb