En lille kort hilsen

I fredags var det boernenes dag. Vi var derfor blevet inviteret ud til de handicappede boern for at hoere en koncert. Og vi havde virkelig glaedet os. De boern er bare saa soede, og de havde fortalt os om, hvad de skulle lave i mange uger forinden. Vi havde faaet at vide, at det startede klokken elleve, og var paa hjemmet kl. ca. kvart i.
Det foerste vi faar at vide er, "hvorfor kommer I for sent? Koncerten er forbi.." Det var godt nok surt. Isaer fordi boernene var saa skuffede over, at vi ikke havde hoert dem. Men i stedet kunne vi faa lov til at danse lidt sammen med dem, og vi naaede da ogsaa at se dem i det fine toej. For een gangs skyld var der ingen i bur, eller i spaendetroeje. Det var skam en sand festdag!!

Der gik dog ikke mere end en halv times tid, foer de skulle ind og have is, og spaendetroejer og bure blev taget frem igen. Inden da, havde nogle af ungerne dog naaet at faa fat i en lille vildfaren kattekilling, som Mette rasende rev fra dem. Ellers havde den nok heller ikke overlevet dagen.

Det var virkelig lidt af en skuffelse med koncerten, og vi var fuldstaendig sikre paa, at vi havde faaet kl. elleve at vide. Hm.

Naa. Vi har faaet en ny russisklaerer, som er noget mere talentfuld end den gamle. I hele maj havde vi kun 2 russisklektioner, selvom vi skulle have det to gange i ugen. Saa vi er altsaa ikke saa gode til russisk, som vi kunne have vaeret. Saa nu har vi laert at taelle til 100 i stedet for ti, og vi har laert hvordan man siger "velbekomme" men jeg kan ikke huske det lige nu.

I dag har vi saa vaeret paa udflugt i Dunganlandsbyen. Vi var bare nede ved en flod, hvor man kunne bade, hvis man ikke havde noget imod iskoldt vand, skrald og eventuelle slanger (adad), og desvaerre blev det ogsaa regnvejr, saa vi tog tidligt hjem. Vi tog en taxa tilbage til byen (af mystiske aarsager - men det var Andreys ide) i stedet for bus. Taxachauffoeren var helt oppe at koere over at vi kom fra Danmark, og var i gang med at invitere os til Dunganbryllup. Det kunne have vaeret enormt sejt, men desvaerre var det efter vi var taget hjem. Det var en skam. Vi har hoert om Dungankulturen fra Amina, der arbejder i organisationen, og det kunne have vaeret rigtig sjovt at opleve. Men skidt.

For oevrigt var det en lidt kedelig udflugt, i forhold til de andre vi har vaeret paa.

Min vaertsfamilie er blevet glad igen. Jeg faar stadig specialmorgenmad - klam aeggekage - og nu er de ogsaa begyndt at koebe juice til mig igen, saa jeg gaar ud fra, at man kan betragte striden som ovre.

Der er kun tre uger tilbage nu. Det bliver nu meget rart at komme hjem til nogle mennesker, der ikke maser, og ikke raaber efter een. Men vi kommer til at savne at gaa paa bazar... Man kan faa saa mange sko. Det er faktisk lidt som paradisets have... :)

---

---