Kan de lide bjergøsters? Her er en smagsprøve!

Den maskuline fraktion af østersnetværket brugte en del af foråret på at lægge hemmelige planer for et togt blandt trolde og huldre i de norske bjerge - en risikabel rejse, hvor formålet var at undersøge om hanøsters trives i golde bjerge langt fra hav og saltvand.

Vi bringer her en kort rapport fra eksperimentet som er ledsaget af fotodokumentation.

Rejsen startede fra Fields i Ørestaden, hvor de 3 østers Jørgen, Frede og Arne mødtes med fuldt vandreudstyr, velpakkede sække og proviant til turen. Dagen for afrejsen var den 4. juni og kursen blev sat mod Øresundsbroen og herefter nordpå ad E6. Autopiloten klarede halvdelen af arbejdet. Vi lavede et brake ved Götaborgen, som en gang var Danmark's nordlige grænse, fik lidt korv og glass før vi cruisede videre. Vi nåede planmæssigt til fergen fra Moss til Horten og var i Skien lidt over midnat. Min mor Lillian havde redt senge som vi indtog. Efter at have sagt farvel til Lillian fredag morgen, som skulle på en lille udflugt til Strømstad, var vi på turistforeningens kontor kl. 9 for at købe vandrekort. Desværre var kortet over Nordefjeld udsolgt, så vi blev guidet videre til Lillehammer. Og her fik vi fat i kortet!

Derfra gik turen op til Sandvasseter, som ligger i 850 meters højde. Her blev bilen parkeret, vi trak vandrestøvlerne og sækkene på og vandrede i retning af Toveseter, som er en lille ubetjent hytte ca. 4 km. fra parkeringspladsen. På vejen ende vi ude i en mose, hvor vi var tæt på at få det første ufrivillige bad. Toveseter var en relativt lille hytte, hvor der var et anneks med sovepladser foruden de 2 værelser og hems i selve hytten. I alt var der plads til 20 overnattende gæster.

Efter inspektionen af hytten og lidt orientering på kortet vandrede vi videre mod Høgevarde, som var vores mål om torsdagen. Turen skulle vise sig at blive anstrængende, fordi vi skulle op på 1400 meter med ca. 20 kg. rygsække på. Så godt flade ankom vi kl. 22.30 og indlogerede os på Høgevarde. Hytten ligger smukt i læ mod vest og med udsigt mod syd. Den er selvbetjent - det vil sige at der er forråd, som man kan forsyne sig af mod at at lægge betaling for det. Ødemarkstillægget betyder at priserne var lidt høje. Efter en hurtig kokkeindsats af Frede nød vi et måltid og holdt rådslagning om næste dag. Det noget optimistiske oplæg fra min hånd var at vi næste dag skulle tilbagelægge 33 km., som tilsvarer til 11 timers march. Vi blev hurtigt enige om at blive på Høgevarde 1 ekstra døgn og hellere tage en vandretur ned til Sandsjøseter, som ligger ved det alpine anlæg på Nordefjeld. Efter morgenmad tog vi afsted på en fantastisk flot tur. Det var en fornøjelse at slippe for de tunge rygsække. Vi tod 2 bade i en lille iskold bjergsø - et på vej ned og et på vej hjem. Det var som at blive optanket med ny energi at få en kold dukkert.

Mod slutten af turen satte Jørgen og Frede et tempo, som jeg med skam at melde måtte melde pas til. Men op kom jeg. Og stivheden i bentøjet var ret udtalt. Jeg var dybt imponeret over de 2 herrer - respekt! Og tror I så ikke at de begge styrtede ned til vores hjemlige indsø, smed tøjet og nok engang kastede sig ud blandt isflagerne. Jeg indtog rollen som fotograf - I kan selv nyde billederne af de 2 seje danskere.
Mens vi havde været på vandretur var et hollandsk par ankommet og indlogeret sig i hytten. Næste morgen fik vi en snak med dem - hyggelige folk! Vi fandt ud af at å da vi tog afsted mod tempelseter ønskede vi hinanden god tur og på gensyn.

Næste morgen var vi klar igen. Vi ryddede op og fejede, tømte asken ud af pejsen og trak i vandrestøvlerne igen. Turen til tempelseter gik fint - vi havde igen rygsækkene på. Nu havde vi tæret lidt på forrådene så de var knapt så tunge som i starten. Ved Tempelseter var der en god lille indsø, hvor vi besluttede os for at tage en dukkert. Nok engang skønt og forfriskende. På dette tidspunkt viste det sig, at sålene på mine vandrestøvler havde besluttet sig for at blive separeret fra støvlen - først den ene og så den anden. Til alt held havde Frede nogen nylonsnor med - så jeg gik i gang med at lave skomagerarbejde i form af at binde sålene fast til støvlen. På dette tidspunkt havde vi mere 14 km. tilbage af turen, så uden såler ville det være lidt vanskeligt at gennemføre turen. Efter et par forsøg viste det sig at lykkes rigtigt godt - altså tilstrækkeligt til at resten af turen kunne gennemføres.

Og lidt længere fremme var det igen tid til et isbad. Lige inden vi nåede frem til Toveseter fandt vi ud af at lave en etagevask i en lille bæk som løb forbi - så vi kunne ankomme Toveseter uden at stinke for meget af rovdyr. Det var herligt.

Lige pludselig så vi 2 regnsdyr en ½ km. fra os - de bevægede sig over en kam og kom lidt tættere på os. Vinden blæste så de ikke kunne lugte os. Og det betød at de var nysgerrige på hvad vi var for nogen dyr. Som det fremgår af billederne var de villige fotomodeller.

Vi valgte at overnatte i annexet, hvor vi fik en skøn nats søvn.

Næste morgen efter morgenmad sagde vi farvel til vore hollandske samboere og satte kursen mod parkeringspladsen, som lå 4 km. derfra. Det gennemførte vi på ca. 45 minutter. Status på vandringen var at vi havde tilbagelagt 62 km i fugleflugtslinje. Stierne snor sig og går op og ned så vi antager at vi skal lægge ca. 20% til for at få den rigtige distance. Vi var rasende heldige med vejret som på hele turen var i top med meget lidt vind og behagelige temperaturer. Fjeldvejret viste sig fra sin bedste side. Og endnu en rigtig god ting - der var ingen myg eller knot!

Mine vandrestøvler blev smidt ud sammen med det øvrige skrald og kursen blev sat mod Danmark. Turen til Danmark gik uden problemer og vi tog afsked ved Fields ca. kl. 18.30.

---

---