Turen og 1. dag i San Francisco
Efter en meget lang tur over Atlanten på 25 timer og 10000 km, nåede vi endelig frem til San Francisco kl. 23 mandag aften. Det var en hård tur, for der satme ikke meget benplads i de fly, især ikke når der er en lille pige foran én, der konsekvent læner sit sæde helt tilbage lige ind i mine knæ! Grønvig fik dog skabt sig lidt mere plads ved at smide skoene og lette lidt på armene, så der var en ældre kinesisk dame der blev nødt til at flygte til den anden side af flyet. På turen går det også op for en, hvor meget 9/11 egentlig har gjort ved amerikansk sikkerhed i lufthavnen. Man bliver seriøst kontrolleret i hoved og r**.
Men vi nåede trods alt frem, og skulle ud og hente vores bil, hvilket fungerede på den måde, at man tjekkede ind i skranken, og så gik man videre til en garage, hvor der faktisk var frit slag i hvilken bil man ville have, i den kategøri man nu havde købt. Vi endte med at vælge en Dodge Grand Caravan med lidt spark i.
Efterfølgende kørte vi direkte ud
på vores hotel, lige ved siden af lufthavnen for at knalde brikker. Alle bortset fra Kenneth havde prøvet at holde sig vågen på hele den 25 timers tur for at undgå jetlag.
2. dag i San Francisco
Vi stod tidligt op for at køre ind mod San Francisco. Grønvig havde egentlig printet en rutebeskrivelse ud hen mod den nærmeste elektronikbutik, hvor vi så skal købe en GPS, for ellers er det fuldstændig umuligt at finde rundt. Det fejlede dog fuldstændigt, og vi var fuldstændig lost på USAs vestkyst. Efter hårdt arbejde, falkeøjne og hård spotten fra co-driver Nicolai, lykkedes det dog endeligt at finde frem til en butik, hvor det var muligt at købe en GPS. Vi var dog landet i et af de mest fattige kvarterer i San Francisco, og først her går det op for en hvor mange sørgelige skæbner, der egentlig er i et land uden offentlige ydelser til de laveste i samfundet.
Efter GPSen var købt fik vi tastet Golden Gate Bridge ind på den, og GPSen var næsten lige så god til at finde vej, som da co-driver Nicolai sad med kortet ved siden af og gav direktioner. Vi nåede ihvertfald frem
til broen, som også var et fantastisk syn et. Noget man ihvertfald skal opleve når man er i San Francisco. Selvom jeg ikke var meget for det, fik de 2 andre mig til at indrømme, at den muligvis var en kende højere end mig, som de også har dokumenteret på billederne.
Fra Golden Gate bridge er der også et flot syn indover San Francisco og henover Alcatraz, som vi skulle ind på dagen efter.
Vi kørte hen til vores nye hotel som lå rimelig downtown, og som ville være der, vi skulle bo de næste 3 dage. Vi satte bilen, og gik ned til Fishermans Wharf, eller Fishermans Dwarf som Grønvig bliver ved med at kalde det. Ved ikke lige hvor den dværg kommer fra. Her ligger bl.a. den kendte Pier 39, og det var også omkring her, at vi skulle tage båden til Alcatraz dagen efter.
Efterfølgende var det blevet tid til aftensmad, og hvad var mere oplagt og amerikansk end en tur på Hooters, som også var placeret på Fishermans (d)Wharf. Super sjov oplevelse som især Kenneth var meget opsat på at gentage.
3. dag i San Francisco
Igen var vi rimelig tidligt oppe for
at få noget ud af dagen. Vi gik ned til Fishermans Wharf for at gå lidt rundt og kigge, inden vi skulle med båden til Alcatraz kl. 12.35.
Efter en sejltur på 10-15 min var vi endelig fremme på den berygtede forbryder ø, der var meget spændende at opleve. Der var bl.a. en 30 min audio tour i celleblokken, som var sindssygt spændende, og som virkelig sætter en ind i, hvilke forhold fangerne har levet under. Vi fik også taget en del billeder derovre fra, som gerne skulle kunne ses her sammen med de andre.
Efter nogle timer på øen tog vi de gammeldags Cable Cars videre mod et kæmpe shopping center i downtown San Francisco. ALT er billigere her end i Danmark, og tit omkring eller over 50%. Det er helt vildt. Undertegnede fik måske også købt lidt mere ind end pengepungen umiddelbart kunne holde til på nuværende tidspunkt.
Efter shoppingturen tog vi en taxa tilbage til hotellet, hvor det var planen at vi lige ville have en time på øjet, inden vi skulle ud og spise, og bagefter ud og kigge lidt på San Franciscos natteliv (i det område hvor der også er piger). Vi faldt i søvn
kl 19, og undertegnede er lige vågnet kl 4 om natten, og de 2 andre ligger stadig og snorker, så den bytur kan vi vist godt skyde en hvid pil efter.
Planen i dag er at tage ud og se på de store Red Wood træer, som kan blive op til 30m i omkreds og 80m højt og så ellers tage til downtown igen og kigge lidt mere.
2 Comments -
Add Public Comment or
Send Private Message
Hej drenge.
Dejligt at høre I har det godt. Godt jeg ikke var med i det shoppingcenter.
Vi er lige kommet hjem fra Sønderjylland - dejlig tur. Fik cyklet en del.
Morfar og mormor har været her og spise sammen med louise og peder. vejret her i DK er godt og varmt, men efter weekende vender det vist.
Kan I nu ha det godt. Pas på jer selv og kør pænt.
Knus Jeppe og Merete
Den her travelblog er alt for subjektiv - og det bliver den nok ved med.
Men sådan er det, når man ikke kan få koden til bloggen.
Men mig og grønner tager bare hævn når vi kommer til KTM igen....
Add Comment
All Comments
Part of trip:
USA tur
2 Comments -
Add Public Comment or
Send Private Message
Hej drenge.
Dejligt at høre I har det godt. Godt jeg ikke var med i det shoppingcenter.
Vi er lige kommet hjem fra Sønderjylland - dejlig tur. Fik cyklet en del.
Morfar og mormor har været her og spise sammen med louise og peder. vejret her i DK er godt og varmt, men efter weekende vender det vist.
Kan I nu ha det godt. Pas på jer selv og kør pænt.
Knus Jeppe og Merete
Den her travelblog er alt for subjektiv - og det bliver den nok ved med.
Men sådan er det, når man ikke kan få koden til bloggen.
Men mig og grønner tager bare hævn når vi kommer til KTM igen....
Add Comment
All Comments