Langt ude i (regn)skoven

Danum Valley er et 438 km2 stort konserveringsomraade, som blev dannet i 1981 paa grund af omraadets unikke plante- og dyreliv. Det har hele tiden staaet hoejt paa listen over ting vi gerne ville opleve, mens vi var paa Borneo. Primaert fordi det skulle vaere et rigtigt godt sted at se vilde orangutaner i deres naturlige miljoe.

Men det er ikke billigt at komme til Danum Valley. Turen som vi bookede, var 3d/2n og kostede omkring 3000 kr pr person, inkl. guidede ture, transport til og fra lodgden samt tre maaltider om dagen. Men det var bare noget vi maatte goere - isaer fordi vi kun havde set orangutaner i Semenggoh Rehab Centre, og vi begge virkelig gerne ville opleve dem vilde...(de er jo simpelthen bare saa soede....)
Vores tur startede tidligt om morgenen d. 22 september, hvor vi floej fra Kota Kinabalu til Lahad Datu, som er udgangspunkt for ture til Danum Valley. Fra flyveren kunne vi se toppen af Mt. Kinabalu - det var saa vildt at taenke paa at der havde vi staaet, paa toppen (foelelsen sidder stadig i os endnu). Flyveturen tog kun ca en time - vaerd at forestraekke frem for en 12 timers bustur. Faktisk har vi floejet ret meget paa Borneo, fordi det simpelthen har vaeret hurtigst, og til tider ogsaa naesten lige saa billigt.

Vel ankommet til Lahad Datu, blev vi i lufthavnen hentet af Borneo Rainforest Tours og koert til deres kontor, hvor vi skulle lave noget papirarbejde. Herefter gik turen videre til Borneo Rainforest Lodge i Danum Valley i en bus sammen med ca. 8 andre. Steffen var ret skuffet, da turbeskrivelsen havde lovet at vi skulle koere i 4wd derud, men nej, det var bare en ganske almindelig bus. Turen derud var paa grusvej, som traengte til en grundig reperation. Den var ekstrem hullet og man blev godt og grundigt rystet igennem. Men da vi havde vaeret meget tidligt oppe (kl 04.00), lykkedes det os alligevel at faa sovet en lille smule paa de 3 timer, det tog at komme til Borneo Rainforest Lodge.

Borneo Rainforest Lodge ligger i udkanten af Danum Valley, med regnskov paa alle sider, og har 30 hytter med plads til omkring 62 personer. Dertil er der en resturant, der laver skoen mad, og med en fantastisk udsigt ud over en flod og regnskoven paa den anden side. Det var helt eventyrligt. Da vi ankom til lodgen blev vi moedt af det smilende personale som havde hjemmelavede regnskovskranse til os. Vi fik velkomstdrinks og blev kort briefet om dagens program. Herefter spiste vi frokost paa resturanten, mens vi sad og kiggede ud paa regnskoven.

Efter kort at have tjekket vores vaerelse som laa med udsigt over floden, skulle vi moedes med vores guide, Denny. Denny var en fantastisk guide, der virkelig braendte for det han lavede. Han kunne nogen gange godt virke lidt tummelumsk i hans maade at vaere paa. Han tumlede rundt i sine store gummistoevler og sin skjorte med lidt for lange aermer. Men han gjorde sit job godt maa vi sige.

Dagene i Danum Valley blev brugt paa en ting -at gaa paa stierne omkring lodgen for at spotte dyr. Og vi maa sige at dyrelivet er rigt i Danum Valley. Paa de 3 dage vi var der saa vi blandt andet: en spyttende sort kobra, flyvende egern, hornbills (kan ikke lige huske det danske navn for dem), kaempe varaner, flyvende firben, red leaf monekys, taranteller + en trillion insekter (nogen af dem var ret saa store...) og en del igler (heldigvis havde ingen af os de helt store sammenstoed med dem - der var en der proevede at goere tilnaermelser til Tanya, men hun var hurtig til at afvise den...adr).

Men det vi jo var kommet for var jo orangutaner... Og allerede den foerste dag blev vore forventninger mere end indfriet. Vores gruppe stod og var meget optaget af et stort firben, da vores guide Denny pludselig siger: ”Who want’s to see an orangutan mother and it’s baby?”. Der er ikke rigtig nogen i gruppen der egentlig reagere til en start, da vi bare regner med, at han siger det for at faa os vaek fra firbenet. Men den var god nok. Oppe i traerne svang den soedeste lille orangutan baby sig rundt mens dens mor sad og spiste. Det var et kaempe stort oejeblik og den foelse man havde indeni, er svaer at beskrive. Alle i gruppen var fuldstaendig opslugte og som forstenede - det var bare noget specielt at se det fantastiske dyr i det fri (eneste minus er vores kamera, som bestemt ikke er egnet til at tage billeder paa afstand...godt vi snart skal til Hong Kong).

Men det skulle vise sig at blive endnu bedre...
Naeste dags morgen var vi tidligt oppe for at se solen staa op over Danum Valley, og det var et magisk syn at se solen traenge gennem disen. Pludselig fik Denny et kald paa sin walkie talkie omkring en spotting af en stor hanorangutan. Den var spottet et stykkke hvorfra hvor vi befandt os, saa vi skyndte os gennem regnskoven i et drabeligt tempo (som om det ikke var varmt nok i forvejen). I et trae lige ved en haengebro over en flod sad han saa, King - den stoeste han i Danum Valley - og spiste. WOW!! Han var meget taettere paa end den mor + baby vi saa dagen foer. Tanya kom til at staa rigtig godt, naesten lige under traet, og skaebnen ville, at han kravlede ned af traeet og bevaegede sig hen over skovbunden. Hele vores gruppe var som fortryllede af dette fantastiske oejeblik - at vaere saa taet paa en vild orangutan. Tanya var nok en 2-3 meter vaek som det hoejeste. Det gik virkelig i hjertet, paa en maade som ikke kan beskrives, men som skal opleves. Senere samme dag, saa vi en familie bestaaende af en mor, far og en baby - hvilket ikke ses saa tit. Oftest er det kun en mor og baby der ses sammen. Denny fortalte os senere at vi havde vaeret heldige med alle de dyr vi havde set - oftest ser man ikke naer saa meget.

Nu taenkte vi, at nu maatte vores kvote for at se orangutaner da vaere opbrugt for denne gang, men ogsaa den sidste dag var vi heldige. Vi var lige vendt tilbage fra en tur, hvor det eneste vi havde set var en tynd groen slange (oriental wiper, tror vi nok) (som Tanya proevede at holde), og var egentligt godt tratte efter de sidste par dages vandreture og oplevelser. Tilbage paa lodgen stod en stor gruppe mennesker og kiggede op i et trae, og soerme saa om King ikke havde besluttet sig for at spise morgenmad paa lodgen. Han sad saadan, saa vi kunne sidde inde i resturanten og selv spise vores morgenmad, og sidde og kigge ud paa ham, mens han spiste sin. Paa et tidspunkt begyndte at han at kravle ned fra traeet og bevaege sig hen over jorden. Tanya var igen paa det rigtige sted paa det rigtige tidspunkt og kom igen til at opleve ham helt taeet paa (kun nogle faa megets afstand).

Herefter forlod vi Danum Valley - med oplevelser der har braendt sig fast i hukommelsen i langt tid fremover.

---

---