Så er det eftermånden ved at være noget tid siden sidste opdatering, men til gengæld får i to denne gang! Første opdatering handler lidt om, hvad der er sket i Melbourne siden sidst, mens den næste handler om vores tur til Tasmanien. Det skal også lige nævnes, at vejret efterhånden er ved at være ret hæderligt, på trods af stadige stroe udsving. På lørdag skulle vi gerne få 26 grader og 29 på søndag :-) Til gengæld har der kun været omkring 16 idag...
Efter at være kommet hjem fra vores spring break gik det lidt op for mig, at man også skulle lave noget hernede :-) Derfor gik de næste 2-3 uger med at værdiggøre alle rapporter, et par tests og et par fremlæggelser. Derfor blev der heller ikke tid til at lave en masse andre ting i de uger, ikke noget nævneværdigt i hvert fald! Da jeg var ved at have det hele overstået i sidste weekend (27.-28. september) var der så Australsk Football finale om lørdagen. Det foregik mellem to hold fra Victoria, et var en forstad til Melbourne (Hawthorne Hawks) og det andet hold kommer en 100 km. fra Melbourne (Geelong Cats). Det var tilfældigvis også de to hold der spillede da vi var inde og se det live, så det var meget fedt! Der var udsolgt til finalen (100.000 tilskuere), og billetterne var alligevel møg dyre, så vi så den på Federation Square, som er en slags central torv i Melbourne. her havde de stilt en storskærm op, og arrangerede underholdning med bl.a. koncerter. Vi blev dog noget skuffet da det gik op for os, at man ikke måtte drikke alkohol der. Først troede vi det var grundet øl salg til pubs, men man måtte ikke engang købe øl der, og så tage dem med ud på pladsen. Den var aldrig gået derhjemme! Men det var en rigtig god finale og de undertippede (Hawks) vandt! Langt de fleste af os holdte også med Hawks, da de mere var en del af Melbourne, så det var ganske sjovt. Stadig underligt at fans fra de forskellige hold bare går mellem hinanden. Til gengæld er der heller ikke nær den samme stemning som til fodbold.
Næste sjove event der skete var sidste onsdag. Der havde udendørsklubben arrangeret en såkaldt Pubgaine, hvilket var en sammenblanding af pub crawl og orienteringsløb (rogaine). Det gik kort og godt ud på, at man var delt op i hold á 4, og så fik man et kort med 22 pubs og 90 minutter til rådighed. Hver pub havde så et vist antal point, hvis man kunne svare på et spørgsmål om stedet (hvilket krævede at man tog derhen), og så var der dobbelt op på point, hvis man fremviste en kvittering med 4 øl fra den pub. Jeg var på hold med en af de andre danskere og to amerikanere. Vi syntes selv det gik ret godt, og vi kom igennem 10 pubs på de 90 minutter. Det skal siges at pga. afstanden imellem dem blev vi nød til at bælle hvert sted, lidt sjovt at stå imellem forretningsfolk i jakkesæt og så bare kaste øllet i sig! Det var nemlig meget forskellige steder vi kom hen. Det blev dog kun til en 3. plads, pga. en fejlslagen taktik. Begge de hold der sluttede over os havde således prøvet det før, og deres taktik var noget bedre gennemtænkt. Førstepladsen var således kun ved 6 pubs.
Det var rigtigt sjovt, og noget der helt sikkert kan og skal overføres til Danmark! Dog endte jeg med at miste mit kamera et sted på turen, så nu skal der ud og investeres. Efter 3 timers søvn, og stadig en smule beduget, skulle vi så op og med et fly mod Tasmanien...