South Sea IslandDen foerste oe paa turen var South Sea island. Vejret var desvaerre ikke helt i top, men tilgengaeld var stemningen.
Saa er jeg igen klar med en lille update fra troperne. Min 11 dagstur til Yasawa oeerne startede lidt skaevt ud. Rejsebureauet paa Fiji havde kommet til at traekke den foerste dag ud af min rejseplan, selvom jeg havde bedt om at det skulle vaere den sidste (havde gjort dette saa jeg kunne foelges med Svenskerne fra mit dykkerkursus). Dette resulterede saa i at jeg kun saa svenskerne hver anden dag, men skidt pyt.
Foerste stop var en lille oe ved navn South Sea Island, og jeg mener virkelig meget lille! Saa lille at man kunne gaa rundt om den paa under 5 min! Aftenen her stod paa forskellig underholdning som f.eks. Fiji quiz, sang og krabberaes. Sidstnaevnte er meget populaert hernede. Det gaar i bund og grund ud paa at man vaelger en krabbe som bliver lagt i midten af en cirkel under et glas. Naar glasset loeftes loeber krabberne rundt omkring og den krabbe der foerst kommer ud af cirklen har vundet. Nr. 23 som jeg havde vaglt at satste en enkelt fiji dollar paa, viste sig at vaere en totalt fiasko! Den faldt i soevn midt under raeset!! Aev baev!
Naeste morgen blev vi hentet tidligt
i en hvid katamaran og sejlet til Kuata. Turen var meget lang og endnu mere gyngende og mange (inkl undertegnede) fik udleveret braekposer. Fik heldigvis ikke brug for den!
Paa Kuata, som var South Sea Island overlegen i baade stoerrelse og aktiviteter, fandt jeg langsomt ud af hvem der var paa samme tur som jeg og som jeg skulle foelges med. Der var 4 englaenderer fra Nottingham: James, Matt, Eddie og Scott, 1 fra london: Tom, et norsk par og Josh, Dave og Jarred fra Australien. Alle virkelig flinke og med gang i! Naa, tilbage til Kuata. Det meste af tiden blev brugt i haengekoejen med musik i oererne, men naar jeg endelig var aktiv fik jeg gaaet til den! En 35 min gaa/klatretur op af et bjerg for at se solpogang saetter virkelig ens krop paa proeve, naar man ikke rigtig har lavet nogen form for fysisk arbejde i 2 uger. De 35 mins sveddryppende helvede var dog det hele vaerd da vi saa solen dykke ned i stillehavet. Udover solnedgangen fik vi fra toppen af bjerget set flagermus der var enorme! Foerste troede vi det var rovfugle, men vi tog fejl! Der kommer mere om flagermus senere, men
nu bliver vi lige paa kuata lidt endnu! Oeens staff laerte os "The Bula Dance", som nogle af os drenge skulle danse kun ifoert et meget afsloerende graesskoert! "Desvaerre" var der ikke nok skoerter saa det blev aflyst... pyyha! Senere paa aftenen blev der bygget kaempe baal paa stranden og der var hoejt humoer indtil baalet vaeltede ned over os, men ingen kom tilskade heldigvis. Den nat sov vi paa stranden under stjernerne, flagermusene og sammen med krabberne. Min T-shirt lugter stadig af baal!
Naeste oe paa rejseplanen var Yaqeta. En temmelig stor oe og samtidig den mest primitive af dem alle. Intet drikkeligt vand paanaer det de solgte til overpris i baaren, ingen elektricitet bortset fra to timer om dagen og ja... en rotte i min taske!!!! Den havde spist noget af det lakrids jeg havde med til Christine fra Danmark!!! Et godt rejsetip: Gaa ikke fra din taske mens den er aaben. Ikke engang 2 min for at boerste taender!
Naeste morgen blev vi vaekket af regnen der trommede loes paa bliktaget paa vores dorm. Stemningen var ikke saa hoej paa dette tidspunkt og efter at havde siddet i vores koejesenge i stilhed og ventet paa at
regnen ville stoppe, udbroed Matt fra Nottingham stille: "This is a shithole!" Baade humoeret og vejret blev bedre i loebet af dagen (de to ting haenger jo tit sammen) og jeg foelte mig i humoer til lidt eventyr, saa vandrede ned af stranden frisk og veloplagt! Efter 15 mins gang i solen traengte jeg til lidt skygge og traskede et stykke ind i junglen og fand et trae at hvile mig op af. Herfra begyndte dagen at gaa galt! En brummende lyd der langsomt blev hoejere og hoejere gjorde mig meget nervoes sammen med det stigende antal af bier rundt om mig. Jeg sprang op og saa jeg havde sat mig lige ved indgangen til et kaempe hvepsebo i et gammelt hult trae! Efter en hjertebankende loebetur ned af stranden med baskende lange arme slap jeg vaek fra bierne! Al loeberiet og manglen paa ordentlig mad fra vores koekken (hvis man kan kalde det vi havde for et koekken), havde gjort mig sulten. Paa Kuata havde vi laert at aabne kokosnoedder, saa efter et hurtigt hvepsetjek gik jeg igen ind i junglen... man skulle tro jeg havde laert af mine fejl, men nej!Fandt et trae hvor jeg syntes at kunne
Paa KuataDe fleste maaltider blev indtaget her, hvis vejret da tillod det
se nogle gode kokosnoedder. Samlede en gammel kokosnoed op fra jorden jeg kunne bruge som kasteskyts, sigtede, kastede, BANG!! Hvad der faldt ned fra traeet var ikke lige hvad jeg havde regnet med! I stedet for en dejlig og saftig kokosnoed, laa der en kaempe flagermus og baskede med vingerne! Min foerste reaktion var LOEB!!! men fik daarlig samvittighed overfor dyret og ville se om den var okay. Det var den heldigvis, for paa vej hen til den kom den paa vingerne og floej vaek uden tegn paa skade. Efter denne episode besluttede jeg mig for at vende om.. dagens bedste ide! Efter en hurtig eftermiddags the, fandt vi ud af at Tom var forsvundet. Vi havde hoert ham snakke om at svoemme ud til en oe der laa et stykke ude for kysten, men ingen havde set ham tage afsted. Om vi virkelig var nervoese for ham eller bare kedede os ved jeg ikke helt, men vi besluttede os under alle om staendigheder for at dele os op og lede efter ham. Nogle tog kajakker og sejlede ud til oeen han havde snakket om, mens James, Scott og jeg gik langs kysten hen til en anden strand. Efter en
times gang var vi der, men der var intet tegn paa Tom. Vejret var igen blevet slemt og til vores forskraekkelse var tidevandet kommet hurtigerer end det daarlige vejr! Hvor vi foer havde gaaet kunne vi nu se boelgerne smadre ind mod klipperne! Da der ikke var nogen vej udenom blev vi noedt til at trodse boelgerne! Det var uden tvivl den mest smertefulde men samtidig mest underholdende svoemmetur jeg nogensinde har proevet! Vi turde ikke svoemme ud hvor det var meget dybt pga. de voldsommme stroemme vi havde hoert meget om, saa vi blev inde paa det lave. Desvaerre var der sten der stak op fra bunden hele tiden og gang paa gang fik vi klipper i maven, i knaeet eller lige paa det punkt paa albuen hvor det goer lidt mere nas en normalt! Kun Scotts underholdende bandendeord og eder holdt vores humoer og gjest oppe. Da vi endelig kom tilbage paa klipperne hvor vi kom fra foer, stod en kaempe gruppe vilde geder og gloede paa os som om vi var sindsyge! Maaske med god grund.
Aftenen stod paa Kava cermoni. Kava er en drik man, saa vidt jeg ved, kun har paa Fiji. Man tager en
skaal vand og blander det med pulver fra knuste roedder. Det ligner paent sagt muddervand.. og smager ligesaa. Det har dog en pudsig effekt da det er et lettere narkotisk middel. Ens laebe bliver foelelsesloes, hvis man da drikker meget af det. Oplevede det dog ikke da muddervand ikke ligefrem er min favorit drik!
Naah ja, Tom var forresten ikke blevet vaek, men var bare blevet inviteret indtil en landsby laengere inde pa oeen.
