The Trip Of Unlimited Awesomeness Begins

OKAY! Nu prøver jeg at skrive en TravelBlog, i er velkomne til at grine når det går galt. Det er vel kun fortjent. Mega cool i gider læse den, tak for det.
Orker ikke at rette for stavefejl, så i må lige bære over med mig.

Ahem..
Måske er en smule historie på sin plads før jeg forsøger at beskrive min tur indtil videre:
I sommeren 2009, blev jeg kontaktet af en spansk agent ved navn Miguel Et-eller-andet. Jeg har lige glemt hans efternavn, men det ændrer jo sådan set ikke på historien.. Denne mr. Et-eller-andet tilbød mig et legat i en spansk klub, sjovt nok placeret i Spanien. Så i et par måender gik jeg og overvejede tilbuddet grundigt, okay - det passer faktisk ikke rigtig. Det var en temmelig impulsiv beslutning da Mr. Et-eller-andet spurgte om jeg havde lyst til at tage en gratis tur til Zaragosa i 3 dage for at se på byen og træne med holdet. Måske kan i gætte at jeg sagde ja. Jeg tog turen derned, boede på en luksushotel og trænede et par gange med holdet, modtog et par gaver og tog så, som lovet, hjem igen. Derefter var spørgsmålet så bare om jeg havde lyst til at tilbringe 7 måender alene, i et fremmed land med et sprog jeg ikke kendte for at dedikere mig selv til at spille basketball og skrive intensigende TravelBlogs på nettet. Da jeg først hørte tilbuddet var mit svar temmelig indlysende: NEJ.
Derefter fulgte et par dage med endeløse spekulationer, og forskellige meninger fra alle parter: min familie, mine venner og mig selv. Tilsidst opstillede jeg en For/Imod-liste der så sådan her ud.
Grunde til ikke at tage til Spanient
- Kommer til at savne min familie og mine venner for meget.
- Kommer et år bagud i forhold til gymnasiet og mine jævnaldrende.
- Kommer (sandsynligvis) ikke til at feste og drikke i enormt lang tid.
- Jeg taler ikke sproget.

Grunde til at tage til Spanien
- Jeg lærer et nyt sprog
- Jeg bor for mig selv, dvs. uden forældre, i 7 måneder og lærer en masse af det.
- Jeg forbedrer mine basketball skills enormt meget.
- Jeg lærer at vaske tøj.
- Jeg får et indblik i spansk kultur.

Det var nogenlunde min liste. I den sidste ende hjalp mine venner og min familie mig med at tage den endelige beslutning som selvfølgelig var JA. Derefter var det hele lidt underligt, jeg havde stadig omkring 2½ uge tilbage til at pakke og sige farvel. Det hele var en smule uvirkeligt og jeg begyndte at sætte enormt meget pris på ting som jeg vidste jeg ville komme til at savne, men ikke rigtig havde regnet for noget fordi jeg altid havde det. Ting som rugbrød, mine venner og familie, karrysild, Dansk Pilsner osv. Tilsidst tog jeg så afsted og The Trip Of Unlimited Awesomeness begyndte. Det var så historien, nu kommer alt det virkelig underlige. Jeg vil holde min TravelBlog løbende opdateret, og skrive når jeg får tid og der sker noget specielt. At jeg spiser en bagel eller noget i den dur.Jeg er kommet alt for sent igang med min blog da der allerede er sket en masse virkelig nævneværdige ting. VIRKELIG VIGTIGE TING.

Jeg har været her i ca. en uge, det er 7 dage hvis nogen skulle vvære i tivivl, da den nu er over 12 har jeg fakitsk været her i præcis en uge. Jeg har oplevet en masse, men jeg har en temmelig god idé om at jeg har en masse at vænne mig til. Der er mange forskelle mellem Spanien og Danmark som jeg ikke vil komme ind på lige nu da jeg ikke lige kan komme på nogen der er nævneværdig. Jeg er flyttet ind i min 120 m3 lejlighed i midten af Zaragosa - altså virkelig midten, lige som at bo på Strøget - og føler mig egentlig godt tilpas. Jeg bor sammen med 3 andre drenge på ca. min alder (dvs. en af dem er 17 men det kan han jo ikke gøre for). de hedder Miki, Rafa og Abel og er alle "importeret" fra andre steder ligesom mig.

- Miki er en 2,08 m serber med en kampvægt på 100 kg. Et beast ud over alle grænser. Han taler flydende spansk og nok engelsk til at jeg kan kommunikere med ham.
- Rafa er en 1,95 m dude fra Gran Canaria af ukendt kampvægt. Taler glimrende engelsk, og flydende spansk.
- Abel er en 1,90 m spanier fra en meget lille by i det ultra nordlige Spanien. Kampvægt: 90 kg. Skræmmende bred. Taler udmærket engelsk og selvfølgelig flydende spansk.

Både Miki, Rafa og Abel spiller på samme basketballhold som mig, hvilket gør transport osv. en del lettere.
Vi træner 5 gange om ugen, i samtlige hverdage, og har generelt kampe i weekenden. Det er en smule agressivt, true, men det er jo egentlig derfor jeg er her: for at spille bold. Vi bliver hentet i vores lejlighed og kørt til træning i hverdagene. Samme procedure til kampene. jeg vil ikke sige træningen er et niveau over træningen i Danmark men intensiteten er ihvertfald højere. Tilgengæld dominere jeg for sindssygt hernede, så det er fantastisk. jeg har allerde spillet én kamp og vi vandt den med 9 point. Mine stats var 17 points, 11 rebounds, 5 blocks. De spanske regler er mega ussle og det samme gælder deres dommere, men udover det er spillet fair.

Spansk kultur er en smugle anderledes må man sige. Der er en masse jeg skal vænne mig til, og en masse nye ting jeg skal lære.
Igår morges, dvs. kl. 14:21 præcist, blev jeg vækket af en ca. en milliard år gammel kone på omtrent 1,40 der åbenbart havde koncentreret samtlige af sine 4 hjerneceller om at få mig op af min seng hurtigt muligt. Det lykkedes da også meget godt da hun valgte vækkeurs-teknikken og simpelthen begyndte at skråle alaramerende højt på spansk. Min instinktive reaktion var at vende mig om og sige:"Ej, gå nu væk med dit spansk" og derefter: "go away! I don't speak spanish!". Mini-oldingen lod sig imidlertidigt ikke mærke med noget og blev ved indtil Miki, som sover i værelset ved siden af kom ind og slukkede hende. Hvordan han gjorde ved jeg ikke. Det viste sig senere at hun var hushjælp der kom for at ryde op og ordne vores senge.

Min kost hernede består overvejende at mad der kan laves på under 5 minutter. Pasta, tortillias, kage, morgenmadsprodukter, kage, kakao, nutella, nutella med brød, kiks, mælk og et væld af spanske færdigretter. I skrivende stund sidder jeg og spiser noget der ligner fishsticks, bare runde, og indeholder intet andet end ost. Det smager bedre end det lyder.

Jeg er begyndt at få lektioner i spansk. Det går faktisk overraskende godt, jeg har allerede lært en del. Aldrig har jeg fulgt et fag så nøje. Jeg ville gerne demonstrere det, men det her er nogenlunde det eneste sted, bortset fra facebook, hvor jeg kan udtrykke mig på dansk. Kvalitetstid.

Mere følger (tror jeg nok)

Nicolai

---

---