Efter en perleraekke af nepalesiske blundere, dumfaeldigheder der paa det sandeste maa have placeret mig oeverst paa piedestalen for forstadsfatalismens mest opvakte vaekkelsespraedikanter, soeger jeg nu snart ly i et andet subkontinent. Vietnam venter.
Disse idiotens eposer, fyldigt illustreret nedenfor, kan og boer baade naevnes og nedfaeldes, om saa blot for fremtidig reference for andre i moerket famlende fantaster.
Efter det, paa denne plads tidligere naevnte bungeejump, et produkt af en drivvaad nat og dertil hoerende sildig opvaagnen paa loesthaengende platform.
Efter den til alle tider dumme beslutning om at besoege en lille landsby, hvor en vild leopard havde forvildet sig ind og graadigt gjorde anseelige indhug i den i forvejen klejne civilbefolkning.
Efter, uden nogen form for forudgaaende undervisning, at have hyret en motorcykel for ture det Himalayanske vejnets mangler, blot for 100km. senere at vaere vidne til en uset motorfejl der foraarsagede ophold i hengemt bjerglandsby med befolkningstal paa 2.5, efterfulgt af en dristig, omend absolut heltemodig redningsaktion af yderst lokal skolebus.
Efter ovenstaaende opremsning af skygge-menneskelighed burde det staa tindrende klart for enhver at min doemmekraft er paa niveau med en underudviklet draebersnegl og at man burde vaere yderst bekymret for min fremfaerd.
Heldigvis er min motorcykel netop blevet repareret.
Nye eventyr, nye kontinenter!
Matthias.