Psyko Bird

---

Dagen blev indledt med en 8 kilometers løbetur i de mest fantastiske omgivelser, man kan forestille sig. Hver gang (dvs. to) vi mødte en bil, vinkede de lokale kiwier til os, som om vi var lokale. De er fantastisk imødekommende hernede. Både Morten og jeg var overbeviste om, at vi var højt oppe ved Lake Tekapo, og at det var grunden til, at vi ikke rigtige have de gode ”bener”. Dette blev desværre afkræftet af familiens kloge (eller noget…) overhoveder. Nå…, så var det bare dårlig kondi.



Vi tog herefter stående morgenmad på terrassen, hvor Morten blev angrebet (ja, ANGREBET) af en solsort, som havde set sig lun på hans håndmad. Vi røg ind i huset i bedste flyverskjul-stil, og Pappa måtte så bruge al sin tillærte B.S. Christiansen-skræmmestil til at få den væk. Den var dog ikke længere væk end, at den hoppede op i vores ting, da vi stod og skulle til at pakke bilen (den har åbenbart sovet i fugleskolen, da der blev undervist i ”du skal være bange for mennesker”). Pappa måtte blive ude ved tingene og med løbende intervaller trave efter skadedyret for at få det lidt på afstand. Den tilspidsede situation blev dog nedtrappet, da Pappa kastede et æbleskrog ud til fuglen. Så var den aktiveret, mens vi pakkede og drog afsted. Denne oplevelse bekræfter 100% min opfattelse af fugle: De er PSYKOPAT-DYR, end of story!!!



Efter afrejse gjorde vi holdt inde i ”byen”, så Pappa kunne få købt en ny New Zealand fleece. Det endte med, at han købte to – den ene endda med windbreaker – så det var ”bar dæjli” J



Ellers bød dagens etape på godt og vel 240 km på landevejen i mellem bjerge med (mere) fantaktisk natur. Vi gjorde holdt ved en laksefarm, hvor vi købte en frisk laks, som senere skulle på grillen.



Huset vi bor i her i Wanaka har plads til 10 overnattende gæster, er med samtalekøkken, KÆMPE gasgrill og ligger i en form for paracelhuskvarter. Efter indkvartering gik turen ned til Wanaka centrum, hvor der blev kigget på butikker – og nårh jo, så købte jeg lige et par støvler.

Herefter var det tid til en morfar, som så strakte sig til kl. 19.30 (så meget for at forsøge at komme ind i en dagsrytme). Da vi alle var vågnet op til dåd, blev der grillet frisk laks og drukket ”boblevand” til. MUMS! Morgendagen byder på en tur til Queenstown, måske skal Pappa ud og fiske. Vi kommer desværre ikke ud og paraglide, da vejret ikke er med os.



/Marianne

---