Det var skoent at blive hentet dagen efter og se Yaqeta forsvinde i horisonten og hvad der var endnu bedre, var udsigten til den blaa lagune, som skulle vaere vores hjem de naeste 2 dage. Hvis nogle af jer har set filmen den Blaa Lagune med Brook Shields kan jeg fortaelle at den er optaget netop der hvor vi boede. Maden var i topklasse og de ansatte var super soede. Det eneste jeg faktisk fik lavet her var at ligge i hanegekoejen, hoere musik og laese.
Naeste stop var "The Wanna Taki Cruise" som var en stor katamaran vi skulle bo paa de naeste 2 dage. MED AIRCONDITION!! Lige hvad vi alle havde savnet efter at have undvaeret saa laenge! Programmet for de naeste
par dage var snorkling og udspring fra 8 meter oppe fra baadens tag. Blev uheldigvis noedt til at stoppe da jeg gled mens jeg hoppede og landede med oeret foerst. Det goer ret ondt 8 meter oppe fra skal det lige siges. Ingen serioes skade skete heldigvis!
Sidste stop paa turen var Manta Ray. Uden tvivl det bedste sted! Det var kun 1 aar gammelt og laa placeret paa en bjergside med udsigt over hele bugten og man kunne skimte nogle smaa oeer i baggrunden. Igen stod den paa haengekoeje og snorkling. Vi blev dog noedt til at stoppe vores snorkling, da vi blev angrebet af soelus! Det er bittesmaa dyr, saa smaa at man ikke kan se dem, som saetter sig over det hele og begynder at bide! Ikke lige hvad man har lyst til naar der er koralrev og tusindvis af fisk at udforske!
Morgenen efter blev vi sejlet tilbage til hovedoeen og de ting jeg havde efterladt paa mit hostel var der gudskelov stadig!
Dagen efter naaede jeg en hurtig morgenmad foer der blev sat kurs mod Nadi lufthavn. hvor flyet stod klar, med retning mod New Zealand.
Der vil komme mange flere billeder
senere, for denne computer jeg sidder ved nu er ikke lige den hurtigste, men don't worry, der vil komme masser af billeder!
Pas godt paa jeg selv allesammen!
Over and out
Marc
Skilt ved den blaa laguneMan kan aldrig vaere for forsigtig... De burde maaske ogsaa have et skilt hvor der stod "BEWARE.. FALLING BATS"
Paa trekKrydsede en af oeerne med nogle af drengene (fra venstre: Jarred, Dave, mig selv, Josh og Tom. Alle fra Australien paanaer Tom.. og mig selv. surprise!)
Snack a la tropicalHvis man ikke har lyst til at koebe snacks til overpris i baren, kan man heldigvis finde dem paa egen haand i naturen.
4 Comments -
Add Public Comment or
Send Private Message
Hej Marc.
Igen en fornøjelse at læse om dine oplevelser; bliv ved med at sende rejsebeskrivelser. Vi er MANGE der med spænding venter på dem.
Kan læse du er ved at komme galt af sted ved flere lejligheder..... men du behøver ikke at rejse til den anden side af jorden for det; Luscas har idag brækket sin arm til fodbold: Resuktat = 8 ( otte) uger i gips !
Pas på dig selv og få feler oplevelser med hjem i sækken......
Ole & Co.
Hej Marc Dejligt at se billederne og læse din gode tekst til Har lidt ondt af flagermusen som du så brutalt vækkede og har meget ondt af det med lakridserne Fortsat god tur rundt Hannah Hans og Berit
Hej Marc,
Så har jeg lige været inde og tjekke din blog, men som du sagde updater du formentlig først bloggen igen når du når til Sydøen! Jeg glæder mig til at høre om dine oplevelser siden vi sås sidst, og se billeder!:)
Hils Down under, og take care!
Jeg savenr dig! Kærlig hilsen Christine
Gøgler! Lækkert at se at du har det godt derude! Har brugt dine billeder til at prøve at få varmen lidt; det er pt. 5-6 grader her i Japan, så det er hårdt tiltrængt...
Jeg har ikke selv opdateret min side i et stykke tid, men med dig som nyfundet inspiration vil jeg prøve at knappe kysen og komme i gang igen, så jeg ikke bliver lynchet af arrige familiemedlemmer, når jeg kommer hjem igen. Husk at nyde hvert sekund og ha det smukt til vi skrives!!
Bedste tanker, David
PS: Hils Tommy-boy når du ser ham!
Add Comment
All Comments