Granada, Guyaba y Guyabana...

Ad omveje til Nicaragua...
Nete & Nynne Bienvenidos a Nicaragua, muchachas y muchachos!...

(Foerst maa jeg lige dele min vrede og irritation over, at en vis lorte-computer fik ALT det, jeg skrev paa bloggen i gaar til at forsvinde ud i den blaa luft... Wouv, jeg blev hidsig... Nete maatte tage mig i armen og sige: "det gaar nok, Nynne, vi smutter bare nu og skriver en anden dag, pyt skidt")
Saa, vi proever igen... :)
Vi tog afsked med Zenia og Disa i soendags, som maatte tilbage paa skolen igen - og det var ret vemodigt, for de er nogen utroligt soede toeser, og vi har haft en fantastisk Semana Santa med dem i Puerto Viejo. (Mange sjove anekdoter kan her deles og fortaelles, blandt andet en omhandlende 4 stive piger ifoert masker og legetoejspistoler...men jeg vil lade den ligge.)

Mandag lykkedes det saa os selv at komme med bussen og forlade PV, selvom det var mere eller mindre frivilligt. Vi ankom i San Jose mandag eftermiddag, fandt et hostel og listede ud i byen for at gaa paa det eneste gode spisested i San Jose: "News Cafe". (San Jose er stort set befolket af "Burger King", "KFC", "Mac Cafe"[frankofil undercover udgave af Mac D] og diverse "El Gallo Mas Gallo"= friturestegtkylling). Og endnu engang blev vi overbevist om, at San Jose ikke har saa farligt meget at byde paa, der er vitterligt ikke rigtig noget at lave der... Selv ikke de "bad neighbourhoods" er saerlig spaendende, og det ved vi, fordi vi gang paa gang har vadet rundt i dem, kigget i butikker og koebt busbilletter til diverse destinationer, uden at vide, at vi befandt os midt i "zona roja y muy peligrosa"... Jaja, saa slemt er det vist heller ikke.
Tirsdag besluttede vi os for, at nu var det vist paa tide at komme til Nicaragua, saa efter soelle 6-7 timer i en bus, der absolut ikke er skabt til taarnhoeje skandinavere, befandt vi os ved graenseovergangen. Paa det tidspunkt var det blev moerkt og saadan nogen graenser er altid saadan lidt suspekte, men alting gik ganske gnidningsfrit, thi vi havde moedt en guardian angel i form af en 26-aarig fuglegal amerikaner ved navn Jared...og han tog os naermest bogstavelig talt i haanden og fik os gennem Migracion paa begge sider og ind i en "taxi", som koerte os til naermeste graenseby, Rivas.
Vi blev i Rivas natten over og onsdag formiddag fandt vi 3 en bus til Granada. Busstationen/markedet i Rivas var et fantastisk kaos af "chicken busses"(afdankede gule amerikanske skolebusser), saelgere af alting(de smaa poser med vaeske, som har forvirret os i Costa Rica, viser sig at vaere frugtsaft, hvor man bider et hjoerne af og drikker...vores teori var, at folk gik rundt og koebte guldfisk) og hvad der dermed foelger af ludere og lommetyve... (som Jared elskede at snakke med... "Lokale er bare saa soede og ALT, hvad de siger er spaendende..." Ok, Jared, maaske skulle du bare koebe en sodavand af den stakkels knaegt og lade ham komme videre, istedet for at udspoerge ham om, hvorfor han ikke gaar i skole. Drengen har knap nok sko paa, maaske er det faktisk rimeligt noedvendigt for ham, at du koeber den efterhaanden halvlunkne soda... Og Jared, de dersens "lokale" er faktisk bare mennesker ligesom dig og mig...) Meget underholdende og en kende stressende sted, naar man staar med kaempe rygsaek paa og temperaturen naermer sig de nogen og tredive grader. That's hot.
Da vi naaede Granada, var Nete og jeg rimelig enige om, at det var paa tide at dumpe Jared... Vi kan bare ikke med vores kaere allilerede. Vi orker ikke at diskutere mere USA versus Europa, George Bush, Irak, Darfur(isaer Darfur var Jared vild med at diskutere, et emne, der er lidt for tungt til morgenmadssnak... Klamt at sidde og snakke sultende boern over sin "Gallo Pinto") etc. Endnu engang blev vi spurgt om vores mening om og indtryk af amerikanere og vi gad naesten ikke svare, for ligemeget hvor diplomatisk, man udtrykker sig, saa bliver de altid lidt stoedt. Og det gjorde Jared ogsaa... "Superficial? Americans? What do you mean?" Oh, well, Jared.
Saa mens Jared fandt sit hostel, fandt vi et andet - et dejligt hotel, hvor vi har faaet et knald-lilla rum med toilet og bad til 15$ pr nat. (At der saa ikke er doer ud til toilettet, det er saa en anden sag...)

Saa nu er vi i Granada, som er en virkelig yndig kolonitidsby, hvor vi konstant faar "Aandernes Hus"-agtige flashback. Her er en fredelig stemning med smukke kirker, en dejlig park omkranset af mangotraer og masser af hestevogne(Nete gaar helt i selvsving...men har endnu ikke besluttet sig for, om vi skal have en tur i en dem, eller om det er for synd for de der skravl af en pony. "Hvis vi nu koerer med en tynd en, kan vi jo give ekstra penge, saa den kan faa noget mad, jo, meeen maaske er det bedre bare at koere med en, som ser lidt sundere ud?". Nete har en del overvejelser til gode endnu...hehe).
Byen ligger lige ned til Lago Nicaragua, som vi tog en tur paa i dag ud til nogen halvoer i naerheden. Fyren havde reklameret med, at vi skam baade ville se aber og fugle, hvilket vi tog med et gran salt og noejedes med at nyde at sejle afsted i solen...indtil vi naaede en lille oe, som var fyldt med de sjoveste aber... Hold kaeft, hvor er aber sjove - de er jo bare smaa mennesker...(men smaa seje mennesker, som kan haenge i halen og kaste sig rundt. Det var ret festligt.)

At forlade Puerto Viejo har vaeret lidt en kold tyrker, men Granada er virkelig en dejlig by, man skal bare lige komme ned i tempo og nyde at slappe af, spise noget god mad og gaa lidt rundt. Vi regner med at tage videre omkring soendag/mandag til Guatemala City.
Vi tilfoejer lidt flere billeder lige om lidt. De er allesammen fra Puerto Viejo og hapset fra Zenias hjemmeside. En del forestiller Bluty, som I vist efterhaanden har hoert rigeligt om.. Et meget interessant menneske, som vi nyder at diskutere livet og kaerligheden med.
Bluty er fx meget i mod homoseksuelle. Ikke at han decideret hader dem, de skal bare ikke i naerheden af hans boern. Faar som han siger, boesser skaber flere boesser. Meget stenet teori, men han er urokkelig. Vi mener bare, har George Michael helt aerlig skabt flere homoseksuelle i verden? Argh, nu maa du give dig Bluty. Men det goer han ikke.. ;-)
Derudover havde vi en meget interessant samtale om hvor mennesket stammer fra. Zenia sagde, at vi stammer fra aberne. Det var simpelthen det mest latterlige Bluty nogensinden havde hoert. Selvom Zenia proevede at antyde, at han maaske bare skulle kigge paa sig selv, "for helt aerlig, hvem ligner mest en abe af os to?", som hun saa smukt udtrykte det.
Bluty var bare flad af grin og sluttede det hele af med at sige: "Det kan sgu godt vaere at I stammer fra aberne, men det goer jeg fandeme ikke..". Yes yes, modsaetninger moedes og det er jo det, som goer det hele saa fantastisk sjovt.

Til jer som ikke ved det: Planerne er aendrede. Efter Peru, sidst i maj, flyver vi tilbage til San Jose. Vi har besluttet at droppe Argentina i denne omgang. Til dels fordi det er en meget lang rejse, til dels fordi vi bare ikke er rigtig hooked og endelig ogsaa fordi der kun er ca. 10 grader i Argentina paa det tidspunkt..oev!
Derfor har vi besluttet at tilbringe juni maaned i Costa Rica med udgangspunkt i Puerto Viejo. Vi planlaegger et besoeg til Panama i stedet for, da det lyder helt utrolig dejligt..varmt..:-)
Ja ja, vi ved hvad I taenker men baer over med os. Vi lover at komme hjem!

Kaerlig Hilsen Nunu og Nita

---

---