På hesteryg og 17 smadrede biler

---

Anton sov helt til kl. 8.30 i dag, hvilket vist er lidt af en rekord for ham. Anna var noget før oppe, men hun går også vældig meget op i hundeluftning og fiskefodring, så vi tror det er det, der trækker. Hun plejer selvfølgelig også at hjælpe med at bage rugbrød og franskbrød om morgenen. I dag kørte hun dog med Henrik ud efter noget kinesisk morgenmad, sådan noget friturestegt butterdej, der virkede meget fed og ikke rigtig smagte af noget. Heldigvis var der også både rugbrød og franskbrød.
Vi havde fået Tip til at bestille en 2 timers hestetur til Anna og Mona, og de ville blive hentet kl. 14.30. Men først ville Tip lave gule nudler til os til middag. Igen havde vi problemer med at få børnene til at spise det, men det lykkedes da til sidst.
Hestene vi skulle ride på er ejet af et schweizisk-thailandsk ægtepar. De var nogle små heste og da flere af deres heste havde forskellige småskavanker kom Anna til at ride på en pony. Der var et tysk ægtepar, der også skulle med ud at ride. Guiden der skulle med os var en thailænder, der ikke kunne alt for meget engelsk. Hestene var meget ivrige og der skulle holdes godt igen på dem, da vi kom ned på stranden. De var ikke helt så nemme at styre, som de andre vi har redet på. Da vi red væk fra stranden igen gik det bedre. Vi red ind i en gummiplantage og forbi nogle små landsbyer, hvor de boede i blikhuse. Det var lidt ærgerligt, at guiden ikke kunne mere engelsk, for vi forsøgte at spørge ham om, hvordan de gjorde med gummitræerne. Vi mødte et par andre guider fra stedet, der fulgte med os det sidste stykke af vejen. Da vi kom ned på stranden igen, blev hestene helt vildt ivrige igen, pludselig begyndte de bare at løbe/galopere og hverken Anna eller Mona kunne få stoppet deres heste. Anna gik i panik, da hendes ene fod røg ud af stigbøjlen og hun fik en gren i øjet. Hun havde guiderne efter sig både til bens og på motorcykel og det lykkedes dem at få stoppet ponyen. Mona fik langt om længe sin hest ned i tempo, men den ville hverken dreje eller stoppe helt, den ville bare hjem. Heldigvis var der ikke så langt, så hun fløj af hesten, med det samme de var der og løb tilbage til Anna, der kom trækkende på ponyen, men en guide. Det var noget af en forskrækkelse især for Anna, men også enormt frustrerende for Mona at have et barn, der tydeligvis er i panik og ikke kunne hjælpe det. De undskyldte meget, at det var sket, for guiden havde fået instrukser på ikke at galopere med os, men de sagde, at det var den tyske dame, der havde sat fart på hendes hest. Uanset hvad, så virkede det meget uansvarligt at sende uerfarne ryttere ud på heste, der bare løber, når andre gør det og ikke er til at stoppe igen. Det er rigtig træls, når vi nu har haft nogle gode oplevelse i New Zealand!
Mens Anna og Mona var ude at ride, var Thomas og Anton i spillearkaden og ”smadre” 17 biler. Anton er blevet helt vild med at spille bilspil, hvor der er et rigtig rat at dreje på.
Thomas har fået vist, hvordan man skærer en ananas og skulle selv forsøge sig i dag. Det gik faktisk meget godt, selvom han til at starte med skar den forkerte vej.
Vi spiste aftensmad på cafeen, hvor der var en del mennesker til aften. Bagefter gik vi ned og så på natmarked. Kl. blev 22 før vi var hjemme, så børnene var godt trætte.

---