Jeg er lige blevet færdig med mine eksaminer i går, så nu har jeg ferie, og keder mig faktisk lidt allerede. Siden jeg skrev sidst er der ikke sket så forfærdelig meget. D. 11. juni blev alle udenlandske studerende samlet ude på græsplænen for at tage et fællesbillede, og derefter klassebillede. Mange benyttede sig af muligheden og tog sit kamera med, hvilket jeg også gjorde. Synes bare I skal se nogle af billederne =) Dagen efter tog klassen ud for at spise. Det var rigtig hyggeligt. Jeg var faktisk lidt ked af det, da jeg kunne se, at det hele var ved at slutte. Det er faktisk lidt mærkeligt, for sådan følte jeg da ikke, da jeg skulle forlade folkeskolen eller gymnasiet. Det kan godt være, at det er pga. vi alle kommer fra forskellige steder, og mere eller mindre kun har hinanden. Selvom vi ikke altid laver så meget sammen, men jeg føler i hvert fald vi er ret knyttet til klassen. Det skyldes også lærerne vi har. Specielt min ”Hanyu”-->kinesisk lærer. Hun er så rar. Da jeg spurgte om hun ville tage et billede sammen med Arin og mig, sagde hun ”ih ja, det er ligesom mor og døtre”.
BillededagJapanerne med deres fine traditionelle dragter
Jeg blev virkelig rørt. Og så uploader jeg også lige nogle billeder fra d. 6. juni. Jeg nåede ikke at uploade dem før, da jeg først fik billeder bagefter (jeg havde glemt at tage mit kamera med). Da var vi hjemme hos min ”tingshuo”-->lytte-tale-time-lærer. Det var rigtig sødt af hende at invitere os hjem til hende.
Fredag d. 13. juni tog jeg til Wuxi for at besøge David. Hans basketballhold (udlændingeholdet) skulle spille finale på skolen om lørdagen. Jeg synes faktisk, at kampen var dømt uretfærdigt. Dommerne syntes måske at det ville være pinligt at modholdet (de var universitets sportshold, og havde vundet flere år i træk) skulle tabe til udlændingerne (første gang, der er blevet oprettet sådan et), så de dømte ikke særlig godt. De dømte så dårligt, at jeg som ikke har styr på basketball kan se, at de dømte råddent. Alligevel vandt Davids hold. Det synes jeg er sejt =)
Om søndagen havde vi besluttet at vi skulle til Shanghai for at lave visum til Vietnam. Det gjorde vi om mandagen, og det gik rigtig glat. Jeg fik dem allerede efter en time. Da vi endelig var i Shanghai kunne vi jo ligeså godt opleve
byen sammen. Vi tog hen til ”Østens perle”, som hedder. Det var rimelig dyrt at komme op i tårnet, men der var også lidt mere end vi havde forventet. Først tog vi op i forskellige højder. Der var meget skyet den dag, så det var ret ærgerligt vi netop havde valgt den dag. (jeg har redigeret i billeder - ellers er de rigtig tågede). Udover udsigten havde de noget space-tema på en af etagerne. De havde bare en masse udstillinger. Det sjoveste var faktisk en meget speciel ”biografoplevelse”. Vi kom ind i et rum med nogle stole, der kan bevæge sig og en kæmpe skærm foran os. Vi skulle tage selen på og holde godt fast i håndtaget, for det var virkelig en vild oplevelse. Vi startede med at være oppe i en gigantisk rutsjebane (altså sådan en virkelig stor en der er mega stor). Og så fik David sin største rutsjebanetur ;) pludselig var i en ørken, hvor det skal forestille sig, at vi sad i en bil, men den bare kørte rund. Endelig sluttede vi med igen med at sidde i en bil, men denne gang kørte vi bare i sne i stedet for. Det føltes virkelig ægte.
I Østens perle sluttede vi med museet, der lå nederst. Det var egentlig bare en udstilling, som viste folks levevilkår fra forskellige tider. Der er rigtig mange livlige dukker. Jeg synes, at det var rigtig godt. Da vi kom ud af perlen kom der en stor overraskelse-->vi fandt fandme en Subway!!! Sandwiches! Vi er i forvejen den store fan af Sun Set derhjemme, så vi skulle bare have en næsten en meter sandwich hver… hehe… Det var virkelig lækkert. Om aftenen tog vi hen til ”The Bund”, og det er egentlig et sted, hvor man har udsigt til flod og en masse bygninger, bl.a. Østens perle (over floden). Det er så anden gang jeg var der.
Rigtig tæt på perlen så vi, at der var sådan noget ”verdenen i havet-halløj”, så det tog vi tirsdag d. 17. juni. Det var igen ret dyrt, men nu var vi der jo for at opleve. Faktisk var det noget jeg altid villet se. At være i en tunnel, hvor der så svømmer hajer og alt muligt rund omkring en, og det fik jeg faktisk oplevet. Vi så rigtig mange forskellige arter, og stedet var rigtig stort. Det var jeg i hvert fald
rigtig glad for. Da vi var færdige der, tog vi hen til togstationen, men billetter til hurtigtogene var først tilgængelig efter mange timer. Vi blev derfor nødt til at tage de ”almindelige-->skodtog”. Wuxi ligger halvvejs til Nanjing. Ikke nok med det fik jeg ingen siddepladser. David var så sød at lade mig sidde i hans plads, men efter han steg af, skulle jeg flytte et par gange og stå noget af tiden. Det var virkelig en hård tur. Det tog vist ca. 4 timer, og folk virker ikke så virker ikke så civiliseret end i hurtigtogene. Der kom en psykisk syg kvinde, der begyndte at råbe rigtig højt. Jeg blev rigtig bange og sad bare stille og håbede på, at jeg snart ville være i Nanjing. Så jeg var også godt udmattet, da jeg kom hjem.
Nå, men frem i tiden igen. Som sagt blev jeg færdig med min sidste eksamen i går. Jeg havde ellers haft eksamen 3 dage i træk. Jeg fejrede det med at tage ud og shoppe med min veninde Arin. Vi tog af sted ved en 12-tiden, og jeg kom først hjem ved en 9-tiden. Puha, jeg tror aldrig jeg har shoppet så længe
før. Fik også købt en masse! (for meget?) Vi var dog på den tyske restaurant. Det trængte jeg virkelig til efter alt for meget kantinemad op til eksaminerne. I dag har jeg egentlig bare tåget rund. Var nede for at købe ind og købe en røvfuld dvd’er. Kommer jo nok til at kede mig en del, i hvert fald indtil vi skal til Xi’an d. 28. juni. Vi skal af sted indtil d. 2. juli. Det bliver Arin(koreaner), Yumiko(japaner), Fredrik(svensker) og jeg (dansker =P) der tager af sted sammen.
Fra i morgen af løber duer mit internet ikke mere. Vi havde kun bestilt det til d. 26. juni, så jeg bliver nødt til at tage til netcafeer for at komme på nettet fremover. ØV!!!!
Udsigt fra perlenDet der bliver nok færdigt på ingen tid. På det område er de virkelig effektive!