Udkants-New Zealand

---

Man ved, man er i udkants-NZ når:



- - Der er bush ligegyldigt, hvor man kigger hen

- - Man ikke kan høre andet end floden og fuglene

- - Der går høns rundt i haven

- - Der på vejen er skilte, der viser, man skal passe på ikke at en kiwi over

- - Der ikke i miles omkreds er det, der minder om mobilsignal

- - Den nærmeste by, der ligger 10 km væk, ingen butikker har – og først fik vej dertil i 1999

- - Man skal smøre sig ind i myggebalsam fra top til tå for at gå udenfor uden at blive ædt på af myg og sandflies



Vi har også fået dagen til at gå med andet end at fundere over ovenstående statements…

Da vi ikke skulle køre et nyt sted hen i dag, var der rig mulighed for at få sovet længe. Morten og jeg vågnede dog alligevel kl. 6.30 og kunne ikke rigtig sove mere. Heldigvis er der internet i huset, så vi blev liggende i sengen og surfede rundt på internettet – og blev bl.a. opdateret på vejret hjemme i DK, som vi på igen måde savner. Hr. og Fru. Andersen var ikke at se i lodret position før klokken havde passeret 10.30 (herligt med ferie).

Efter morgenmaden tog mor, Morten og jeg turen til Franz Josef Gletchern. Her gik vi en tur på halvanden time, hvor vi kom igennem bush, et utroligt smukt landskab for at ende for foden af gletcheren. Det var en god og flot tur, hvor der blev taget en masse billeder. Herefter var vi et smut på café inde i ”byen”. På vejen hjem kørte vi til den nærmeste by, Okarito, som ligger helt ud til vandet.



Morgendagen byder, for Morten og mig, på rafting inkl. helikoptertur. Vi er begge ret spændte på det, men glæder os helt vildt. Mor og far skal bare slappe af og gøre klar til, vi får besøg af Marianne og Jørgen, som vi også fulgtes med herud.



/ Marianne

---