Det har været ren afslapning idag. Vi stod først op ved 8-½9-tiden til en overskyet morgen, meget overskyet. Motellets morgenbord var for længst overstået ( det skal være inden 7), så vi ville gå ned i byen, men lige som vi skal ud af døren begynder det at regne, og når det regnere er det volodsomt. 15 minutter senere var det hele overstået og vi kom afsted, det blæste dog en del. Efter morgenmaden gik jeg på Netcafé for at oploade det jeg ikke fik gjort i går, og det var faktisk det sidste vi når før vi begynder hjemrejsen. Hans Henrik og Io var på en anden Netcafé (der hvor vi fik 3 timers internet ifm købet af Kakadu-turen), men de dukkede op lige som jeg var ved at være færdig.
Vi havde besluttet, at vi ville en tur på havnen, Hans Henrik var skidt gående, det har han været i et par dage, han har ondt i hælen (speeder-hælen), men han kæmpede sig igennem. Det blev en rigtig dejlig tur, vi var helt ude på en af molerne, hvor vi fik noget at drikke, men så besluttede, at vi lige så godt kunne spise frokost. Flot syn ud over vandet der efterhånden var ved at være havblik, mens vi spiste en Barramundiburger (SP), en krokodilleburger (Io) og en Barramundi/karttoffel-ret (HH). Vi var alle tre yderst godt tilfredse med maden. På vejen hjem gik vi gennem Darwins gågade, jeg fik bl.a. nyt batteri i mit armbåndsur (det har været gået i stå siden tirsdag aften), Io kiggede på endnu en kjole, vi fik købt fødselsdagsgave til mor og handlet, hvad vi nu skulle handle før vi rejser hjem. Så var det hjemad, til en tur i poolen.
Det var blevet meget varmt, solen var kommet igennem og det eneste vi trængte til var en tur i poolen, hvilket skete ganske få minutter efter at vi var hjemme. Det var virkelig dejligt. Idt i 18 gik jeg ned i byen, jeg måtte simpelthen videofilme papegøjernes (Rainbow Lorikeet) gåen til overnatni ng i et par af træerne på Smidth's Street. Hundredevis af papegøjer samlet i disse få træer, der til sidst har flere papegøjer end blade. Jeg så det i aften og tænkte, at det måtte jeg have på bånd. Jeg skulle mødes med Hans Henrik og Io på The Lizard Bar kl 19; forinden havde jeg lige været på nettet for at lægge en sidste besked på hjemmesiden.
Vi fik en rigtig fin madafslutning, et par ordentlige bøffer og en god flaske rødvin, Io fik noget kyllig-halløj, der også var godt; hun blev hurtigt færdig og løb hen på Chilli for at nette, de lukkede dog efter 10 minutter, skønt de skulle have åben til 22. Surt show, især når man har sat Benjamin stævne.
Nu er det så ved at være sengetid, vi pakker i morgen og regner med at kunne få lov til at lade bagagen stå et par timer. Vi satser på at skulle til lufthavnen ved middagstid.