Advertisement
Published: July 25th 2013
Edit Blog Post
Anden dagen byder på en diset sol og kølig luft. Som en forsmag på turen til indlandsisen tager vi med turbussen op på de sydlige bjerge for at se om vi kan finde Moskusokser.
På vej op af den stejle vej til toppen se vi 3 Moskusokser stå på det grønne område nede ved floden. De er langt væk, så jeg tager et billede for dokumentationens skyld. Lidt længere oppe af vej springer en Moskusokse væk fra vej, og er desværre over alle bjerge inden jeg når at få taget et billede.
Turen går videre op på toppen og over på den anden side af bjergkammen hvor der er et godt blik ind til indlandsisen.
Efter at have fået en sandwich til frokost, var vi klar til dagens store udflugt. Turen til indlandsisen. Isen ligger 38 kilometer inde i landet og man køre at en bumpet grusvej så det tager sin tid. Først køre man langs smeltevandflodens brede delta. Efter hånden dukker der glimt af isen op mellem de grønne bakker.
Når man kommer tættere på ser man også de kæmpe store grå murenebakker eller rettere grusbunker. isen skubber en kæmpe vold at grus og sten foran
sig, som kommer fra det isen sliber af grundfjeldet. isen er nu på alle sider af os, så vi stopper ved foden af murenebakken. Nu skal der vandres over den store murenebakken som består af både grus og is. Murenebakken går over i indlandsisen som er stribet i diverse sorte, grå, blå og hvide nuancer.
Det er nemt at gå på isen da den har en meget porøs overflade på grund af smeltningen. Der er alle former for høje og dale med små vandløb og søer. De blå, hvide og grå nuancer danne alle mulig former for mønstre.
Farverne træder flot frem da solen står meget svagt bage nogle dramatiske skyer. Den helt rigtige opsætning for fantastiske billeder.
Vi går omkring 400 meter ind på isen op og ned at de små bakker. Vi har en time på isen, men jeg kunne godt bruge meget mere tid.
På vej hjem holder vi kaffe ved floden lige ved et flot vandfald og få hundrede meter fra en murenebakke hvor isen kigger op over. Solen er kommet frem og får isen til at lyse i nuancer af blå i mellem de grå spor af grus. Det ligner et
kursmalerni.
Lige inden vi kommer til Kangerlussuaq får jeg lige taget et par billeder af grønlands eneste 18 hullers golfbane. Her er der ikke behov for sandbunker, da banen er lagt ude på sandet som er lejret fra floden – altså ikke noget græs ud over nogle stritter af Marehalm.
Efter at have set Rensdyr og Moskusokse følte vi os inspireret til at smage kødet. Ture gik derfor igen til Roklubben for at smage på det lokale kød. En udsøgt fornøjelse.
I morgen flyver vi til Sisimiut og starter med en kulturhistorisk byvandring.
Advertisement
Tot: 0.065s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 35; dbt: 0.0365s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb