Så for søren så er det blog tid igen, der er jo gået lidt tid siden den forrige! Lige nu sidder jeg i vores hostels fællesrum hvor der er Wifi (trådløst net), fee! Sidst jeg skrev her var i tirsdags hvor vi var ved at skulle til Shanghai, og udover tre timers forsinkelse var der ingen problemer med flyvetur/baggage osv. Det er nu lørdag aften og vi skal videre mod Nanjing imorgen. Da vi kom herned tirsdag eftermiddag var Julie og Andreas fra klassen på det samme hostel som vi har boet på de sidste fem dage. Dobbeltværelse med eget toilet og bad til ca 100 kr, det er da ok!
Nå men hvad har vi set i Shanghai? Mjah... den vildeste største by jeg nogensinde har set. Det er helt ekstremt så mange mennesker der er her, og byen er fuldstændig forskellig fra Beijing. Beijing er fuld af Hutong områder (flade huse), med enkelte områder med større byggeri. Derudover er Beijings centrum meget lille og man er sagtens istand til at gå rundt i et nogenlunde omfang. I Shanghai kommer man rundt med metro, og det gør at man ikke har nær den samme fornemmelse for byen idet man bare
kommer op ét sted i byen, kører videre under jorden og kommer op det næste. I Shanghai har vi besøgt "Shanghai Museum" som har en masse gamle fine ting, i Lonely Planet stod der at et besøg ville det meste af en dag, Trine og jeg rendte det rundt på 2 timer ca., for det er sq begrænset hvor længe man gider rende rundt og kigge på gamle mønter og møbler, det skal dog siges at det bestemt var et besøg værd! Derudover har vi set East Nanjing Road, som er en form for kæmpestrøg... mange mange mange mennesker! For enden af East Nanjing Road kommer man ud til Huangpu floden som løber igennem byen, et område der hedder "the bund" - der kan man kigge ud over en masse enorme bygningsværker, det kan slet ikke beskrives hvor imponerende det er med billeder, men jeg lægger nok alligevel et ud. Så var vi i Shanghai wild zoo med julie og andreas for at se på dyr... flotte dyr!
Hvide tigre, pandaer søde dyrebørn... alletiders! åja forresten lejede vi nogletomandscykler som vi ca. gad cykle på i 5 minutter, de vejede ca 300 kg og efter de fem minutter kunne
vi simpelthen ikke holde ud at cykle på dem mere!
Igår Fredag tog vi med Andreas og Julie ud for at gå lidt i byen, men det blev aldrig rigtig interessant udover et hyggeligt bordfodboldindslag med Andreas' gode ven Fred :-D 47 årig bordfodboldnørd fra Canada som Andreas opsøgte det øjeblik han kom til byen, SUPER! Stedet hvor vi spillede var forresten fyldt med ældre vesterlændinge og unge kineserpiger, i grunden ret klamt!
Nå men imorgen tager vi så til Nanjing hvor jeg skal studere, studiet starter dog ikke endnu. Jacob kommer også til Nanjing imorgen. Trunni forlader mig muligvis allerede d. 20/1 for at tage nord på sammen med Julie, ØVØVØV! det kan hun da ikke! Nå men den tid den abe. Hmm andet interessant, jeg har fået lidt af en snottur, og har været ret baldret idag på vores årsdag som ikke lige har været så spændende som sådan en nok burde være(Tak for mad Kent og Grethe, Pizza Hut var udemærket!)! Vi må tage revanche i Nanjing og tage o en rigtig hygge aften med god mad og sådan. men det er vist også ved at være det for denne gang, hyg jer derude og derhjemme!
Fortsættelse følger Michael / Han Kai