Argentina, brasilien, og alfa-hanner

ja, de gaar sku for lang tid imellem hver blog..men saadan er det vel at vaere i en uendelig stroem af oplevelser, og busture- man har simpelthen ikke tid.
Na men hvor kom vi fra.
jo- vi tog som sagt fra Bolivia til Argentina, med tog. Toget selv va en meget prsitiv oplevelse, og vi ankom som nogenlunde planlagt til graense byen Vilazon tidligt om morgenen. Paa stationen vrimlede det med bus-turs saelgere. og vi faldt for en rar mand, der lovede os en direkte bus til Iguazu (den anden side af Argentina, ca 30 timer i bus). Vi fulgte med manden hen til busselskabets kontor, hvor det viste sig at der slet ikke var nogen direkte bus, men at turen indebar et skift, hvor man skulle vente en time, og busbilletten kostende 110 $ (men det var trods alt en luksus bus) puhaa...men da vi var ved at loebe toer for tid, slog vi til og koebte biletter for i alt 330 $, for os tre. Naa men bussen skulle oejensyneligt vente paa den anden side af graensen, so vi skulle bare over graense kontrollen, og saa tjuw afsted.
Graensekontrollen selv var et marerit, det tog en evighed at komme igennem, og paa den anden side, skulle vi tage en taxa hen til busterminalen, hvor vores bus var....tatatataaammmm...der var slet ikke nogen bus, hvilket vi fandt ud af efter at hava snakket med en sur mand fra det Samme busselskab i 30 min. hans loesning loed paa at vi kunne betale en masse ekstra, for saa at faa lov til at koere med en skramle bus.
For satan da, hvor blev vi vrede. Der stod vi, sultne traette og meeega snytte, saa hvad goer man??? Jo vi trummlede som en buldoser, over graensen igen, gik op til buskontoret, og paa ""flydende spansk", kraevede vi alle pengene igen. Jeg ved ikke om det var paa grund af fraaden omkring vores munde, men der gik ikke mange sekunder foer vi havde faaet rub og stub tilbage..puhaa..godt at komme af med nogle agressioner til tider.
Det viste sig, at vi kom til at mellemlande i Salta en hyggelig by i Argentina, hvor vi skulle vaere et doegns tid inden vi skulle videre til det oestligste Argentina. Det viste sig, at vaere en af de foerste moeder med lidt civilisation igen. Vi blev modt af meget soede mennesker, og kom til at bo hos et familiedrevet Hostel, hvor vi blev taget imod, som om vi var en del af familien. Vi skulle laere alle deres navne, og hvordan familierelationerne hang sammen, og da vi ikke kunne skaffe penge til mad foer naeste dag(banken var lukket), tilboed faderen i huset, selvfoelgelig, at vi kunne laane penge af dem til at gaa ud og faa noget aftensmad. Taenk at mennesker kan vaere saa soede. :)
Fra salta fandt vi som sagt en direkte bus til Iguazu, en af verdens stoerste vandfald, og jeg skal love for at magen til vandfald har jeg, og ingen som jeg kender set!!
Der var faktst ikke tale om et vandfald, men 100 vandfald klumpet sammen i et virevar, af kaempemessige, buldrende, skummende vandfald. et heeelt fantastisk syn, som desverre ikke kan fanges paa kamera.

Saa gik turen til brasilien, vores sidste land paa turen. Det var meget maerkeligt at nerme sig dette land. Jo nermere vi kom, des mere og mere civiliseret blev alt hvad vi paserede, der var normale brede moterveje, gade lys, tankstationer, og ja...man foelte sig naesten hjemme.
Vi ankom til Sao Paulo, kl 6 om morgenen, og hvade faaet oplyst, fra nogle Sao paulianere, at vi bare skulle tage ind til krydset mellem Rua augusta og avenida paulista, og der ville vi finde masser af hosetls..heheh..
jaja..Sao Paulo er stoerre end man lige tror, faktist er det verdens 3 stoerste by, sammen med New york, saa det var selvfoelgelig ikke lige til at finde noget at bo i.. og her er det at drenges sjove natur, kommer til udtryk..

(Hannes version)
Ja vi stod der, midt i denne kaempe by, med to kaempe alfa-hanner, og en toes. Christian var overbevist, i at vi skulle hans vej, og Takuya den stik modsatte vej. og derfor blev vi fanget lidt midt imellem de to "rigtige veje". Det er altsaa sjovt, at drenge tror at de er foedte med det her vej instinkt af en eller anden art..hehe. Og hvis det nu var saa rigtigt, hvorfor bestemmer de sig saa aldrin for de samme vej?..ja der er saa meget kvinder ikke forstaar.
Na men efter at havae travet byen op og ned, fandt vi efter 8 timer, endelig et hostel hvor der var plads for os i to naetter.
Vores veninde fra Machu Pichu, bor i Sau Paulo, og tog varmt imod os, og viste os hele byen, for saa at afslutte dagene, med en hyggelig middag, hjemme i hendes, mere eller mindre hippie hybel, hvor hun bor med en yoga hippie..en meget sjov oplevelse.
naeste morgen vinkede vi forvel til Takuya, der skulle til Aberdeen, og vi selv tog videre til Buzios, en strand by 150 km nord eller oest for rio. Her har vi faaet vores egen lejlighed, og nyder tilvaerelsen i de sidste dage af vores ferie. Paa Christians foedselsdag, paa loerdag, tager vi ind til rio, og bor saa hos nogle venner de sidste tre naetter, foer den 30 timers lange tur hjem til dk.
Vi glaeder os saa monster meget at se jer alle sammen igen..
na det var hvad vi havde af internet tid for denne gang..
knus

---

---