Sidste dag i Thailand


Advertisement
Thailand's flag
Asia » Thailand » South-West Thailand » Krabi
January 28th 2009
Published: April 16th 2009
Edit Blog Post

I dag vågnede Anna tidligt, lidt over kl. 6 og plagede om at få lov til at gå ind og vække Henrik og Tip. Vi formåede dog at holde på hende noget længere, men det trækker virkelig i hende at komme ud og lufte hundene.
Anna tog med Henrik ind til cafeen, da han skulle sige farvel til nogle gæster. Anton havde sovet noget længere, og de voksne kunne godt bruge tiden til at få pakket tingene sammen. Det så lidt uoverskueligt ud, men vi fik da pakket det hele sammen og sorteret et par ting fra, som vi ikke ville have med hjem igen.
Henrik kom og hentede os, og vi kørte ind til cafeen, hvor vi spiste morgenmad. Bagefter kørte vi ud til Outlet Village og et andet shoppingcenter. Den eneste, der dog fik noget, var Anna, som fik en top og striktrøje. Børnene fik også spillet et par bilspil i en spillearkade, hvor der var en helt ufattelig larm. Thomas og Mona ville lige tjekke et andet shoppingcenter også, så Henrik tog børnene med tilbage til cafeen, hvor de fik frokost. Da Mona og Thomas kom ca. 1½ time senere, var de dog stadig så mætte af morgenmaden og opkogte af varmen, så de udskød Tips revelsben til senere.
Anton tog med Henrik tilbage i huset for at bage rugbrød, men det var nu ikke det eneste, de lavede, for de havde også været ude på motorcykeltur for at finde en elefant, som de nu ikke fandt. Anna gik med Mona og Thomas ud i byen og fik endnu en kjole, men de fandt desværre ikke det springvand til Henrik og Tip som de ville have givet dem. Til gengæld fandt de stedet, hvor der blev lavet batik, og det var meget spændende at se. Men der var nu stor enighed om, at Henrik burde flytte prikken med batik på hans bykort, så det passer bedre med virkeligheden.
Til Henrik og Tip blev det desværre kun til et par orkideer, og en flaske vand med nogle penge, så de selv kunne købe det springvandet til vandet. Det fik de, da Henrik og Anton kom tilbage til cafeen for at hente de andre. Mon og Bom fik et par af de figurer, som børnene havde lavet + drikkepenge, mens Finn måtte nøjes med figurerne, ham havde vi ikke lige kunnet finde på noget til. Vi fik sagt farvel til dem alle og skyndte os tilbage til huset, hvor vi lige skulle have et hurtigt bad og have pakket de sidste ting sammen, inden Henrik kørte os til lufthavnen.

Advertisement



Tot: 0.109s; Tpl: 0.013s; cc: 6; qc: 56; dbt: 0.0541s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb