Advertisement
Published: December 30th 2008
Edit Blog Post
Udsigt over Lesotho
The Kingdom in the Sky I en forlænget weekend fra d. 12-16. december, var jeg i Lesotho med Anna (svensk) og Anne-Sofie (dansk). Til jer, som ikke gider slå op i et atlas, er Lesotho er et selvstændigt land, som ligger ca. 400 km syd for Pretoria. Det ligger midt inde i Sydafrika og er omkrænset hele vejen rundt. Det meste af landet ligger i bjergområder, og Lesotho deler bjerge med Drakensberg.
Vi kørte fredag efter arbejde, og det
Malealea Lodge
Omkring Malealea Lodge ligger en lille landsby, som faktisk er ret stor efter Lesotho-forhold. Der bor omkring 400 mennesker i hele området - og sikkert mange flere får. tog os en evighed at komme derned - både fordi der er længere end man lige tror, og fordi vi allerede kørte forkert lidt uden for Pretoria! På trods af vi nåede grænsen ved midnatstid, var der virkelig mange mennesker - sikkert folk som skulle hjem på weekend fra en uges arbejde i Sydafrika. Men efter at have ventet i en times tid både ved den ene og den anden grænse, kom vi igennem og til Lesotho.
Vi nåede frem til Malealea Lodge halv tre om natten efter en lang tur på regnbåde, mørke, små, hullede og til tider ikke-eksisterende grusveje. Heldigvis klarede den fine lejebil turen uden problemer. Da vi kom frem, var der dog ingen vågen og ingen nattevagt, så efter en halv times forgæves dytten, lysshow og indbrud gennem hegn, gav vi op overfor at få kontakt til nogen som helst indenfor lodgen. Efter at have lagt os så godt til rette i bilen som muligt, kom en mystisk mand dog gående over gårdspladsen og præsenterede sig som medlem af Lesothos civile forsvar. Han var blevet lokket til af vores mærkelige aktiviteter rundt på gårdspladsen. Efter også at have forsøgt forgæves at vække folk inde
Vandfald
Vandfaldet var helt sikkert turen værd. i lodgen, tilbød han os at parkere og sove ude foran hans hus, så han kunne holde øje med, at der ikke skete noget. Fremmede mænd i nattens mulm og mørke skal man dog ikke umiddelbart stole på - heller ikke hvis de siger, at de er i den civile hær - så vi takkede pænt nej. Lidt tid efter han var gået, kom en meget søvndrukken nattevagt dog ud og viste os vej til vores Basotho-hytte. Hvilket vi senere fandt ud af, at vi kunne takke soldaten for, da han var gået hjem og havde ringet til nattevagten om at lukke os ind.
Næste morgen - eller nærmere middag - og et morgenmåltid bestående af toastbrød og peanutbutter (fornuftige som vi var, havde vi taget masser af vin, chokolade og chips med, men ingen mad, duff!), tog vi på en 4-timers hike mod nogle meget fine vandfald. Vi havde vores egen personlige guide, som viste os vejen, samt hjalp os over de mest udfordrende steder - bl.a. et spring over en å, som var ret besværligt, samt op og nedklatring af skrå klippesider. På vejen kom vi forbi mange får, geder, køer og ikke mindst hyrder.
Ridetur mod Bushpaintings
Højt til hest - eller pony. Eller noget andet. Kræene havde i hvert fald set bedre dage, men de klarede det, trods det til tider meget stejle terræn. Bedre end vi gjorde! Folk var meget venlige og opmærksomme i området, og alle hilser. Det var en rigtig hyggelig tur, og vandfaldet var bestemt meget smukt. Vejen hjem var da noget hårdere, da den sluttede med en ret så lang og stejl stigning op mod Malealea. Lesotho er virkelig et bjergland, og udsigten er alle steder enestående.
Omkring Malealea Lodge ligger en lille landsby, som faktisk er ret stor efter Lesotho-forhold. Der bor omkring 400 mennesker i hele området - og sikkert mange flere får. Lørdag aften var vi nede i landsbyen omkring Malealea og spise traditionel Basotho-mad, bestående af Pap (en slags majsvælling), et kyllingelår og stuvet spinat. Det smagte faktisk rigtig godt, og Pap er meget mættende. Pap spises også i Sydafrika og udgør ofte den primære fødekilde for især fattigere familie, da det er meget billigt. Lidt ligesom kartofler i Irland før i tiden. Måltidet blev indtaget i en lille Basotho-hytte, hvor vi sad på, hvad der nu var at sidde
Til dans i skolen
Søndag eftermiddag var der ungdomsdans i den lokale skole - det kostede 3 rand at komme ind, hvilket var til at klare. Festen startede dog vist først for alvor, da vi gik. på, hvilket ikke var meget.
Søndag morgen tog vi ud at ride på Lesotho-ponyer mod Bushmans paintings, som er omkring 30.000 år gamle. Turen dertil var ret udfordrende, især for Anna og Anne-Sofie, som stort set aldrig havde siddet på en hest før. Det sidste stykke gik det ret stejlt nedaf, men hestene klarede det fint. De havde åbenlyst prøvet den tur før - og sikkert mange gange, for de så lidt småslidte ud! Til sidst måtte vi af og gå ned af klippesten til tegningerne. Det var en rigtig fin tur - endnu engang med fine udsigter. Selve malerierne var ret fascinerende - springboks, bøfler og mennesker. Folk, som jager og folk, som danser. De er tegnet med blod, så utroligt at de 30.000 år efter stadig står tydelige igennem på klippesiderne.
Søndag eftermiddag fik vi en lille rundtur rundt i landsbyen af nogle drenge. HIV er meget udbredt i Lesotho, og der er mange forældreløse børn som følge heraf. I landsbyen alene bor der omkring 30 meget unge forældreløse børn på et "børnehjem", hvor de store tager sig af de små. Penge tjener de ved at vise turister rundt, og man kan godt mærke,
Rock pools
Desværre havde regnen gjort vandet meget mudret, så vi kunne ikke bade i dem. at meget unge børn hurtigt lærer tricket som guide. De var dog utroligt livsglade og fulde af planer for fremtiden. Den ene ville både være pilot, samt professionel fodboldspiller for Kaiser Chiefs i Sydafrika. Det må man kalde planer! Senere tog vi til den lokale skole, hvor der var "opvisning", dans og musik. De havde to enorme højtalere, som spillede meget højt musik - nok til at man kunne høre det i det meste af landsbyen. Først dansede de "seje" unge mænd skiftesvis- og det var ret så imponerende - og senere begyndte flere af de andre børn at danse. Festen begyndte dog vist først, da vi gik. Måske vi lagde lidt en dæmper på stemningen, samtidig med vi også tog lidt fokus.
Mandag tog vi på en 5 timers hike til Rock Pools. Vores guide, Ishmael, havde været i skolen dagen før og var en af de unge mænd, som havde danset for de andre. Han var ret cool og fortalte os alt muligt om Lesotho. Hans egen fremtidsplan plan var dog at få sin egen turist-virksomhed fra Cape Town til Lesotho. Fremtiden og mulighederne ligger i Sydafrika, som han sagde (selvom han tydeligvis var glad
Udsigt
På vores tur mod Bushman Paintings. for Lesotho), så derfor havde han også fået et sydafrikansk pas for 1.500 rand (ca 800 kr). Det er åbenbart ret nemt at købe sig til et pas hernede, og nu har vi også lært hvordan, så hvis nogen gerne vil have et sydafrikansk pas, skal I bare sige til - 800 kr. og en lokal præst senere, og du er nu sydafrikansk statsborger.
På vejen mod Rock Pools mødte vi endnu engang lokale hyrder, som fulgte efter os sammen med deres meget små hundehvalpe, som allerede var i fuld oplæring til at blive hyrdehunde. Utroligt at de gad at følge efter os i flere timer, men måske vi alligevel var mere underholdende end deres får.
Tirsdag morgen var det hjemaf mod Sydafrika - belært at fredagens erfaring tog vi tidligt afsted, men hverken grænsekø, vejr eller vejvisning var så slemt som om fredagen, så vi var heldigvis hjemme i ordentlig tid. Set tilbage, tror jeg at Lesotho har været en af de fedeste oplevelser, mens jeg har været hernede. Der er virkelig smukt, folk er utroligt venlige og hjælpsomme, og selvom landbefolkningen helt sikkert ikke ejer meget, er det ikke den samme udmagrende fattigdom, som man ser
Hike mod vandfald
Første dags hike mod vandfaldet - på trods af det kun var 4 timer, var det hårdere end forventet! Og det var varmt. Men udsigten og omgivelserne var fantastiske. i slumbyer i Sydafrika. Helt sikkert et land, som jeg gerne ville vende tilbage til.
Advertisement
Tot: 0.077s; Tpl: 0.013s; cc: 12; qc: 39; dbt: 0.0403s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb