Velankommet til Kathmandu efter 12 timer paa en bus til Delhi, ved siden af en religioest chantende tibetansk munk var mit energi niveau faldet betragteligt. Dagene i forplumrede, forpestede, men mest af alt forurenede Kathmandu blev saaledes brugt paa endeloese gaature i et forsoeg paa slippe vaek fra turisternes rasen. De soevnloese naetter paa at gennemtaenke alt der har gaaet forud og efterrationalisere hele GoodKarma projektet og dets fremtidige implikationer (hvilke implikationer, er jeg netop nu ved at finde ud af). Efter at have vaeret i selvskab med 8 enormt kreative mennesker paa en omsusende tur op igennem hjertekamrene af Indien var det haardt at lande og skulle genfinde et nyt formaal. Nepal syntes at vaere et andet eventyr, til en anden tid, mast i mellem projektet i Indien og moedet med Jonas + Jonathan i Vietnam.
Saa, som enhver rettaenkende mand med en nogenlunde velfungerende lever ville have gjort, drak jeg mig fuld og gik ind og bestilte en tur op til den Tibetanske graense. Inkluderet i turen var Bungee jump og River rafting. Noget jeg ikke taenkte videre over indtil jeg stod paa en bro 200 meter over en flod, ved asiens hoejeste bungee jump og toemmermaendspraeget funderede over min egen graenseoverskridende dumhed. Jeg kom, jeg saa, jeg hoppede. Og jeg goer det aldrig igen. Som en vingeskudt fugl, blev jeg skubbet ned i den brusende doed, dog uden alkoholisk bedoevelse. Raftingen var noget mere tilforladelig, selvom en af russerne var ved at drukne. Han var formodentlig bedoevet.
I morgen regner jeg med at tage til chitwan nationalpark, se nogle naesehorn og tigre, bade nogle elefanter og formodentlig faa en ondsindet malaria infektion. Det gaar op og ned.
Om et par dage tager jeg op i bjergene og vandrer i en uges tid.
punkt, punkt, punkt - punktum.
Matthias.