Blæst og bølger

---

Søndag den 20. dec og mandag den 21. dec.
Efter et par dage i Queenstown og Ida’s hjemkomst fra hendes besøg på lægehuset ( forkølelse og hoste i de sidste 4 uger) sætter vi kursen mod kysten syd for Dunedin.
Der er endnu 3 dage til vi skulle være i Te Anau, hvor vi den 23. dec. skal på cruise på Milford Sound, ja så besluttede vi os for at køre.
På kortet har vi udpeget nogle steder og første sted er Nugget Point, hvor der er et fyrtårn, samt mulighed for at se sæler, søløver, pengviner og er man heldig en søelefant. Vi se nogle enkelte sæler, men de var for langt væk til at vi rigtig kunne iagtage dem.
Vejret var ikke helt så stabilt, hvilket også skulle vise sig senere på dagen.
Nugget Point var rigtig flot, ligesom turen derud, 1½ time t/r, selvom det regnede lidt af tiden. Blæsten stod heller ikke stille, men det nød både Bertil og Ida. Bertil kunne tage nogle mere dramatiske billeder af klipper, rev og oprørt hav, mens Ida legede Titanic ude ved fyrtårnet.
Turen der ud foregik på mange kilometers grusveje, så da vi endelig stod ude ved fyret følte vi os også som var vi ved ”Verdens Ende”.
Efter besøget her, var tiden til at vi skulle finde et sted at sove. Bertil guidede os ned til stranden ud for byen Owaka ( by = 8 huse, en cafe der er lukket og så et frivilligt brandværn). Stort set på stranden lå der en lille bitte campingplads i baghaven hos en middelaldrende familie. Stedet hedder NewHaven og er meget sødt. Det har bare 4 år på bagen og deres første gæster var danskere fra Bornholm.
Vejrmæssigt, så var vinden taget til og faktisk så meget, at både Ida og jeg havde en lille frygt for om vognen kunne vælte i nattens storm!
Dagen efter vågner vi til en stille og fredelig morgen og vi fortsætter vores lille tur ved kysten.
Kun få kilometer fra campingpladsen skulle der ligge noget der hedder Jacks Blowhole, som er en undersøisk grotte, der går 200 meter ind i land, og helt inde i bunden af grotten er taget faldet ned engang i forhistorisk tid. Det betyder, at man 200 meter fra land kan stå og se et frodigt hav blive presset ind gennem hulen, og er der højvande og pålandsvind, så vil der stå et skumsprøjt op gennem hulen - det var der så ikke lige ved vores besøg, m en betagende var det nu alligevel. Turen derud tog en 30 min, og lidt mere når der er en fotograf med på turen….
Næste stop, er en forstenet skov, længere nede af kysten, og endnu engang var det kilomer efter kilometer på grusveje - ikke det hurtigst og heller ikke det behageligste at køre på, så efter lang tid kommer vi frem til Petrified Forest ved Curio Bay, lige syd for Waikawa.
Skoven skulle have mødt sit endeligt engang for 170 mill. år siden, hvor alle træerne var væltet og af ukendt årsag er de herefter forstenet.. Forunderligt var det at se, mens Ida ligesom ikke rigtig synes hun kunne se hvad det skulle forestille, hvilket hun da heller ikke skal bebrejdes, for man kunne sagtens bare have set en klippestrand, hvis ikke lige optiken var stillet ind på at skulle se træstubbe..
Da vi har en booket plads i Te Anau fra den 22. dec. ja så sætter vi kurset derop.
Vi når lige vest for Invercagill, hvor vi finder en campingplads for natten.
Alt i alt har det da været nogle fine ting vi har set de sidste par dage, men ikke noget jeg vil anbefale som et must-see, og der er rigelig megen køren mellem de forskellige ting, da de i luftlinie ikke ligge langt fra hinanden, men vejene de er noget for sig selv, snørklede og grus i lange baner.
Ps: Nu er det Bertils tur til at være syg…. Han har frosset i nat og er blevet forkølet, så det ser ud til at turen op til Te Anau bliver min.. - godt jeg også har lært at køre i venstre side af vejen.
/Hella

---

Comments

[Lisbeth]

Tak for julekort.... her sner det fortsat, nu håber vi bare det holder til den 24. Endnu engang, flotte billeder og sjovt at følge med i jeres oplevelser.... Fortsat god vind Knus fra os, Lisbeth

[Grethe Pallisgaard Nielsen]

Vedrørende foto nr. 2
Hej I tre. OMKRING - giv et bud på huset som trænger til "en kærlig hånd". Det er alletiders pensionistprojekt for mit dampbarn. Kærlig hilsen Helge (kommende sommerhusejer på N.Z.???) og Grethe

[anna og mariane]

lillejuleaften-hilsen
kære alle tre, - vi skrev for et par timer siden en længere stemningsfyldt lillejuleaften-hilsen men er i tvivl om den blev sendt, - men da I i hvert fald ikke skal savne en julehilsen fra os, prøver vi igen med en ny - jule-kort! God jul, Anna, Søren og Mariane

[flinkfar]

Hilsen fra NZ
Kære Mariane, Søren og Anna Mange tak for jeres julehilsen, ja det med at få ting frem elektronisk er ikke altid helt let - det er jo ikke altid det gør som man ønsker... , vores julehilsen den 23. blev heller ikke publiceret i første omgang - og nu troede vi lige at vi kunne nå det inden den 24. Vi har, som I kan se på bloggen, det fortsat godt, bortset fra forkølelse og ondt i halsen, men med det vejrskifte som er her, så er der vel heller ikke noget at sige til det... Vores juleaften var ganske stille og rolig, vi valgte at gå ud og spise og så derefter hjem i vores lille bil for at drikke kaffe og julegaver, ikke at vi have julegaver med hjemmefra, men vi havde købt en lille ting til hinanden hernede og så var der en ekstra julegave i form af en tur til Kaikoura for at se hvaler. Dem fik vi set 4 af i går, med strålende vejr og 27 grader. Så det må vel siges at være vellykket. Herfra ønsker vi jer et godt nytår og vi glæder os til at vise jer en del flere billeder end dem på bloggen. Kærlig hilsen Hella, Bertil og Ida