Videre til næste kontinent - USA


Advertisement
United States' flag
North America » United States » California » Santa Cruz
January 2nd 2010
Published: January 3rd 2010
Edit Blog Post

Vores afsked med New Zealand blev en smule hektisk.
Aftenen før vi skulle aflevere bilen, tjekkede vi lige lufthavnenes hjemmeside, og opdagede så at vores afgang fra Auckland var rykket en lille time frem..........ØV.
Vi skulle først med en lokal maskine fra Sydøen og nu havde vi alt for kort tid til at skifte fly - så efter en del hektisk ringeri til div. flyselskaber lykkedes det at komme med en tidligere maskine............FEDT.
Næste morgen møder vi så op i lufthavnen og finder ud af at maskinen er forsinket............ØV
Vi kommer dog afsted, stormer hen til check in i Auckland og finder ud af at deres computere er gået ned.......ØVØV
Efter lang ventetid får de dog lavet boardingkort - vi spæner gennem lufthavnen ( og for en gangs skyld var der INGEN der kiggede på tøj ) og kommer ombord.............FEDT.

Efter tre timer skal vi mellemlande på Fiji og vente 7 timer. Der er 28 grader og vi gider ikke at sidde i lufthavnen så vi går ud for at finde en taxa og stiger ombord i en gul tingest med et STORT stereoanlæg.
Vi siger at vi har nogle timer tilovers og godt vil ud at spise. Han lyser op og anbefaler et sted lidt oppe ad kysten "you don't like it, you don't pay" Vi siger ok og ruller rigtig langt ud på landet og ud til en restaurant lige i vandkanten.
Efter noget god mad, koldt øl og en enkelt margarita har vi det meget bedre og er klar til 10 timers flyvetur til Californien.


Vi ankommer til Los Angeles i øsende regnvejr og finder hotellet i Hollywood. Det er fedt og vi nyder at der er noget mere plads end i campervanen. Dagen efter henter vi vores Chevy Impala og ruller ud til Santa Monica Beach for at se stillehavet. Det er blevet godt vejr igen og vi hygger os nogle timer derude, hvorefter vi kører til Universal City hvor der skulle være noget nytårsarrangement for hele familien. Efter nogle timer derude med alt for mange mennesker og alt for sure sikkerhedsfolk har vi fået nok og ruller hjem mod hotellet i Hollywood for at se om der er gang i den der. Der er masser af mennesker på gaden men det lader til at de fleste er på vej til fester på klubber og privat - der er ikke skyggen af en raket. Vi går op på værelset på 19 etage for at se om vi kan se noget fyrværkeri - intet.
Det blev en stille nytårsaften hvor vi nappede champagnen i minibaren og sad og kiggede ud på alle rigmandsvillaerne.

Dagen efter kørte vi nordpå op langs kysten og efter en overnatning på et motel i Pismo Beach er vi nu i Santa Cruz og har lige været ude og spise rigtig god mexicansk mad.

Bertil


Additional photos below
Photos: 8, Displayed: 8


Advertisement



3rd January 2010

Godt at høre fra jer igen og godt nytår, vi savnede jer. Hils i SF :-)

Tot: 0.083s; Tpl: 0.013s; cc: 11; qc: 49; dbt: 0.0452s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb