Advertisement
Min pilgrimsfærd
Camino de Santiago
På min tur til Nordspanien gik jeg og mine rejsekammerater fra Bilbao til Santander. Det var en tur på cirka 100 kilometer på fire dage, og vi gik på en gammel pilgrimsrute kaldet Camino de Santiago. Camino de Santiago var en af årsagerne til vores tur til Nordspanien.
Først lidt forklaring om hvad Camino de Santiago er: På spansk betyder caminar "at gå", og camino betyder "sti, bane, spor o.l.". Camino de Santiago kan derfor groft oversættes til "Stien til Santigo", men det oversættes til Sankt James' vej. Sankt James skulle eftersigende have været en af Jesus disciple. Historien fortæller at han efter sin død, blev placeret i en stenbåd, som flød til Galicien, hvor hans jordiske rester blev begravet i katedralen i Santiago de Compestela. Så det der i dag er en vandresti for "almindelige" turister, blev grundlagt af religøse personer på pilgrimsrejse til Santiago de Compostela. På det vedhæftede kort kan i se ruterne igennem hele Europa og Spanien. Læg mærke til at DK er med!
Før vi startede vores pilgrimsfærd anskaffede vi os vore Camino pas. Passet skaffer en adgang til vandrehjem langs ruten, og det bruges som bevis,
Hele flokken på græs
Et lille hvil i græsset for at man har bevæget sig mindst 100 kilometer. Dette er minimumsdistancen, der skal tilbagelægges, for at man får sit "diplom". I passet skal man desuden oplyse sit motiv, endte spirituelt eller religiøst, for sin pilgrimsfærd. Nogle vandrehjem spørger også om dette, og min svar var altid at jeg bare gerne ville ud og gå...
Langs ruten er der et hav af pile, der viser en vej. Man
skal ikke følge denne rute, men hvis man følger pilene, kommer man hen til vandrehjem for pilgrimme, og man kommer igennem noget fantastisk flot natur.
Vandrehjemmene langs ruten er kun for pilgrimme, og afstanden mellem dem passer med en dagsdistance. De er drevet af frivillig arbejdskraft, og det man betaler for en overnatning (mellem 3-7 euro), går til at dække driftomkostninger. På vandrehjemmene sover man på fællessale, og spiser i store køkkener. Dette var rigtig hyggeligt, da vi mødte mange mennesker, og ofte mødte vi dem igen, da alle går samme rute. Vi "fulgtes" med en østrigisk pige og en spansk familie, som vi både mødte langs ruten og på vandrehjemmene.
Det er første gang, jeg har gået så meget flere dage i træk, og selvom jeg havde mine løbesko
Vejviser
Der var malet små gule pile på alle mulige forskellige ting. Fortov, lygtepæle, sten, træer, skilte o.s.v.. på, som er gået godt til, så endte jeg alligevel med at få vabler. Desuden min krop at gøre ondt, alle de steder hvor min taske hang. En dag gik vi 33 kilometer, og det kunne jeg godt mærke om aftenen - og den efterfølgende morgen.
Men det var en fantastik tur, og en af mine bedste oplevelser i Spanien. Det var en ferie som kombinerede noget der næsten er umuligt; det var billigt, nemt og fuld af fantastiske oplevelser. På vores tur kom vi igennem alle former for landskab, og kom nogle steder, jeg aldrig ville have fundet, hvis jeg ikke havde været pilgrim. Desuden mødte vi mange interessante mennesker, da vi talte meget med andre pilgrimme, og de personer der arbejdede på vandrehjemmene.
Jeg har rost Nordspanien meget, og Camino de Santiago var med til at gøre oplevelsen bedre. Det er helt sikkert jeg vender tilbage Camino'en en dag.
Hav det godt i DK!
Mange hilsner fra Rasmus
Advertisement
Tot: 0.111s; Tpl: 0.014s; cc: 11; qc: 50; dbt: 0.047s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb