Advertisement
Published: July 13th 2013
Edit Blog Post
Hvad sker der? Det er overskyet, men stadig shortsvejr. Måske har vores hud godt af at holde en lille pause fra solen? I går lånte vi Roberts bil hjem til vores RV og vi har ingen udfordringer mht til transport denne morgen.
I dag skal der ske lidt mere. Vi planlægger forskellige aktiviteter. Nogle vil gerne ind til McCall by for at spise is og shoppe, andre vil på hike i bjergene og andre igen skal købe ind og forberede dagens aftensmad.
Vi vælger gåturen i bjergene. Vi kører et stykke udenfor byen og går gennem skoven til et lille vandfald. En smuk tur, men samtidig kuperet og en smule udfordrende. Ann og Aunt Mary beslutter sig for at ”holde vagt” ved bilen og vende verdenssituationen, Dejligt, så er der også styr på den!
John har lidt udfordringer med at få alle sine 3 hunde til at gå i den samme retning, så han løber lidt frem og tilbage på stien og ender med at køre sit eget løb.
Har jeg nævnt at John plejer at have én hund? John bor i ørkenen i Arizona og fik pludselig en dag besøg af 2 meget forkomne hvalpe (the
Puppy Brothers), der var blevet efterladt i bagende sol. De er helt vildt søde og helt uadskillelige. John prøver at finde et nyt hjem til dem, men jeg er nu ikke sikker på at han kan aflevere dem til andre nu hvor han har fået et tæt forhold til dem.
Aftenensmaden står Robert og Tricia for. En stor fornøjelse for alle os andre. Jeg skulle hilse og sige at de 2 er gode i et køkken. Aftens tema er Mexico og vi spiser alle til vi er lige ved at revne. Måske fordi der til aftenens menu hører sidst-på-eftermiddagen-snacks til. Chips og guacemole (det kan jeg heller ikke stave til. Jeg har ikke haft mexikansk timer nok).
Efter aftensmaden spiller de voksne et nyt spil i hytten og prøver med endnu et sunset cruise, mens børnene tager til Hot Springs. Dagens cruise er en stor succes. Vi ser solen gå ned på smukkeste vis fra en meget velvalgt position i søen. Tak til aftenes Captain Simplot.
Hjemme igen fortsætter aftenens kokkepar strabadserne i køkkenet. Vi skal have mexikansk dessert. Det viser sig at blive dagens udfordring. En dej, der minder om vandbakkelsesdej skal koges i olie og
naturligvis efterfølgende dyppes i sukker og kanel. Det kostede lige et par forsøg og lidt justering af dejens konsistens, men resultatet blev fantastisk og vi trængte, i den grad, alle sammen lige til at spise lidt mere inden vi kunne afslutte dagen med den store afsked.
Føj for pokker hvor er det ærgerligt at sige farvel til dem alle sammen, når man lige har det så hyggeligt. Heldigvis kunne vi nøjes med at sige på gensyn til familien Wood, som har lovet at lægge hus til vores sidste overnatning i Phoenix inden vi flyver hjem til Danmark. Robert kører os tilbage til vores RV og denne gang er Mads og Ida med. Det er dejligt at have dem ”hjemme” igen.
Advertisement
Tot: 0.171s; Tpl: 0.013s; cc: 12; qc: 63; dbt: 0.0738s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb