Manu - jungle tur


Advertisement
Peru's flag
South America » Peru » Amazonas
January 12th 2014
Published: January 14th 2014
Edit Blog Post

Amazonas er smuk, facinerende og overvældende - sikken et økosystem, alt har betydning og alt er afhængig af hinanden, junglen er i bogstavelig forstand flettet sammen......!

Den del af Amazonas som ligger i Peru er først rigtig blevet åbnet for besøg for ca. 10 aar siden, det betyder at forholdende stadige er meget primitive og at Junglen stadig er meget uberørt! Det forholder sig faktisk sådan, at den største del af Perus Amazonas er lukket for offentligheden med mindre du er forsker eller måske biologistuderende.

De fleste ansatte på de forskellige ekspiditioner ind i Junglen er indianere fra området, som kender junglen, planterne og dyrene. Fra regeringens side er der tænkt det samme som i Afrika, nemlig at hjælpe lokal befolkningen med job således at de bliver i området.

At køre fra Cusco til Amazonas tog ca. 12 timer gennem regnskov og små bjerglandsbyer. På et tidspunkt kom vi til et sted hvor vejen ganske enkelt var styrtet sammen.......Folk havde ventet i 2 dage og der var opstået salg af mad, parasoller sået op til læ for regnen, der var mennesker stuvet sammen i busser og ikke mindst fællesskab i forhold til reparation af vejen. Dette foregik primært ved hjælp af håndkraft og i fællesskab blev der slæbt træstammer, grene, sten, jord o.s.v til udbedring. Vi ender med at skifte til en anden bus som holdt på den anden side af det nedbrudte stykke - det betød at alle mand slæbte, tasker, mad, vand, tæpper o.l. - sjov oplevelse!

Så var der 2x6 timers bådtur, tur/retur - på den brede flod som er en "arm" til den store Amazonas flod - det var bare så dejligt, blot at sidde der og nyde synet af den vilde skov, som strakte sig til alle sider....

Så var der den varme kilde, med brændende varmt vand fra jordens indre, så skønt....

Så var der alle de fantastiske smukke fugle og ikke mindst sommerfugle....

Så var der vandrende træer, det er det foto med de mange rødder - det havde vi da aldrig hørt om før, skørt!

Så var der den lille landsby midt i junglen - godt grisse liv, bananer til salg og meget meget fattige forhold...

Så var der en lille vandrende pind, frøer, snegle, smukke blomster osv....

Så var der en dejlig lille sø med sejlads paa tømmerflåder og et fantastisk fugleliv......

Vandreture i junglen både nat og dag, der er hvis ingen af os der nogen siden har været så tæt på en fugleædderkop - det var sgu Wild Life!

Overnatning i junglen på en platform i 5 meters højde, med ekstremt langt mellem de få trin (sådan dyr ikke kunne komme op) - myggenet og så mange lyde at det var som en lang meditations sang eller følelse....Vandhul med alligatorer, tapirer og myreslugere - det er en alligator som ses paa nattebilledet med lys!

Sidste billede er den før omtalte vej - den blev sgu farbar igen - imponerende...

Niels siger: Hvorfor er det lige jeg har betalt (mange) penge for at ligge på en fugtig lussebefængt madres i 5 meters højde "In the middle off the Jungel"? Mette svarer: Det er fordi du skal se dyr og lytte til junglens lyde! Niels siger: Hmmmm!

Niels siger midt om natten: Hvad fanden laver den abe? Guiden svare: Den kaster frugter ned på platformens tag! Niels siger: Hmmmm!

Niels siger meget tidlig morgen: Så du nogle dyr? Mette svarer: Ja, jeg har også taget et billede af en alligator! Niels siger Hmmmmm!


Additional photos below
Photos: 86, Displayed: 24


Advertisement



15th January 2014

Sidder her på tegnestuen og får en god griner over Niels i junglen! Hmmmm
16th January 2014

Manu - Jungle tur
Hola Daniel ! Ja, du skulle have vaeret der selv, saa havde vi i kor sagt Hmmm, hmmmm
15th January 2014

Vildt og modigt
Hej Mette & Niels, kan kun sige tusind tak for billederne - for her kommer jeg desværre ikke selv forbi. Når man er en STOR kylling hvad kryb og speciel edderkopper angår så er det der slet ikke en mulighed. Så respekt herfra og slutter mig til Niels' perspektiv . Glæder mig til flere synsindtryk, rejsebeskrivelser og eventyr - her midt i den januar triste hverdag. Kærligst Lotte O
16th January 2014

Vildt og modigt
Kaere Lotte ! Ja her var alle slags kryb, flotte var de bestemt, men ogsaa lidt scarry. Vi maa vil bare konstatere at vi er mere til Savannen og dyrene der, end junglen, mudderet, lianerne og de behaarede edderkopper !!! kh Mette og Niels

Tot: 0.167s; Tpl: 0.012s; cc: 13; qc: 64; dbt: 0.0596s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.2mb