Forleden fandt vi en rigtig fancy campngplads lige uden for hovedstaden og med direkte busforbindelse, så vi ikke behøver køre skrumlet ind mellem de mange politifolk, motorcykler og biler. Det er bestemt en fordel, for det er ret krævende at køre kæmpesvinet "ELMO" RV i tæt bytrafik...Den er både høj og lang.
Washingtons Metro er desuden noget lettere at gennemskue end NY hvor vi konstant måtte spørge os frem for ikke at ende det helt forkerte sted. I metroen blev vi kontaktet af en venlig dame, Fran, der fulgte os næsten hen til White House, alt imens hun konsant smalltalkede. Vi fandt selv bagsiden af White House, hvor der var et større opbud af politi og naturligvis mange andre turister. Og så var vi der - i Georges B´s baghave - underligt men bestemt interessant. I Washington ligger de vigtigste seværdigher ret tæt (det synes børnene var helt OK for de var stadig "storbybrugte" fra New York besøget. Vi havde forinden bestem os for, at ikke alt kunne nås oplevet på den korte tid, så det handlede om at udvælge det vigtigste.
Vi spadserede rundt i det rigtig store område mellem diverse mindelunde, stauer og monumenter. Vi får fornemmelsen
af, at amerikanerne virkelig finder disse steder værdifulde og andagtsfulde. Vi ser veteraner fra krigen og bunker af skoleelever fra hele landet i ensfarvede trøjer, så de kan genkendes på lang afstand. Eleverne skal se de vigtige mindesteder, der genliver de væsentlige tidspunkter og krige i amerikas korte historie. I midten af det altsammen ligger en række af Amerikas fineste museer - som vi desværre ikke nåede at opleve mere end et af - og dem skal elever også se. Der er amerikansk historie, rumfart og indiansk historie beskrevet. Vi så naturhistorisk museum, som især Jeppe syntes var helt fedt.
I menneskemængderne omkring de største attraktioner sås hele tiden motorcykelbetjente fra forskellige dele af landet. De var åbenbart på kursus i hovedstaden og de kørte frejdigt mellem masserne på de smalle stier med masser af mennesker, idet de gjorde krav på deres særstatus.
I dag er vi kørt et langt stræk på 2-300 km ned midt i bjergkæden i Vest Virginia. En meget smuk tur, der landskabsmæssigt minder om sydtyskland - og ikke mindst - meget mindre trafik. Sigbjørn koncentrerer sig stadig så meget om kørslen, at en massiv hovedpine har gjort sit indtog. Det kan dog også
være den lange dag i Washingtons sol uden hat!!!
FN stedVi fandt Danmark - man bliver vel lidt patriotisk
3 Comments -
Add Public Comment or
Send Private MessageHej
Spændende læsning på jeres Blog! Jeg oplever lige nu det modsatte af en dag i f.eks. NY: en dag i en mindre landsby i provinsen i Polen, hvor VELUX har valgt at bygge en af vores fabrikker :-)
Fortsat GUTE REISE!!!
Det er bare så stort! Jeg ynder Forest Gump view'et og Nicolai og Daniel har ca samme smag som Jeppe: de synes dinoerne var: "fedest". Vi synes i det hele taget det er rigtig hyggeligt at åbne morgenmail når I har været omkring med nye billeder og oplevelser. Misunder ikke Sigbjørn at køre camperen... Pyh, man kan godt få sved på panden og ups.. det er lige før jeg kan mærke hovedpinen lure. Klem fra Rosenbys morgenhold
Add CommentAll Comments