Fortsaetter lige..


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » South Island » Geraldine
February 8th 2011
Published: February 8th 2011
Edit Blog Post

Jeg stoppede med at skrive, inden jeg fik forladt Fjordland. Tredje dags vandretur gik langs stranden. Vi var ogsaa saa heldige at faa delfiner at se. Vi saa dem, da de havde forladt havet for at svoemme op i soen. Der kom tre par op ad aaen. De svoemmede i takt. Begge delfiner kom hele tiden op af vandet samtidigt.

Hollyford Track- turen sluttede med en tur i en sekspersoners flyver. Vi floej over Milford Sound. Det regnede, saa der var ikke saa meget udsyn over bjergene, men hvor var der da mange vandfald.

Jeg har ikke tidligere vaeret oppe i en lille flyver. Den er ikke ret stor saadan en. Saederne er noget mindre end bilsaeder. For vores pilot var det ogsaa ën almindelig koeretur."Hun skulle lige flytte sin madpakke fra instrumentbordet, og toerre forruden gjorde hun paa vej over til startbanen. Den passager ved siden af, fjaernede dug, hvor hun ikke kunne naa. Ham der havde siddet foran paa den foregaaende tur til Milford, fortalte ogsaa, at hun havde spurgt, om han kunne se landingsbanen. Det kunne han ikke, men han haabede da at hun kunne, havde han svaret.

Naar vinden tog fat, rystede det mere end jeg havde forventet. Turen tog kun et kvarter. Jeg kan forestille mig, at jeg kunne vaere blevet luftsyg, hvis jeg havde skullet flyve i lang tid. Man laettede et stykke fra saedet, naar der kom et vindkast.

Naeste dag var jeg paa et overnatningscruice paa Milford Sound. (der ikke er et sund, men en fjord) The Wanderer er et ombygget fragtskib. Pointen med at overnatte paa fjorden er, at der er faerre mennesker der ude. Man sejler ud, naar de andre sejler ind.

Vi sejlede ud til Det Tasmanske Hav og lidt ind i fjorden igen. Her var vi ude at ro kajak. Der var ikke mange boelger paa den maade, at der var hvide toppe, men man kunne godt maerke, at det ikke var nogen stille skovsoe. Det var vand, der bevaegede sig. Der var to skibe, der sejlede ud for at overnatte, ellers var der ret stille. Sandfluer var der dog rigeligt af.

Det var underligt at opleve, at langt de flaeste vandfald, jeg havde set fra flyveren, var vaek igen. Jeg er begyndt at forstaa, hvad der menes, naar man taler om at blive fanget af vand paa vandreruderne. Det er ret almindeligt her, at man beregner tid og mad til at "sidde fast"og vente efter at vandstanden synker. Oftest taler man om et par timer, men hvis man skal gaa hele Hollyford Track, der er en fem dages tur, boer man have mad med til 8 dage. (vi gik slet ikke de mere udfordrende dele af turen. Det var der, vi blev transporteret i jetbaad) Paa den del af turen krydser man meget lange og meget hoeje "broer,"bestaaende af en enkelt planke og to tov til at holde fast i.

Naa, men det var sejlturen, jeg kom fra. Det var en hyggetur. Om aftenen laa vi for anker i en stille bugt. Der var palmer langs vandkanten, en gletcher bagved og stjerner paa nattehimlen. Om morgenen sejlede vi ud i aabent hav igen, inden vi tog turen tilbage ind ad fjorden. Vi kiggede paa saeler i vandet. Vi sejlede ogsaa taet ind under et af vandfaldene, saa vi fik brusebad paa fordaekket.

Advertisement



Tot: 0.114s; Tpl: 0.009s; cc: 9; qc: 49; dbt: 0.0585s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb