Advertisement
Vi troede, at vi ville komme til lidt køligere vejr her i Washington, men i dag var her vel omkring 30 grader, og lidt fugtigt i luften. Det var altså temmelig varmt at gå rundt i, og det var hvad vi gjorde. Vi brugte nemlig det meste af dagen på Harley Davidson. Ja det var jo ikke noget vi på forhånd kendte til, men her på hotellet har vi boet sammen med ca. 50 bikere, som kunne fortælle, at der var tale om det årlige Rolling Thunder arrangement. Rolling Thunder er efterhånden blevet en tradition dagen før Memorial Day herovre. Det startede egentlig som en veteran-protestaktion mod regeringens manglende indsats overfor POW og MIA (Prisoners Of War og Missing In Action) fra Vietnamkrigen. Efterhånden er det så måske blevet mere et mindearrangement samt selvfølgelig bare en biker-begivenhed. Nå men hvorfor hedder det så Rolling Thunder? Enhver der har hørt en Harley drøne ned af en gade, ved hvordan der er en vis lydeffekt. Forestil Jer så, hvordan det lyder når op imod en halv million af slagsen kører i parade igennem Washington - ROLLING THUNDER!!!!!! Det startede allerede om morgenen herude i Fairfax, da alle lokale og tilrejsende skulle afsted ind
imod byen. Det blev vildere på vores vej ind imod metrostationen, og da vi stak hovedet op af metroen på The Mall, tak skal I have. Motorcykler overalt, og det var endda før hovedoptoget skulle ankomme. Selve paraden kørte i hvert fald i fire timer, og det var så kun med de, der ikke allerede var kørt i forvejen, for overhovedet at kunne komme ind til byen. Det var temmelig vildt. Midt i alt dette sightsee'de vi lige de manglende musts :-) Vi fik bl.a. set det Hvide Hus, så tæt vi nu kunne komme på. Mens vi var der kom Bush flyvende i helikopter (er vi altså ret sikre på). Vi gad nu ikke vinke til den præsident, men uanset - så er det altså lidt underligt at stå og glo på det hus, som vi så tit ser i fjernsynet.
Mere bevægende var det nu at gå nede ved krigsmindesmærkerne. Specielt Vietnam Memorial var præget af dagen. Tusinder af hærdede Vietnam-veteraner var trådt ned fra deres Harleys og med tårer i øjenen defilerede de forbi den lange navnevæg. I respekt for deres følelser og vores manglende involvering holdt vi os lidt på afstand af mindevæggen. Vi blev
enige om, at vi følte os lidt malplacerede her, hvor vi ikke har nogen som helst følelsesmæssige aktier, udover utallige fordomme, historier, filmklip osv. I det hele taget er det lidt svært at forholde sig til stemningen omkring Memorial Day i dette land , som så tit har været involveret i krige. De fleste herovre kender jo folk, der er eller har været afsted, og rigtig mange har mistet familie, venner eller bekendte i en aller anden krig. Det giver naturligvis grobund for en patriotisme som ligger os fjernt, men som måske alligevel er ret forståelig.
Det var dagens store begivenhed, men vi har iøvrigt også fået cruiset lidt museer de seneste par dage. I går blev det primært til Smithsonian National Museum of Air and Space. Det er efter sigende verdens mest besøgte museum, og wauw - det er ikke svært at forstå hvorfor: i utroligt flotte udstillinger tematiseres flyvningens historie helt op til den første private rumflyvning, og der er en perlerække af kendte maskiner at se på. For de interesserede nævner jeg bare lige et par stykker: Brødr. Wrights Flyer" - det første fly, Spirit of St. Louis" Charles Lindberghs fly, X-1 - flyet der gennembrød
lydmuren, X-15 - det hurtigste fly nogensinde, Apollo 11 kommandomodulet, Spitfire, Mustang, Messerschmidt me-109.... listen fortsætter. Selv pigerne i familien var lidt imponerede!!! Jeg kunne have fortsat i dagevis (gæt hvem der skriver denne blog :-), men Capitol kaldte. Vi fik en tur rundt om bygningen, men desværre ikke indeni, da det kræver billetter afhentet i en morgenkø, som vi ikke kan nå at komme ind til. I stedet var vi lidt rundt i Library of the Congress, verdens største bibliotek. Vi lånte dog ikke lige nogen bøger ved denne lejlighed.
I dag fik vi set lidt mere til Smithsonian Museum of Natural History. Vi så jo lidt forleden, men fik set mere i dag. Også et utroligt imponerende museum. Det er mest af alt måden tingene bliver udstillet på, og det gælder alle de museer vi har været på (altså Smithsonians): Der er spændende temaer, masser at læse og masser at se på. Hele tiden flette sammen med de utroligste genstande. Jo man kunne bruge uger og måneder på museer her. Det går desværre ikke, for i morgen tager vi til New York. Her er nok ikke mindre at se på, men det må vi jo skrive videre
om, hvis vi finder en pålidelig Internetforbindelse. Hvis ikke - ja så går dette hen og bliver sidste indlæg... Nej mon ikke det lykkedes også i New York? Vi kan vel altid nasse på et eller andet tilfædigt netværk, som vi har gjort det før. Hvis ikke, så lige en generel oplysning: Vi kommer efter planen hjem til Århus omkring kl. 18 lørdag aften. Så er I advaret :-)
Advertisement
Tot: 0.146s; Tpl: 0.012s; cc: 7; qc: 45; dbt: 0.0484s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
tove og soeren
non-member comment
D.C.
ak for at dele endnu en række oplevelser - vi er så misundelige - vi glæder os til at se jer igen live - sig endelig til hvis der er noget vi kan foretage os for at forberede hjemkomsten - men lad os først høre fra "the big apple" kærlig hilsen