Hedebølge i New York


Advertisement
United States' flag
North America » United States » New York » New York » Manhattan
July 21st 2011
Published: July 22nd 2011EDIT THIS ENTRY

Efter at have travet rundt i går, bestemte vi os for at tage Subway'en rundt. Og det var en klog beslutning for der er hedebølge i dag, og det er bare ulideligt at gå rundt. Først gik vi dog lige en tur forbi McGees pub (lå kun et par gader fra hotellet), som er scenen i 'How I met your mother'. Vi fik et par dejlige sandwiches, inden turen gik til Columbus Circle subway. Toget tog vi til South Ferry, som er endestationen i syd Manhattan. Herfra går der færger til Frihedsgudinden, men vi nøjedes med at nyde hende på afstand. Videre til Wall Street og den berømte Stock Exchange. Pyh, hvor var det varmt at gå den ene kilometer, og vi måtte da også have et par kolde vand undervejs. Videre derfra til World Trade Center museum til minde om 9/11. Det var rørende at læse og se billeder fra denne begivenhed. Der var sat servietter frem, hvis man havde brug for at knibe en tåre. Vi tog undergrunden tilbage til Columbus Circle, da vi bare havde brug for at komme tilbage til hotellet og hvile os og køle af. Efter et par timers afslapning var det tid til tur i poolen, på med badetøj og afsted til øverste etage - og poolen var lige lukket :-(. Hvad så andet end ud i varmen...
Sidste tur til 5th Avenue og Abercrombie (hvor Hanne blev fotograferet med den lækre model :-)), forbi Apple butikken, lille tur gennem Central Park for at ende på Friday's restaurant ved Times Square. 30 grader kl 23! Vi bor tæt på nogle af teatrene. Carnegie Hall ligger ikke langt fra vores hotel, teatret hvor David Letterman kører kom vi forbi på vejen hjem. Der er bare så meget at se i New York, at vi kun har nået en lille del - resten må vi se næste gang.


Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement



Tot: 0.145s; Tpl: 0.009s; cc: 6; qc: 44; dbt: 0.0281s; 44; m:apollo w:www (50.28.60.10); sld: 3; ; mem: 6.4mb