Advertisement
I forgårs var vi på hvaltur udfor Santa Barbara og jo - vi så hvaler!
Som det første fortalte kaptajnen, at vi sejlede efter en pukkelhval, som netop var blevet set af et fiskerfartøj. Med den lynhurtige båd racede vi afsted til det omtalte sted. Efter en del søgen var der desværre intet resultat, og vi måtte søge længere ind mod land for at finde gråhvaler. Vi sejlede vel i en halv time, og var efterhånden lidt nervøse for, om det mon skulle lykkedes. Pludselig kunne Mathilde se noget, og det måtte være en hval. Kaptajnen blev adviseret og vi sejlede hen mod stedet. På overfladen kunne vi se nogle krusninger og jo - "definitely whalefootprints"! Med stor spænding blev havoverfladen scannet - og så et blæs, en vandsky og overfladen blev brudt af to gråhvaler. Vi sejlede på behørig afstand af to mindre hvaler i et kvarters tid - fascinerende! Herefter måtte vi videre - vi skulle jo se en større hval. Det kom også, da vi stødte på en hvalko og hendes kalv (gråhvaler). Utroligt at være så tæt på så store dyr. Moderen var omkring 15 meter lang. Iøvrigt - vi sejlede hele tiden i god afstand for
ikke at forstyrre unødvendigt, så det var altså ikke helt nærkontakt. Alligevel var det en meget stor oplevelse. Alle sælerne og søløverne vi også så på turen, måtte for en gang skyld lige rykke ned i andet geled. Højdepunktet var da den store hval dykkede og stak halefinnen op af vandet. Da var ikke et øje tørt :-)
Efter et solidt morgenmåltid på Ellen's Pancake House - jeg selv fik en amerikansk kolesterolklassiker, der var lige ved at slå bunden ud af mig: To Porc chops (svinekotelletter) med Hashbrown potatoes (en slags Rösti), scrambled egg og toastbrød med masser af smør - kunne vi trille på besøg i nabobyen til Buellton - den for de fleste danskere bekendte Solvang. Til alt held var vejret virkelig med os, og byen kunne beses fra sin pæneste side. Temmelig forudindtagede var vi jo nok, og det er svært at sige andet end at byen snildt kan leve op til enhver fordom: Bindingsværkhuse med betonelementer, små møller, havfruer, tårne og ja enhver kliche om en dansk landsby fra et eventyr. Jo Solvang var naturligvis forloren. Tag Ebeltoft og gang det med 10 - og lav det i plastic! Nå når alle fordommene så
har fået sit, så alligevel: Hvis man nu er dansk-amerikaner og ikke behøver at tage så tungt på alting, som vi har for vane i Nordeuropa, så har man alligevel fået skabt en lille idyl, som i det herlige solskinsvejr virkelig kunne anses for smuk, og sikkert kan give tårer i øjenkrogen på den der savner hjemlandet. Nej vist er det ikke ægte, men det er Disneyland jo heller ikke. Iøvrigt så er det vist så som så med det ægte danske. Vi mødte kun én der talte dansk i en butik, og hun fortalte, at der alt i alt i området måske var 150 der kunne tale dansk.
Én ting kan Solvang prale af for alvor. Det ligger i et af de kønneste hjørner af Californien, som vi endnu har set. Bløde grønne bakker, store skove og grønne marker. Ikke uligt Danmark blot større, højere, grønnere og så med - vin! (glimrende kombination), og vi var faktisk et par stykker, der gerne vil flytte til Santa Ynez Valley. Omkring Solvang ligger dette fantastiske landskab altså, og vi måtte jo lige ind og smage på lidt vin. Vi tog et vineri i går og så et andet i dag
(hhv. Koehler og Foxen, hvis nogen skulle være interesserede - sidstnævnte er også med i Sideways).
Selvom det var svært at løsrive sig, er vi i dag kørt nordpå af Highway 1. Vi har gjort holdt ved Morro Bay, et mindre fiskerleje, som har en helt speciel attraktion - en stor vulkanrest der ligger som en kæmpesten kastet i vandet lige ud for byen. Her nød vi til aften en solnedgang over Stillehavet. Faktisk den første, for enten har der været overskyet, eller også har vi ikke haft udsigt til det, så I slipper ikke for et klassisk billede :-). Iøvrigt var køreturen endnu en gang smuk. Hver gang man tror, at nu har man set det hele som denne stat kan byde på, så dukker en ny type landskab op, som måske ikke overgår de andre, men som igen bare kan få en til at ønske, at man lige kunne hænge ud på dette sted i et par måneder mere.
I morgen kører vi videre op af kysten. Planen er at se Hearst Castle i morgen (forlægget for "Citizen Kane"), for derefter at køre til Monterey dagen herefter. Dette stræk - Big Sur - glæder vi os
meget til, men tågen kan måske drille os. Vi får se, og I at høre, når vi igen melder os på denne blog.
Advertisement
Tot: 0.178s; Tpl: 0.015s; cc: 9; qc: 52; dbt: 0.0491s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
tove og soeren
non-member comment
tak
tak for spaendende beretninger og billeder / vi sluger hvert ord og glaeder os til mere kaerlig hilsen