Advertisement
Published: September 27th 2007
Edit Blog Post
26/9Så skete det endelig! Min første Safari! Sammen med en ældre, spansk farmaceut hyrede Charlotte og jeg den lokale guide, John, der ikke er til at komme udenom, når man som muzungu ankommer til Maua. John og hans driver Charles samlede os op i en lejet Landrover klokken syv, lørdag morgen, og vi satte kurs mod “Samburu National Park”, der ligger ca. 60 km i fugleflugt nord-nordvest for Maua. Turen var dog meget længere, da vi skulle forbi Meru først, pga. infrastrukturen. Det så ud til at blive en herlig solskinsdag, og vi havde perfekt vejr på hele turen.Første “gamedrive” (“dyrejagt”) startede, da vi kørte gennem porten. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, men højdepunkterne skal nævnes (der er en del billeder med denne gang, men der er mulighed for et slideshow, hvis man klikker paa billderne, og derefter oppe til hoejre, tror jeg). Det var selvfølgelig fantastisk at se de første dyr: Impalaer, oryx’ og zebraer, og jeg begyndte at finde et jagerinstinkt frem i mig, samtidig med at jeg bare nød naturen omkring mig. Tanken om, eller i hvert fald forhåbningen om, at her dyrene lever her, uden at blive fodret, i fangenskab eller anden form for
regulering er fantastisk. Vi så ikke andre gamedrivers, hvilket jeg priste mig lykkelig for, da man naturligvis gerne vil have det for sig selv - uspoleret fra civilisationen. Senere fandt jeg ud af, vi blot gamedrivede udenfor myldretiden.På et tidspunkt kørte vi ned mod et mere frodigt område; en frodighed der tillades af de gennemløbende floder og vandløb, hvilket gør, man på afstand kan se, hvor de befinder sig. Her så jeg for første gang en “vild elefant”! Pludselig dukkede flere og flere og i den tættere bevoksning, som vi nærmede os i firhjulstrækkeren. Det var en hel flok, og efter vi havde knipset løs, beundrede vi blot de rolige, enorme dyr, som de indtog deres frokost og badede i vandløbet, der desværre var skjult bag vegetationen. Stor oplevelse!Kort efter mødte vi et andet dyr, jeg synes er utroligt smukt. Det er den type zebra, der vist kun findes i det her område, kendt som “Gravy-zebraen”. Navnet kommer af, dets tætte striber skaber et optisk fænomen, der på afstand får den til at se glinsende ud, som en gravy = sauce. Det siges også, det er den art, der var hvid, men blev malet sort - modsat den grovstribet, der
oprindeligt var sort, men fik malet hvide striber.Vi overnattede i en camp, nær en smuk flod, hvor vi fik den lækreste mad, jeg har fået siden jeg ankom. Sandsynligvis fordi den var velkendt, vestlig 😊John havde arrangeret en lille vandretur i området, hvor vi mod solid betaling blev eskorteret af to rangers med skarpladte geværer (1500 KSh for en lille times vandretur; turistindustrien er langt mere profitabel end at sælge otte tomater til 10 KSh på det lokale marked).Vi besteg en bakke, hvor udsigten over området var skøn!Næste dag blev vi vækket halv syv og efter en kop kaffe, tog vi af sted på gamedrive.Denne dag stod i kattens tegn. Vi startede med at spotte et par løver, der hvilede sig utilgængelige steder. På det tidspunkt havde jeg fundet ud af, vi ikke var de eneste, der havde fået tanken, at det kunne være spændende at se dyrene i deres naturlige habitat, og dér hvor de andre gamedrivers flokkedes - ja, som en anden flok gribbe - tog vi også hen. Grunden til påstyret var ikke et ådsel, men en prægtig hanløve, der sløvt slentrede af sted i morgensolen, for til sidst at posere liggende, til muzungu-karavanens store fornøjelse, der
havde lagt et halvmåneformet jerntæppe omkring dyret. Jeg kunne ikke lade være med at grine over det unaturlige i denne naturoplevelse - er overbevist om, den gjorde det, for at få fred resten af dagen. Men som sagt, lever de her i et fælles økosystem, og som Simbas far fortæller i Løvernes konge, spiser impalaerne græsset, løverne impalaerne, løverne dør og bliver til muld, hvorfra græsset vokser op, og cirklen er sluttet. Måske simpelt, men letforståeligt. Jeg håber bare ikke, det forstyrrer dyrene for meget.Hvor om alting er, var vi utroligt heldige, at få et sådan kattedyr i øjesyn.Men en anden kat overraskede mere; mod slutningen af turen, ser John pludselig en Leopard i et træ! Jeg glor som en gal efter hans anvisninger på “Kenglish”, men finder til sidst ud af, det er tredje gren fra neden han peger på. Og ganske rigtigt ligger en noget så afslappet leopard på en gren og snuer - ja, nærmest splattet ud! Hvilken smuk pels! Og blød? Jeg fik lyst til at kræmme dyret og mærke efter! Den kigger lidt efter på os med sløve øjne, men alligevel med en vis nysgerrighed, måske for at aflure størrelsen af den trussel vi udgør.En
Gravy-zebra
Laeg maerke til den hvide mave. fabelagtig oplevelse rig på dyr og natur!Skriv en "comment" eller besked (de bliver ikke publiceret, medmindre jeg tillader det), hvis der er tid til det 😊/Philip
Advertisement
Tot: 0.088s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 50; dbt: 0.0435s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb