Gili Island - vi kommer helt sikkert igen

Efter at have brugt laengere tid end beregnet paa Borneo, havde vi kun knap 3 uger inden vi skulle vaere tilbage i Bangkok for at fange vores fly videre til Nepal. Vores plan havde til en start vaeret, at vi gerne ville se en del af Lombok og Flores (og lidt af Bali), men det kunne vi ligesom godt se, at det ville blive for presset et program. Indtil videre havde vi ikke oplevet sol og strand saa meget, og det synes vi lidt at vi traengte til (ja, det er haardt at vaere rygsaeksrejsende indimellem). Derfor besluttede vi at tage et fly til Bali - haenge ud i Kuta et par dage og saa tage videre til Gili Islands, tre oer der ligger lige nord for Lombok, for at slappe af paa stranden og dykke en lille smule, inden bjergene i Nepal skulle besejres.

Vi ankommer til Bali d. 29 september om aftenen. Mens vi staar ved bagagebaandet, staar vi og bitcher lidt over hvordan det kan vaere at vores bagage altid kommer til sidst (af en eller anden maerkelig aarsag er vi naesten altid de sidste til at folade bagagebaandet). Steffen joker med at det kan vaere vores bagage slet ikke er med, hvorefter han faar draeberblikket af Tanya - saadanne ting laver man ikke sjov med. I samme oejeblik, bliver gitteret hevet ned foran aabningen og bagagebaandet gaar i holdt - UDEN vores backpacks!! Vi kigger noget fortvivlet paa hinanden og ved ikke helt hvad vi skal goere. Heldigvis faar en medhjaelper fra Air Asia oeje paa os og guider os hen til ders kontor. En hurtigt kig paa vores bagagemaerker, viser at vores bagage er blevet sendt til Jakata - WHAT?!?! Folkene fra Air Asia, smaagriner lidt af os fordi vi ikke har tjekket vores bagagemaerker, men er ellers rigtig behjaelpsomme. De ringer med det samme til Jakata, som ikke har vores backpacks. Men de lover at ringe til vores guesthouse saa snart der er noget nyt. Det var ret maerkeligt at saette sig i en taxa uden andet end vores haandbagage. Vi havde hverken det ene eller det andet, saa vi matte ud og koebe tandboerster, tandpasta, shampoo mm. Heldigvis ringede de fra Air Asia naeste dag og fortalte at vores elskede backpacks var ankommet sikkert til Bali og nu ventede paa os ude i lufthavnen - det var saadan en lettelse. Vi havde snakket om hvad vi skulle goere hvis de ikke dukkede op igen, saa havde vi vaeret noedt til at skulle paa storshopping...

Kuta , Bali - vi blev her to naetter - og saa var vi vaek igen. Det var, som ventet, ikke et koent syn. Det var ogsaa lidt et kulturchok for os. I lang tid (faktisk siden Ao Nang i Thailand), har vi ikke vaeret paa de store turiststeder og var nok blevet ret vant til at der var flere lokale end turister. Men det aendrede sig hverfald da vi kom til Kuta. Vi taenker at Kuta sikkert kan vaere meget sjov, men vi havde bare mere lyst til noget andet.

Derfor bestilte vi en hurtigbaad fra Bali til Gili Trawangan, torsdag d. 1 oktober. Turen tog godt et par timer og var noget bumpet. En af passagerne blev noget soesyg undervejs. Vi havde igen ikke faaet morgenmad, hvilket vi for en gangs skyld var glade for. Paa baaden oplevede vi at verden rent faktisk ikke er saa stor som man gaar og tror. Overfor os sidder en ung gut, som virker bekendt. Vi sidder lidt og visketisker omkring det og pludselig gaar det op for hvor vi har moedt ham. Da vi var paa Phi Phi for to aar siden, var vi paa en snorkeltur og han var en af guiderne, der var med os. Vi praesentere os for ham (han kan selvfoelgelig ikke huske os), og sidder og snakker lidt frem og tilbage - ret sjovt.

Gili Islands er som sagt tre oer der ligger lidt nord fra Lombok. Der er ingen biler eller andre larmende koeretoejer paa oerne - her kommer man rundt med cidomo (hestevogn), cykel eller gaaben. Den stoerste er Gili Trawangan, som har ry for at vaere en party oe. Det er her vi ankommer med vores hurtigbaad.

Ved foerste oejekast er her fuldstaendig fantastisk. Vandet er tyrkisklart og stranden er hvid. Stemningen er rigtig god, og de lokale er venlige. Vi finder en skoen bungalow, naesten paa stranden, til 450.000 Rr (225 kr), inkl. morgenmad. Det er dyrere end hvad vi plejer at bo i, men stedet var ogsaa rigtig laekkert. Vi boede i her to naetter, og ville egentlig gerne vaere blevet laengere, men en fejl hos personalet gjorde, at de var kommet til booke vores bungalow til nogle andre.

Vi besluttede os derfor at tage en baad videre til den naeststoerste oe, Gili Air, som skulle vaere mere afslappet og tilbagelaenet. Vi har inden besluttet os for at vi ville dykke, og booker os derfor ind hos Manta Dive i 4 naetter. Med det samme forelsker vi os bare i oen - den er saa hyggelig og de lokale er saa venlige. Om dagen slapper vi af paa stranden og snorker og laver ingenting. Hver aften gaar vi til den nordvestlige del af oen og drikker drinks og oel og ser solen gaa ned over vulkanerne paa Bali - derefter tager vi ud og spiser, mens maanen staar op ud over vandet. To dage har vi booket dyk fra morgenen af, hvilket er super passende. Dyk om morgenen og strand om eftermiddagen - livet bliver ikke ret meget bedre...

Efter fire dage beslutter vi os for at tage tilbage til Trawangan da vi foelte ikke rigtig at vi havde oplevet oen - men allerede den foerste aften kan vi maerke at det var en fejl. Stemningen til solnedgangen var bare ikke den samme, resturanterne ikke de samme - det hele bare ikke det samme. Men vi havde betalt overnatning for tre dage og meldt os paa nitroxkursus, saa vi kunne ikke komme vaek fra Trawangan foer 4 dage efter. Vores nitroxkursus var rigtig godt og vi havde to super fede dyk med blandt hajer, skildpadder, frogfish, kaempe bumphead parrotfish mm.

Endelig tilbage paa Air og vi bliver hils af de lokale ”You come back?”, hvortil vi smilende nikker og fortaeller hvor meget vi kan lide deres oe. Det sted vi oprindeligt har udset os til at bo, er fuldt, saa vi vandre langs stranden for at finde noget. Vi finder noget lidt laengere vaek end vi havde planlagt, men det gjorde ikke noget. En to etagers bungalow, med aaben terasse med haengehoejer, havudsigt og morgenmad til 100 kr - det siger vi ikke nej til. Her havde vi planlagt at skulle bo indtil vi skal tilbage til Bali fredag d. 16. Men men...

Paa andendagen har vi besoeg af en edderkop, da vi kommer op fra stranden. Den er stor, men ikke gigant stor. Vi snakker om at hente en af de lokale, men Tanya mener ikke det er noedvendigt. Derfor bevaebner Steffen sig med en flip flop for at daske den. Desvaerre er den lynhurtig og naar at forsvinde inden. Vi er noget betaenkelige ved at skulle sove sammen med den, saa vi spoerger de lokale om de har et myggenet vi kan laane. Det har de ikke. Saa viser vi dem billedet af edderkoppen (er den nu ikke giftig, er det jo bare en edderkop, og det maa vi jo saa leve med..). Den unge fyr Steffen snakker med, siger at vi skulle have hentet ham og at vi ikke maa roere ved den, da den er giftig. I samme saetning, siger han at han ogsaa at han har modgift, mens han laver kanyletegn ind i armen.

Saa sidder vi der - i en hel fantastisk bungalow, med en giftig edderkop der kan vaere hvor som helst og vi ved bare, at vi bestemt ikke har lyst til at sove i bungalowen uden myggenet. Saa vi beslutter os for at finde et andet sted at sove, selvom vi allerede havde betalt for natten. Men vi er ligeglade - vi vil bare vaek fra edderkoppen. Vi finder et rigtig fint sted til bare 25 kr mere og som har myggenet.

I morgen tager vi tilbage til Bali og derefter til Bangkok loerdag - vi har udskudt til sidste oejeblik med at tage tilbage. Vi er begge enige om at vi helt sikkert gerne vil tilbage til denne del af Indonesien, som vi slet ikke havde tid til at udforske. Men vi glaeder os ogsaa til naeste eventyr - Nepal...

(Nae ja, og saa har vi jo allerede vaeret afsted i en tredjedel af vores tid - vi foeler begge at vi bare naermest har blinket med oejnene - tiden er virkeligt floejet afsted. Vi glaeder os over at vi stadig har totredjedel tilbage endnu...)

---

---