Efter hyggelig morgenmad sammen med Marianne og Jørgen, pakkede vi sammen efter 3 dage i Franz Josef. Dagens etape bød på ca. 290 km blandet kørsel med mål i Westport. Undervejs blev der spist frokost i det fri (der var til at komme til for sandflies), og vi gjorde holdt i Hokitika – hvor der sælges smyker lavet af den specielle new zealandske grønne jadesten – og ved de smukke og specielle Pancake Rocks. Derudover blev sovet en del i bilen, da både Morten og jeg var mærket fra gårsdagens adventure. Vi ankom til Top 10 Holiday Park, med kun 100 meter til stranden, i Westport sidst på eftermiddagen. Og så blev der ellers slappet af for alle pengene med kølige drinks, champagne, gå- og løbeture på stranden og en god gang spaghetti med kødsovs. I
... read more