I dag har jeg set Delhis enorme roede fort. Jeg har set en folelsesladet tibetansk manifestation, som foelge af 200 draebte munke i Lhasa. Jeg har set Jainernes tempel og forretninger med de smukkeste glimtende aedelsten. Og jeg kunne beskrive Mughalernes storhed, Tibetanernes apati, Jainernes altruisme eller rubinens undelige roede. Men det der for alvor gjorde indtryk var manden. Manden i det inderste af Delhis gamle Bazaar. Der stod han, mellem roegelse og alskens krydderier, som en stenstoette. To ben, to arme, to oere- men i plads for hans oejne var der intet, absolut intet, blot
[View Full Entry]