Advertisement
Published: February 21st 2008
Edit Blog Post
Bro
Veje og broer er ikke altid lige velholdte Her er saa det indlaeg jeg har skrevet for nylig. Jeg havde regnet med at kunne poste det foerste indlaeg for lang tid siden, men internet er en mangelvare hernede saa i faar to i dag.
Torsdag den 14. februar
I dag var der Valentines fest nede i byen. Der var virkelig mange mennesker, både børn og voksne og der blev danset hele natten. Det var fedt, men sindssygt varmt, og det blev bestemt ikke bedre af, at der kun blev solgt varme colaer. Til gengæld lærte vi lidt om hvad man må og ikke må når man danser. F.eks. kan man få en bøde hvis man danser med en gift kvinde, men til gengæld på man tager pigerne på brysterne hvis man kender dem. Faktisk lader de nogen gange brysterne hænge frit fremme, så man kan mærke på dem for at se om det er ordentlig kvalitet.
Fredag den 15. februar.
Lige nu sidder jeg med fødderne i poolen på hotel Countryside i Bo. Meningen var, at vi skulle bo her, men manageren mener åbenbart at der er andre gæster, der er vigtigere end os. I hvert fald har han strøget vores reservationer til fordel for en familie,
Naja
Naja lige efter Erik havde købt hende der ikke lige gad rejse i dag. Det er en meget ærgerlig afslutning på en exceptionelt rystet tur fra Masanga. Vejen vi kørte på bliver betegnet som en hovedvej. Det er en grusvej fuld af huller, der er op til 1 meter dybe. Det gør det ret svært at drikke vand, og umuligt at sove.
Vejens dårlige tilstand er der børn, der har fundet ud af at udnytte. De sætter en interimistisk bom op, begynder at forbedre vejen og hver gang der kommer en bil forbi, skal de betale for at komme forbi bommen.
Lørdag den 16. februar
Dagen startede ud med at vi jagtede internetcafeer i Bo. Det er ikke svært at finde internetcafeer. Det svære er at finde en internetcafé hvor internettet virker. Efter vi havde kørt forgæves rundt efter internet, gik turen hjemad mod Masanga. Da vi kom hjem gik vi (Lea, Erik og jeg) ned til carpentry for at se på det antiloppe kid som Erik købte i går. Det er meget lille og rigtig sødt, og så kostede det kun 40 kr. Det er vist hvad man kan kalde et impulskøb… En af tømrerne havde lavet et lille fint bur til den som
TFC
Sådan så TFC’en ud på åbningsdagen det kunne transporteres i. Erik har døbt kiddet Naja, som betyder ”kom” på krio. Det var lidt genert i starten, men nu har det ingen problemer med at komme hen til os og nappe os. Det håber vist på at der kommer mælk ud af os, men det er desværre ikke noget vi er leveringsdygtige i.
Mandag den 18. februar
I dag stod den på åbning af TFC (underernæringscentret). Der var en hel del mennesker, og selv høvdingen var mødt op. Han holdt en tale om hvor glad han var for hospitalet, og så begyndte han ellers at tale om, at Peter skulle skaffe en læge til hospitalet, der kunne blive hernede i længere tid. Eftersom det er en afdeling for børn, skulle der selvfølgelig være lidt festlig børnemusik. Det blev klaret ved at jeg stillede mig op og spillede Olsen-banden. Det er vist ikke hver dag at Olsen-banden lyder hernede i junglen, men folk tog fint i mod det, og Abdul, en af the nursing students, gik ligefrem og nynnede melodien bagefter.
Efter åbningen, så jeg den første virkelig slemme patient hernede. Det var en 2-årig dreng, med et hoved på størrelse med en stor ballon. Han har
The guitar hero
Dr. Peter kan andet end at operere. Han er også en ganske habil guitarspiller gået rundt med det ubehandlet i 1,5 år og det er først nu at moderen er kommet til hospitalet.
Tirsdag den 19. februar
Her til aften stod den på vores første computerlektioner med the nursing students. Det er klart drengene, der er bedst til at bruge computerne, men det gælder for de fleste at de har meget svært ved at bruge musen. Det er helt uvirkeligt at stå at undervise i så, for os, basale ting som at dobbeltklikke. Men størstedelen af dem har aldrig set en computer før, så vi skal virkelig gå langsomt frem, for ikke at hægte alt for mange af.
Onsdag den 20. februar
Jeg er lige kommet ind efter en aften ved et lejrbål. Lea havde fået den gode idé at vi skulle lave snobrød, og det skulle de lokale selvfølgelig også prøve. Vi fik nogle af de ansatte, der også bor her på hostellet, til at slå sig ned sammen med os og så gik vi ellers i gang med at sno dej om pinde og stikke dem ind i bålet. De syntes vist at det var lidt mærkeligt til at starte med, men endte med at synes helt godt om
Rindende vand
Dette er vores baderedskaber. En spand med vand og en overskåret vandflaske det.
I dag startede vi på vores engelskundervisning af de ansatte. Der er stor forskel på niveauet blandt de tre hold vi har. Nogle kan hverken læse, skrive eller tale engelsk, andre kan sagtens læse og skrive, men har svært ved at tale, og så er der dem som sagtens kan tale, men hverken kan læse eller skrive. Det bliver noget af en udfordring at undervise dem, men det skal nok blive sjovt. Især fordi de alle sammen meget gerne vil lære sproget, så vi skal ikke kæmpe med uoplagte elever.
Det var alt for denne gang. Nu da vi har fundet et sted med stabilt internet, haaber jeg paa at kunne poste indlaeg lidt oftere.
Haaber i har det godt derhjemme.
Hilsen Simon
Advertisement
Tot: 0.111s; Tpl: 0.014s; cc: 5; qc: 43; dbt: 0.069s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Wagner
non-member comment
Fedt.
Superfedt at høre fra jer! Glæder mig til at høre mere! Alt lyder virkelig sindssygt fedt. Mit ordforråd er meget varieret. Gå amok! -Wagner